Tilfældige billeder fra min hverdag i Kina.
[print_gllr id=491 display=short]
Tilfældige billeder fra min hverdag i Kina.
[print_gllr id=491 display=short]
En kort opdatering fra Kina, klokken er nu 02:00 og morgendagens program begynder kl. 8. Jeg læser korrektur fredag, og opdaterer med masser af billeder, og endnu mere historier.
Mandag aften kl. 18 kom 2 lærere og 20 trætte elever til Qinhuangdao. De studerende rejste fra Danmark søndag eftermiddag og landede mandag middag lokal kinesisk tid i Beijing International Airport (PEK).
Efter den lange flyvetur ventede en god bustur på mere end 4 timer før bussen planmæssigt skulle ankomme til Qinhuangdao.
Den forventede ankomst til byens flotte hotel ”Ruyi Shanhai hotel” var forsinket med en god time, da først danskernes fly var forsinket og fordi buschaufføren ikke var særlig kendt i Qinhuangdao, så der var flere gange telefonisk kontakt mellem buschaufføren og kontordamerne fra det kinesiske universitet.
Efter både elever og lærere havde fået adgang til deres værelser, og mulighed for at få et bad og skifte tøj ventede aftens velkomstmiddag, en større en af slagsen.
Til denne middag var Skolens præsident, vicepræsident, partisektæren, direktøren for internationale anliggender og hans to sekretærer. De to sekretærer vil under EUC Nords ophold i Kina fungere som oversættere, der oversætter alt fra Kinesisk til engelsk og omvendt – Normalt er de ansvarlig for mit og de andre udenlandske lærere daglige arbejde, visum, arbejdstilladelse og dagligdag – Hvis jeg har problemer, er det dem jeg skal kontakte. I de næste 10 dage står sekretærerne, Lisa & Amy, for alt vedrørende de danske elever, så som ophold, mad til danskerne og akutelle problemer.
Skolens præsident havde også inviteret deres danske lærer Alexander med til middagen, hvor jeg fik snakket med både de danske elever og lærere, så men også Universitets ledelse.
Alle eleverne var generelt meget trætte efter flyveturen, men var også generelt meget tilbageholden for maden og kinesernes berømte ”Hvidvin – White wine”, der er en 67 % risvin. (Fås både stærkere og mildere).
Det er god kinesisk skik at drikke risvin sammen med lederne. Det viser, at man respektere og er åben over for kinesere. Det er normalt, at der under forretningsmøder i Kina drikkes en del, det giver et tættere forhold mellem parterne.
Det skal derfor siges, at det var naturligt at såvel nogle elever og lærere blev lettere beruset, men det gode ved kinesisk risvin er at man ikke har tømmermænd dagen efter.
Eleverne skal være i Kina i 14 dage, hvoraf de 10 af dagene skal tilbringes i den kinesiske kystby Qinhuangdao.
Det kinesiske samarbejde mellem E&A College og EUC Nord startede i 2011. Siden 2011 er der årligt udvekslet elever mellem skolerne. I August-måned hvert år sender E&A College elever til Danmark, og i marts/april, lige før påsken, besøger de danske elever det kinesiske rige. E&A College er et kinesisk universitet, der tilbyder både tekniske- og handelsuddannelser.
De kinesiske studerende er indlogeret privat hos danske familier, så de kinesiske elever kan få en bedre forståelse af den kinesiske kultur, mens de danske elever er indlogeret på hotel, da de kinesiske elever bor på campus – langt væk fra familien.
Samarbejdet har gennem årene udviklet sig meget, fra at indeholde udveksling af elever til at udveksle lærere, og nu til jeg er den første færdigudannede student fra EUC Nord, der får muligheden for at undervise på det kinesiske universitet, E&A College. Samarbejdet bruges til at udveksle faglige erfaringer og læringsmetoder, ligesom de store kulturelle forskelle udforskes og sammenlignes. Jeg underviser blandt andet i dansk kultur.
EUC NORD har også etableret forbindelse til kinesiske privatskoler i byen, hvor danske studerende gennem flere år har haft mulighed for at lære kinesiske børn at sige basale engelske ting. Der er i øjeblikket 4 danske elever, der underviser i børnehaven. De 4 danske elever bor og arbejder i den anden ende af byen, og vi arbejder for det meste forskudt af hinanden – jeg arbejder om dagen, mens de arbejder sidst på dagen og i weekender. Så dem har jeg ikke mødt endnu.
