Tag-arkiv: Kina

Badminton på det Olympiske stadion

Scenen er sat, der har været store stjerner her før. I dag er der 24 badmintonbaner i hallen, alle næsten efter rigtig kinesisk stil. På enkelte badmintonbaner mangler nogle af linjerne. Gulvet er snavset, og man skøjter rundt, men lige midt i hallen, er 4 rigtige badmintonbaner. Det må være Centre Court, det var her jeg skulle spille. En ting jeg bemærkede meget hurtigt var at det er tilladt at ryge i hallen, både udenfor banen, men også mens man spiller badminton, hvordan de håndterer det, forstår jeg ikke – Det må vidst være kinesisk hygge badminton.

Da man trådte ind i hallen, begyndte alle tilskuere såvel som spillere at kigge efter den hvide udlændige, der var kommet til byen, jeg skilte mig ud, – Hvem var han, og hvad kunne han?

Jeg fik stukket en ketcher i hånden, og jeg startede med at spille mod de studerende fra universitet. Drengene havde samlet en 14 stykker, der skiftevis fik en kamp mod mig. De var to spillere mod mig, jeg afgav ikke et sæt under hele spillet, og i takt med vi spillede blev interessen større og større for hvem jeg var, de synes jeg spillede rigtig godt. Nogle af eleverne havde endda brugt den kinesiske version af Google til at finde ud af hvem jeg var, og hvilke titler jeg havde opnået. De var meget imponeret, men tilbage til spillet, efter at have spillet mod dem fra universitet begyndte andre i hallen at udfordre mig, men ingen af dem kunne give nævneværdig modstand.
En af eleverne kom over til mig bagefter, hvorfor sveder du ikke som os andre? Jeg svarede at det var fordi jeg var i god form, men jeg tror mere det var fordi niveauet ikke var overældende, men der var gode spillere imellem mængden.

 

Efter jeg havde spillet ville de alle vide mere om hvordan man blev en bedre badmintonspiller, hvor ofte jeg træner og hvor meget jeg ligger i træningen. Jeg lærte dem også nogle finter, men om de kan huske dem tvivler jeg på.

 

Eleverne har sagt at jeg er rigtig god, og enkelte er endda også gået skridtet videre og sagt at jeg er den bedste spiller de nogensinde har mødt og at jeg er deres idol. Der er flere elever, der har spurgt efter om de kan have træningslektioner med mig, måske man skulle starte en forretning op?

 

Rygtet, om at jeg har været i byen for at spille badminton har åbenbart bredt sig utrolig hurtigt. Drengen, der arrangerede badmintonkampene for mig har fået besked fra hvad han selv sagde, skulle være byens bedste spiller, der ønsker at spille mod mig allerede næste lørdag hvis jeg har tid.

 

Ellers går livet derudad, tiden flyver afsted, og om en uge kommer Handelsgymnasiet i Hjørring på besøg, der kommer 20 friske elever og 2 lærere på studietur til byen. Det bliver spændende at få dansk besøg, men også at vise dem rundt på et af byens mange madsteder, både de billige og ”dyre” steder.

I går brugte jeg:
1 Yuan for morgenmad (Soyabønner Ala drikkeyoghurt)
8 Yuan for middagsmad (spicy noodles med kød og grøntsager)
6 Yuan for aftensmad (Ris med kartofler, bøf, kål, sovs m.v.).

Så det er meget billigt at leve i Kina, og maden smager godt samtidig med at man bliver mæt. Alle gange har jeg fået den store menu, og det er nogle ordentlige portioner.

Badminton på det olympiske stadion var helt klart en oplevelse.
 




69 elever i en klasse – nu der weekend

IMG_3717

Så er fredagens lektioner overstået, dagen har været lang. Jeg mødte ind til den første lektion kl. 8 i morges, og jeg afsluttede min sidste lektion her kl. 18. IMG_3759
Inden min sidste lektion var jeg træt, og ønskede bare at få fri inden jeg skulle ind til min sidste klasse, da der sad 69 elever og ventede. Det var første gang jeg skulle have dem, og jeg tænkte fredag aften måtte være en hård omgang – både for mig, men også for dem.
Der var da også enkelte personer som sov i undervisningen, men de blev vækket af Alexander på fornemmeste vis. Jeg tror ikke at de samme personer falder i søvn igen. Resten af klassen grinte i hvert fald meget, en enkelt elev formåede at falde ned af en stol fordi hun fik et chok.

Jeg er en eftertragtet herrer, alle vil have billeder og mine kontakt oplysninger.

IMG_3719

Men den sidste lektion gik godt, over alle forventningerne. De to timer med den samme klasse gik uden problemer og jeg blev helt glad for at komme ind til klassen, de var så aktive og glade for at lære noget. Det endte med at jeg også kom i weekendhumør, så jeg begyndte at lære eleverne lidt dansk, et lille sidespring fra undervisningsplanen. Eleverne var rigtig interesseret i at lære dansk, de ville hellere lære at snakke dansk end at lave noget skolearbejde. Men det som de ikke fik lavet i skolen, skal de bare lave derhjemme, de slipper ikke så nemt.

Alexander Mikkelsen underviser Kineserne i Dansk, som et sjovt indslag. Udvekslingen er sket gennem Handelsgymnasiet i Hjørring og det kinesiske universitet.

Jeg fik også chokeret eleverne med afslutningsvis i min PowerPoint at skrive: “Final test”, hvorefter jeg hev en ordentlig stak papirer op af tasken, og spurgte om de var klar til en lille prøve. Alle eleverne så chokeret ud, og de tænkte sikkert at jeg må være skør. Men jeg lagde papirerne væk, og sprang videre til en diskussion med eleverne, og så begyndte de ellers at grine. Jeg tror at eleverne er ved at forstå den danske humør, det håber jeg i hvert fald.

Jeg har tilføjet nogle billeder fra den sidste lektion i dag. Det endte med at jeg måtte tilbringe en halv times tid efter klassen var forbi, fordi alle eleverne ønskede at få taget et billede med deres unge lærer. De sagde gentagene gange, at det var helt vildt at jeg kun var 20 år og at de skulle have mig som underviser. Det er underligt for mange, mest fordi de yngste elever er 22 år, så jeg er yngre end dem, men de mener at jeg må være meget klog siden jeg kan snakke så godt engelsk til dem.

(Teksten forsætter under billederne)

IMG_3736IMG_3732
IMG_3726IMG_3724

Jeg nyder tilværelsen i Kina, og har stiftet rigtig mange gode bekendtskaber. Jeg har forlænget weekend, da jeg også har fri på mandag.

Lørdagen skal bruges på at spise god mad, hyggeligt samvær med kineserne og ellers skal jeg prøve at spille badminton på det olympiske stadion, det bliver en oplevelse i sig selv, JEG GLÆDER MIG!

Søndag skal jeg til skrædderen, hvor jeg skal hente min kinesiske nationaldragt, ellers skal der besøges seværdigheder i byen og forberedes til tirsdag og næste uge.

Weekenden skal hurtigt få ben at gå på.

 




Undervisningskulturen i Kina

Gruppearbejde er yt, individuelt arbejde er in. I Kina arbejder man mere individuelt end i gruppearbejde, da det via individuelt arbejde er nemmere at vurdere elevernes præstationer. Eleverne synes gruppearbejde er anderledes, men sjovt.

Jeg har både observeret andres lærers lektioner, men også tilføjet inputs fra mine egne lektioner her på universitetet.

Det er sjældent at eleverne har bøger med til undervisningen. Undervisningen i Kina foregår stadig som gammeldags tavleundervisning, men lærerne er begyndt at implementere mere og mere it i form af PowerPoint præsentationer.

Når eleverne ikke har bøger med i skole, hvad bruger de så i lektionerne? Eleverne bruger bl.a. deres mobiltelefon som ordbog, og jeg har flere gange set eleverne bruge Google Translate til at oversætte hele sætninger, det giver nogle sjove engelske sætninger. Google Translate er et fy ord i den danske undervisning, men i Kina er det et godkendt og accepteret program. Udover det bruger de kinesiske elever papir og blyant til notater, og deres kloge hoveder, som der kan huske ALT.