Det er god kinesisk skik at medbringe en gave til værterne, i dette tilfælde kineserne. En gave viser ens taknemlig og tætte venskab, uanset om gaven er stor eller lille – størrelsen er underordnet, det er tanken, der tæller. Her ses Lektor Peter Ferry Sørensen give E&A Colleges præsident en gave.
To meget friske elever efter den lange rejse fra Danmark til Kina på besøg i min lejlighed efter velkomstmiddagen.
Hotellet var blevet booket over en dansk hjemmeside, så dermed var jeg sikret et sted at sove. Den første store udfordring var at komme til Kinas hovedstad Beijing. Jeg havde dagen forinden besluttet mig for at prøve det kinesiske hurtigtog (D-train), dels for at opleve den kinesiske togkultur, møde andre mennesker, men også for at prøve de forskellige kinesiske transportmuligheder. I toget faldt jeg i snak med en kinesisk mand, der var meget interesseret i at snakke noget engelsk, han synes jeg lignede en russer, men snakken gik og den 2 timers togtur føltes ikke så lang.
Turen fra E&A College, stedet, hvor jeg bor, til togstationen var i en kinesisk taxi med en flink kinesisk dame bag rattet. Men hvordan fortæller man en taxi chauffør at man gerne vil hen til togstationen?- ingen taxichauffører kan engelsk, og jeg kan ikke snakke kinesisk? Så jeg havde i forvejen hentet et billede ned på telefonen af et lokomotiv, som i kan se nedenfor og samtidig sagde jeg fut fut, hvorefter taxichaufføren smilte, og også selv begyndte at sige ”fut fut”.
Efter en 20 minutters lang taxitur, hvor jeg hverken vidste om jeg var købt eller solgt, eller om jeg nogensinde fandt hjem til skolen igen, endte jeg på Qinhuangdao Railway Station, så frem det kom jeg. Første etape var overstået.
Næste udfordring var at bestille en togbillet til Beijing, der mirakuløst lykkes med fagter og tegnsprog. Jeg formåede endda også at bestille en tidligere afgang end den billetdamen først foreslog. Så hvor der er vilje, er der vej – Masser af tegnsprog, så skal jeg nok få et godt ophold i Kina, men min kinesisk undervisning starter i næste uge, så jeg kan få lært noget mere kinesisk.
Togturen til Beijing tog 2 timer, hvorefter metroen blev udforsket og det lykkes at finde hotellet uden at køre forkert i metroen en eneste gang, blot ved hjælp af stedsans og et kort. Kortet var noget af det sidste min mor gav mig med inden jeg rejste, hvor hun sagde ”det kan være du får brug for kortet over Beijing”, hvor jeg dengang tænkte nej mor, hvad skal jeg dog bruge det til. – men jeg takker den dag i dag.
Under opholdet i den kinesiske hovedstad Beijing fik jeg set:
– Myldretiden i metroen.
– Den tætte trafik, hvor der var taxier overalt.
– Kinas noget anderledes trafikkultur, man kører overalt, også selv det er en cykelsti eller om det er mod færdselsretningen – Det er ingen problem.
– National biblioteket, hvilket er meget meget meget stort.
– Kunstmuseum
– Den himmelske fredsplads.
– Gågaden (strøget), hvor alle de store virksomheder holdte til – ekstrem flotte butikker.
– Sommerpaladset
– Lokale kineser restauranter.
– Den forbudte by.
– Den Nationale Folkekongres
– Byplanlægningsmuseet
– Bylivet
På grund af Kinas parlaments årlige kongres, der sker i begyndelsen af marts hvert år var sikkerheden massiv, og den var blevet yderligere strammet på grund af terrorangrebet i Kunming i forrige weekend, så uanset hvor man gik, så man politibetjente med maskingeværer, militæret var rykket frem og de var alle klar til at dræbe, hvis der skulle opstå problemer. Parlamentet samledes for sammen at åbne Folkets Store Hal i Beijing, ligesom vi kender det i forbindelse med Folketingets åbningstale efter deres lange sommerferie.