Når elevere arbejder selv, er der helt stille i undervisningslokalet, musestille, og det er muligt at høre selv den mindste bevægelse fra en af eleverne. De kinesiske elever er generelt utrolig flittige, der er dog enkelte elever, som sidder og halvsover på bagerste rækker. – Det er endda muligt at høre pigerne lave grønne hakkere, når det kriller i halsen (Ikke noget der imponerer den danske lærer! – Men det er normalt i den kinesiske kultur.)

Der er ingen privatsnak i undervisningstiden, kun koncentreret arbejde. Jeg er som dansker, meget imponeret over hvor målrettet og fokuseret eleverne er på at lære noget, også når jeg forsøger at lære dem dansk. Måske det danske uddannelsessystem er skruet forkert sammen? Jeg ved i hvert fald at der sidder rigtig mange og hygger i hjørnet på Handelsskolen. De ville ikke kunne overleve en dag i Kina.

De studerende, som jeg har med at gøre, er engelsk studerende, også kaldet English Major. De engelsk studerende er stort set kun piger, og det samme er gældende for lærerne her på stedet. Alle lærere er hunkøn undtaget af to udenlandske lærere, Ben og jeg. Der er pt. 3 udenlandske lærere her på skolen, en fra USA, en fra Canada og en fra Philippierne.

Som elev sidder man på et træbræt, som vi kender det fra da min morfar gik i skole, meget gammeldags, men det virker. Man har et bord på ca. 50 x 70 cm, hvor man frit kan boltre sig, men pladsen er træng for en dansker, jeg kan ikke sidde normalt ved sådan et bord. Klasselokalet er piv utæt, vinduerne og dørene åbner hele tiden, der er konstant gennemtræk og eleverne sidder stadig med vinterjakker på.

Jeg har lagt mærke til at de finere piger i Kina, hele tiden render rundt med spritservietter for at gøre stole og borde rene, inden de selv sætter sig ned. Pigerne går meget op i hygiejne og renlighed, og ønsker ikke at modtage bakterier eller skidt fra en anden.

Hvad laver en kinesisk lærer, når eleverne er sat i gang med individuelt arbejde?
En kinesisk lærer har tid til at tjekke mail, spille lidt 7-kable eller surfe på internettet, men det sker altid sådan eleverne ikke ser det, og skulle de se det – sker der ingenting, for det ligger ikke til den kinesiske kultur at hænge læreren ud, eller svare igen. Kinesere er meget høflige.

Hvad laver jeg så, mens de skal lave individuelt arbejde?
Jeg skal være ærlig at sige at jeg små snakker nok lidt med eleverne. Eleverne har rigtig mange spørgsmål om hvad jeg er for en fyr, hvad jeg har lavet og generelt om Danmark og det danske uddannelsessystem, om vi har lige så meget tests som dem.
 




Aftensmad for 6,5 Yuan og jeg var MÆT!!

Tiden flyver af sted. Jeg har været en del udendørs på det sidste, og som tiden går, bemærker man mere og mere. I øjeblikket er det mest irriterende problem den smok, forurening, der er i luften. Jeg har problemer med at trække vejret, når jeg går rundt udenfor, det svirrer i øjnene og ens snot bliver helt sort. Jeg har tilføjet nogle billeder til dette indlæg for at illustrere noget af den smok, som jeg oplever. På billederne er der over 20 grader, og høj solskin, men på grund af forureningen ser der meget overskyet ud. Det er meget tørt i byen, og det regner sjældent, og der er vindstille, så de perfekte forhold for at forureningen bliver hængene i noget tid endnu.

Jeg så i dag mit første trafikuheld, ingen personskade, kun materiel skade! Dette lyder lidt mærkeligt at jeg vil skrive hjem om et trafikuheld. Men kinesere kører som sindssyge! Der er ingen trafikkultur, som vi kender det fra Danmark, alle kører bare – Rødt lys regnes ikke for noget, så længe du trutter lidt i hornet og gasser lidt op. Bremserne virker på alle biler, de bliver i hvert fald jævnligt testet. Møder man en person, som man kender i vejkanten, er det ikke unormalt at stoppe bilen for at snakke med vedkommende, også selvom man fylder 2 vejbaner ud af de 5 – De andre trafikanter kører blot udenom. Det sker også, at man ser biler kører mod færdselsretningen, fordi det er nemmest i forhold til hvilken retning de selv skal. Hver eneste gang jeg skal krydse en vej, løber jeg over for at være sikker på at komme sikker i ”land”, men selv på fortovet er man ikke fredet.
På fortovet er der cykler og er trafikken tæt på vejene, kører der også biler på fortovet. De værste i trafikken er taxichauffører, og som en af kineserne selv fortalte ”Time is money”. – så hvorfor os spilde tiden på at komme sikkert frem? Der skal køres stærkt og tjenes penge. Det er ikke unormalt at taxier kører 120 km/t inde i byen (Centrum, blandt rigtig mange mennesker).

Reglerne i trafikken angående biler fungerer sådan at man hele tiden skal vurdere: Hvilken bil, som der kører hurtigst, og den der kører langsomt skal altid holde tilbage. Det gælder uanset om den ene kører 120 km/t og den anden 100 km/t, så er den altid den med 100 km/t der skal bremse. – Hvordan afgør de så det når det engang imellem går galt? Ja, det gør en uafhængighed politimand, der bare kigger forbi og vurderer sagen ud fra hans hoved. Vurderer politimanden herimod at man er lige gode om ulykken, og man bare optager unødig plads i trafikken kan man få en bøde for at forstyrre trafikken. – Så at køre bil i Kina er langtfra det samme som i Danmark, uanset om man er gående eller kørende i taxi frygter man altid for sit liv.

Det tætteste jeg har været på en ulykke er i en taxi, hvor taxichaufføren kyssede kofanger med en anden trafikant. Her kørte begge videre, som om intet var sket, der var en lille bule i begge biler. Men ikke noget, der bekymrede kineserne. Bilerne herover er generelt meget flotte på afstand men kommer man tæt på er de fyldt med ridser og buler, selv de nye store Audi’er.

Et tip, som jeg fik fra en af kineserne: Hvis jeg ønsker at køre bil i Kina, skal jeg have en ordenligt bunke kontanter med, så jeg kan bestikke dem jeg måtte køre ind i under min færden.

 

Den anden dag, da jeg var på vej til supermarkedet blev jeg stoppet af kinesisk tv. De ville høre hvem jeg var, hvad jeg levede i Kina, hvor jeg kom fra og om det var i orden at de lavede et lige interview med mig. Jeg ved ikke om interviewet er blevet bragt i kinesisk tv, og jeg har min usikkerhed – idet kameramanden ikke var særlig høj, så kameraet pegede næsten lodret op for at filme lille Alexander – Det var vidst godt at det kun var et lille interview på et kvarter, så den lille tv-mand ikke fik hold i nakken.

En anden ting, der kun er mulig i Kina (Only in China) er at serviceniveauet så højt. Der går under 10 minutter, fra jeg bestiller en 5 Gallon vanddunk (18,9 liter) over telefonen, til den står monteret og afkølet i min lejlighed. Prisen for denne service? Hele herligheden med Express service, hvilket jeg ikke betalte ekstra for, koster kun 6 Yuan. – HELT UTROLIGT?!

 

Jeg besøgte i mandag aften Yanshan University. Yanshan Universitet er nabouniversitet til E&A College, der hvor jeg bor og arbejder. Yanshan universitet har mere end 45.000 studerende, og dækker over et meget stort areal, jeg vil nærmere sige et areal! Det tager flere dage at besøge hele universitetet. På universitetet afgår der hele tiden interne busser, der er klar til at fragte dig rundt på skolen, sådan man hurtigere kan komme fra øst-afdelingen til vest-afdelingen. Dette universitet er KÆMPE!
Jeg bør nok tilføje at kineserne gør meget ud af at bygninger og områder skal se meget store ud, så en del af bygningerne er tomme, da det giver et bedre ry at være stor – Det er næsten bedre end at være god.