Det kinesiske parlamentet (NPC) fremlægger de økonomiske, miljømæssige og militære planer for Kina, der samles 3.000 lovgivere fra hele Kina, og stemmer om de nye retningslinjer for Kina.
Det blev til 3 dage i Beijing, hvorefter jeg vendte snuden hjemad mod universitet igen, da jeg om fredagen skulle til møde med English department. På mødet ville jeg få forelagt mine undervisningsplaner.
På turen hjem blev togbilletterne bestilt uden problemer, og man skulle igennem utallige sikkerhedstjek. Togturen gik uden problemer, og generelt er togene meget bedre end i Danmark. Togene er meget behagelige og noget anderledes end derhjemme i det danske rige. Togene er meget rene, og der er altid 2-3 folk til at service kunderne (gæsterne i kupeen) i hver kupe. Der findes 2 toiletter i hver kupe, gratis vandmaskine m.v. så selv DSB har noget at lære.
Beijing er meget anderledes i forhold til Qinhuangdao. Beijing er meget mere international, hvor omvendt Qinhuangdao er begyndt at blive mere international, men har stadig den gamle kinesiske stil.
I Beijing ser man McDonalds, Starbucks, og alle de kendte mærker (både hvad angår tøj og mad) overalt i Beijing, hvor man i Qinhuangdao stadig kan finde de kendte mærker, men samtidig fornemmer man også den lokale kinesiske kultur, der desværre er ved at forsvinde en anelse i Beijing.
[print_gllr id=77 display=short]
Rejsen til Kina startede med at jeg rejste fra Aalborg Lufthavn mod Kastrup Lufthavn den 1. marts 2014. Flyet lettede kl. 16:05, og videre fra Kastrup med direkte fly mod Beijing kl. 21:05. – dog var afgangen mod Beijing plaget af et par timers forsinkelse, som følge af et kaput toilet. Det betød at VVS’eren måtte tilkaldes en sen lørdag aften, inden at det fly som jeg skulle med kunne lette fra København.
Dagen forinden havde jeg sidste arbejdsdag i SuperBest Hjørring, hvor der blev taget afsked med en masse gode og dejlige kollegaer gennem tiden. Efter sidste vagt i SuperBest og med fyraften omkring kl. 21 skulle tasken pakkes, men hvad skal man pakke til 3 måneders langt ophold? lidt underbukser – Der er jo den mulighed, at man kan vende vrangen ud, nogle strømper, lidt T-shirts, håndklæde, trøje, jakke, shampoo og en tandbørste, så skulle det basale behov være dækket – og det resterende, som jeg skulle få behov for på turen, ville jeg kunne anskaffe som behovet opstod.
Efter to flyture på en varighed af ca. 10 timer samlet, og med et godt 5 timers ophold i Kastrup Lufthavn var jeg ved ankomsten til Beijing (PEK) godt træt, og søvnig efter den lange tur. Efter flyveturen ventede en godt 4 timers bustur til byen Qinhuangdao, hvor mine 3 måneder som underviser, skulle foregå.
Det lykkedes at komme igennem paskontrol, få udleveret bagagen uden problemer. Næste mission var at booke en busbillet til den rigtige bus og med den nærmest kommende bus, så jeg ikke skulle vente alt for længe – alt foregik vel at mærke på kinesisk, og med lidt tegnsprog, fagter, og lidt engelsk lykkes det at få bestilt en busrejse til Qinhuangdao. Turen til Qinhuangdao kostede 140rmb (ca. 120 dkk), varede 4 timer, og er ca. 300 km. øst for Beijing.
I bussen fandt jeg et sæde blandt de lokale kinesere, der enten havde været på arbejde i Beijing eller havde været ude at rejse, bussen var kun halv fuld, så der var god plads.
Ved ankomsten til Qinhuangdao blev jeg samlet op af de kinesiske værter på universitet, hvor jeg skal undervise de næste 3 måneder. Efter en kort introduktion om stedet, og efterfølgende indkvartering i min lejlighed, hvor jeg skal opholde mig de næste 3 måneder, fik jeg lidt let at spise. Jeg smuttede hurtigt i seng, klokken var også blevet ca. 21:00 kinesisk, før der var kommet styr på alt det praktiske.