Men grunden til at jeg besøgte stedet var for at smage deres køkken, der er 4 kæmpekantiner + diverse mindre spisearealer. Hver kantine har sin smag, alt efter hvilken kinesisk provins kantinen tilhører.

Efter et svært valg blandt de mange valgmuligheder blev aftensmaden bestemt. Min aftensmad skulle være menuen med ris, grøntsager (en masse forskellige), kylling og let sovs hertil. Menuen er illustreret på billedet nedenunder. Hele menuen koster kun 6,5 Yuan, og selvom jeg normalt spiser en del, kunne jeg ikke spise dette måltid op. Jeg forsøgte hårdt, men måtte levne noget af maden. Jeg havde mavepine om aftenen, da jeg simpelthen havde spist for meget. Det er helt utroligt hvad man kan få for penge i Kina sammenlignet med Danmark, og maden smagte rigtig godt, dejlig krydret.

IMG_3692

 




2 uger i Kina

Så er det 2 uger siden, at jeg landede I Kina, og fandt frem til lejligheden for første gang. Det er 15 dage siden at jeg forlod lille Danmark, og jeg vidste ikke hvordan de næste 3 måneder skulle gå.

Jeg er glad for dette ophold, og nyder tiden i Kina. De første to uger er gået rigtig stærkt, så mon ikke de resterende 10 uger også flyver afsted. Vejret er blevet bedre, og i denne weekend har det været meget solrigt. I lørdags ved 17-tiden blev der målt 20 grader udendørs, så sommeren står snart for døren.

[print_gllr id=222 display=short]

I de første to uger har jeg skulle tilpasse mig til at kineserne ikke er så høje. Den gennemsnitlige højde for en kineser er langt fra min højde, og derfor skal jeg passe ekstra på når jeg spassere rundt i det offentlige rum. I bybusserne kan jeg ikke bruge siddepladserne, fordi mine ben er for lange. Jeg skal bruge to sæder for at kunne sidde ned.
Når jeg handler i supermarkederne, eller går rundt i indkøbscentrene skal jeg passe på de skilte, der hænger i loftet. Skiltene hænger i min hovedhøjde, så det sker at jeg går ind i dem. Når jeg går igennem en dør bukker jeg mig hver eneste gang for at være sikker på man ikke støder hovedet ind i noget.

Det jeg er mest overrasket over efter disse to uger, er at når jeg går rundt, ser man konstant at kineserne snakker om en, undrer sig over ens højde, ens øjenfarve, hårfarve, og de vil meget gerne tage billeder med en, men de tager også billeder af en uden at man ved det – Eller de tror i hvert fald ikke at man ved hvad det betyder, når de man sætter et kamera foran snuden på en.

Jeg synes at det har været nemt at tilpasse sig kineserne spisevaner. Det er anderledes at bruge spisepinde, men er man sulten nok, finder man hurtigt ud af at bruge spisepinde. Ellers er det kinesiske køkken mere krydret end det danske, og man får i 9 ud af 10 tilfælde altid varm mad. Kineserne anvender primært kun pander og gryder, mens ovne er et særsyn i det kinesiske køkken.

 

Jeg har nu i to dage levet uden vand, da vandrørene i min bydel skulle tjekkes for lækager, og drikkevandet skulle undersøges for hvor rent det er. Hvor rent vandet er, er der ingen der ved, men alle ved at det ikke er sundt nok til at man kan drikke det. Yderligere har jeg fået en ny lejlighed, jeg er blevet opgraderet, der kommer nye billeder senere.

Lørdag blev brugt på shopping i centrum af byen Qinhuangdao sammen med de tre kinesiske studerende Evy, Lisa og Jenny. Vi fik sammen gået byen rundt, og vi fik aflagt skrædderen et besøg. Jeg er ved at få lavet en kinesisk nationaldragt, der skal passe til mit kinesiske navn: Ya Li Shan Da.

Ellers blev lørdagen brugt på god mad, en sejltur, ture i de lokale parker sammen med de tre tøser.

Søndag var jeg inviteret ud til en af lærerne fra skolen, Ada, for at spise til middag. Det gav muligheden for at se hvordan en rigtig kinesisk familie med mormor, morfar, far, mor og lille barn på 4 år bor. Det var meget imponerende at se hvor forskellige vi bor i forhold til hinanden, men samtidig ligner vi også hinanden rigtig meget på mange punkter.

Jeg har haft en hyggelig weekend, og ser frem til at starte undervisning igen på tirsdag. I morgen, mandag, har jeg ingen undervisning, så der skal tiden bruges på planlægge programmet for den kommende uge.

 




Qinhuangdao Wild Animal Zoo

Kinas største zoologiske have ligger i Qinhaungdao. Qinhaungdao Wild Animal Zoo har flere end 4.000 dyr og mere end 100 forskellige arter, og dyrene stammer fra hele verden. Dyrene er holdt i omgivelser, der minder om deres oprindelige – eller det siger parken selv i hvert fald.

 

Qinhuangdao Wild Animal Zoo dækker over et voldsomt stort areal, så jeg besluttede mig for at gå det første stykke af parken selv.
Jeg troede i starten at hele parken var vinterlukket, for alt vand var fjernet fra basinerne og der så meget tomt ud, som i kan se på billederne.
Jeg troede, at det var en tom park uden dyr, som jeg kom ind til. Jeg fandt senere ud af at der også var levende dyr i parken, forholdene er vel okay sammenlignet med kinesiske standarder.
Hvis jeg lavede en sammenligning med danske forhold levede dyrene under skrækkelige forhold, krokodillerne manglede vand, de fleste var døde, det samme var gældende for skildpadderne. Sådan var det generelle billede af parken også indtil Safarituren, hvor man blev kørt igennem forskellige parker med forskellige dyr, hvor jeg blandt andet så:

  • Løver
  • Tiger
  • Hvide tiger
  • Bjørne
  • Jaguar
  • Afrikansk område
  • Abe-område
  • Kænguru
  • Påfugl
  • Vildsvin
  • Ulve
  • Giraffer
  • Elge
  • Zebra
  • Struds
  • Svaner
  • Ænder

[print_gllr id=88 display=short]

Generelt var jeg meget bekymret for min egen sikkerhed under safari-turen. Jeg vil sige enten er dyrene meget menneskevant, eller så sker der utrolig mange ulykker her, for der var ikke rigtig noget hegn mellem dyrene.

 




Turen til Beijing

Hotellet var blevet booket over en dansk hjemmeside, så dermed var jeg sikret et sted at sove. Den første store udfordring var at komme til Kinas hovedstad Beijing. Jeg havde dagen forinden besluttet mig for at prøve det kinesiske hurtigtog (D-train), dels for at opleve den kinesiske togkultur, møde andre mennesker, men også for at prøve de forskellige kinesiske transportmuligheder. I toget faldt jeg i snak med en kinesisk mand, der var meget interesseret i at snakke noget engelsk, han synes jeg lignede en russer, men snakken gik og den 2 timers togtur føltes ikke så lang.

Turen fra E&A College, stedet, hvor jeg bor, til togstationen var i en kinesisk taxi med en flink kinesisk dame bag rattet. Men hvordan fortæller man en taxi chauffør at man gerne vil hen til togstationen?- ingen taxichauffører kan engelsk, og jeg kan ikke snakke kinesisk? Så jeg havde i forvejen hentet et billede ned på telefonen af et lokomotiv, som i kan se nedenfor og samtidig sagde jeg fut fut, hvorefter taxichaufføren smilte, og også selv begyndte at sige ”fut fut”.

Efter en 20 minutters lang taxitur, hvor jeg hverken vidste om jeg var købt eller solgt, eller om jeg nogensinde fandt hjem til skolen igen, endte jeg på Qinhuangdao Railway Station, så frem det kom jeg. Første etape var overstået.

Næste udfordring var at bestille en togbillet til Beijing, der mirakuløst lykkes med fagter og tegnsprog. Jeg formåede endda også at bestille en tidligere afgang end den billetdamen først foreslog.  Så hvor der er vilje, er der vej – Masser af tegnsprog, så skal jeg nok få et godt ophold i Kina, men min kinesisk undervisning starter i næste uge, så jeg kan få lært noget mere kinesisk.

Togturen til Beijing tog 2 timer, hvorefter metroen blev udforsket og det lykkes at finde hotellet uden at køre forkert i metroen en eneste gang, blot ved hjælp af stedsans og et kort. Kortet var noget af det sidste min mor gav mig med inden jeg rejste, hvor hun sagde ”det kan være du får brug for kortet over Beijing”, hvor jeg dengang tænkte nej mor, hvad skal jeg dog bruge det til. – men jeg takker den dag i dag.

Under opholdet i den kinesiske hovedstad Beijing fik jeg set:

–          Myldretiden i metroen.
–          Den tætte trafik, hvor der var taxier overalt.
–          Kinas noget anderledes trafikkultur, man kører overalt, også selv det er en cykelsti eller om det er mod færdselsretningen – Det er ingen problem.
–          National biblioteket, hvilket er meget meget meget stort.
–          Kunstmuseum
–          Den himmelske fredsplads.
–          Gågaden (strøget), hvor alle de store virksomheder holdte til – ekstrem flotte butikker.
–          Sommerpaladset
–          Lokale kineser restauranter.
–          Den forbudte by.
–          Den Nationale Folkekongres
–          Byplanlægningsmuseet
–          Bylivet

På grund af Kinas parlaments årlige kongres, der sker i begyndelsen af marts hvert år var sikkerheden massiv, og den var blevet yderligere strammet på grund af terrorangrebet i Kunming i forrige weekend, så uanset hvor man gik, så man politibetjente med maskingeværer, militæret var rykket frem og de var alle klar til at dræbe, hvis der skulle opstå problemer. Parlamentet samledes for sammen at åbne Folkets Store Hal i Beijing, ligesom vi kender det i forbindelse med Folketingets åbningstale efter deres lange sommerferie.

Det kinesiske parlamentet (NPC) fremlægger de økonomiske, miljømæssige og militære planer for Kina, der samles 3.000 lovgivere fra hele Kina, og stemmer om de nye retningslinjer for Kina.

Det blev til 3 dage i Beijing, hvorefter jeg vendte snuden hjemad mod universitet igen, da jeg om fredagen skulle til møde med English department. På mødet ville jeg få forelagt mine undervisningsplaner.

På turen hjem blev togbilletterne bestilt uden problemer, og man skulle igennem utallige sikkerhedstjek. Togturen gik uden problemer, og generelt er togene meget bedre end i Danmark. Togene er meget behagelige og noget anderledes end derhjemme i det danske rige.  Togene er meget rene, og der er altid 2-3 folk til at service kunderne (gæsterne i kupeen) i hver kupe. Der findes 2 toiletter i hver kupe, gratis vandmaskine m.v. så selv DSB har noget at lære.

Beijing er meget anderledes i forhold til Qinhuangdao. Beijing er meget mere international, hvor omvendt Qinhuangdao er begyndt at blive mere international, men har stadig den gamle kinesiske stil.
I Beijing ser man McDonalds, Starbucks, og alle de kendte mærker (både hvad angår tøj og mad) overalt i Beijing, hvor man i Qinhuangdao stadig kan finde de kendte mærker, men samtidig fornemmer man også den lokale kinesiske kultur, der desværre er ved at forsvinde en anelse i Beijing.

[print_gllr id=77 display=short]

Indkvartering og skoleopstart

Efter gårdagens indkvartering følger her lidt billeder, og information om selve lejligheden, hvor jeg skal bo og forberede min undervisning de næste 3 måneder.

  • Billedet af min stue.
    Billedet af min stue.

Lejligheden er cirka 80 m2, hvor jeg har mit eget køkken, stue, soveværelse, bad- og toiletfaciliteter. I Kina er det sådan, at uanset hvor koldt eller hvor varmt der end er den 1. marts slukkes alt varme fra fjernvarmen.  Det er derfor meget normalt at man tager vinterjakker, og ekstra tøj på for at kunne holde varmen både indendørs og udendørs.
Der findes ingen termoruder, og alle døre står åbne på vid gab, og træk er også meget normalt. Ingen kinesere klager, fordi de er vant til det.
Men i min lejlighed har jeg fået den luksus at have 2 gange airconditionanlæg, der kan varme hele lejligheden op til 33 grader, hvis det bliver nødvendigt. De kinesiske studerende, der har besøgt min lejlighed, er misundelige på mine leveforhold, de bor væsentlige flere på mindre arealer. Temperaturen udenfor er behagelig om dagen, dog skal man have en jakke på i de tidlige morgentimer eller sene aftentimer.  Vejret ændrer sig i løbet af en lille måneds tid, hvor vejret gerne skulle være meget varmere.

Der blev fortalt at på grund af en ekstra lang ferie, starter skolen først igen den 10. marts 2014, så jeg har lang tid til at forberede mig, og de andre undervisere på universitet begyndte først at komme på universitet igen fra torsdag eller fredag, hvor jeg så tog en hurtig beslutning om at tage til Beijing en smuttur inden skolen skulle begynde om mandagen.

På dette tidspunkt vidste jeg intet om hvor, hvornår og hvilke emner jeg skulle undervise i, men jeg håbede på jeg ville få dette at vide inden jeg skulle starte undervisning mandag.

[print_gllr id=13 display=short]

Rejsen til Qinhuangdao

Rejsen til Kina startede med at jeg rejste fra Aalborg Lufthavn mod Kastrup Lufthavn den 1. marts 2014. Flyet lettede kl. 16:05, og videre fra Kastrup med direkte fly mod Beijing kl. 21:05. – dog var afgangen mod Beijing plaget af et par timers forsinkelse, som følge af et kaput toilet. Det betød at VVS’eren måtte tilkaldes en sen lørdag aften, inden at det fly som jeg skulle med kunne lette fra København.

 

Dagen forinden havde jeg sidste arbejdsdag i SuperBest Hjørring, hvor der blev taget afsked med en masse gode og dejlige kollegaer gennem tiden. Efter sidste vagt i SuperBest og med fyraften omkring kl. 21 skulle tasken pakkes, men hvad skal man pakke til 3 måneders langt ophold? lidt underbukser – Der er jo den mulighed, at man kan vende vrangen ud, nogle strømper, lidt T-shirts, håndklæde, trøje, jakke, shampoo og en tandbørste, så skulle det basale behov være dækket – og det resterende, som jeg skulle få behov for på turen, ville jeg kunne anskaffe som behovet opstod.

 

Efter to flyture på en varighed af ca. 10 timer samlet, og med et godt 5 timers ophold i Kastrup Lufthavn var jeg ved ankomsten til Beijing (PEK) godt træt, og søvnig efter den lange tur. Efter flyveturen ventede en godt 4 timers bustur til byen Qinhuangdao, hvor mine 3 måneder som underviser, skulle foregå.

Det lykkedes at komme igennem paskontrol, få udleveret bagagen uden problemer. Næste mission var at booke en busbillet til den rigtige bus og med den nærmest kommende bus, så jeg ikke skulle vente alt for længe – alt foregik vel at mærke på kinesisk, og med lidt tegnsprog, fagter, og lidt engelsk lykkes det at få bestilt en busrejse til Qinhuangdao. Turen til Qinhuangdao kostede 140rmb (ca. 120 dkk), varede 4 timer, og er ca. 300 km. øst for Beijing.

I bussen fandt jeg et sæde blandt de lokale kinesere, der enten havde været på arbejde i Beijing eller havde været ude at rejse, bussen var kun halv fuld, så der var god plads.

Ved ankomsten til Qinhuangdao blev jeg samlet op af de kinesiske værter på universitet, hvor jeg skal undervise de næste 3 måneder. Efter en kort introduktion om stedet, og efterfølgende indkvartering i min lejlighed, hvor jeg skal opholde mig de næste 3 måneder, fik jeg lidt let at spise. Jeg smuttede hurtigt i seng, klokken var også blevet ca. 21:00 kinesisk, før der var kommet styr på alt det praktiske.