Tag-arkiv: olympiske stadion

Aabyen FC møder Yanshan University

Aabyen FC møder Yanshan University i Qinhuangdao. Se kampens billeder, hvor Aabyen FC sluttede af med det flotte resultat 8-4.

Fodboldkampen mellem Aabyen FC og Yanshan University havde været planlagt i længere tid. Fodboldkampen kom allerede på tale i august 2013, hvor de kinesiske elever ville vise byens fodboldhold frem, og invitere de danske spillere på det olympiske stadion i byen, når danskerne skulle gæste Kina næste forår.

Det olympiske stadion blev desværre ikke en realitet, da eleverne fik beskeden fra Greenkeeperen om at græsset skulle gro, og derfor ikke måtte betrædes . Der blev yderligere tilføjet at græsset har de bedste vilkår for at gro lige nu, og at græsset skal være klar til sommerperioden, hvor det Kinesiske fodboldlandshold benytter det olympiske stadion som træningsanlæg.

 

Kampen blev for de danske stjerne fodboldspillere spillet under særdeles anderledes vilkår end de er vant til i Danmark – i 20 graders varme, hård vind og en særdeles tør luft, der udmattede den ene stjernespiller efter den anden, men de udsendte danske spillere havde kun 2 udskiftere med til Kina, mens de kinesiske spillere havde taget alle forholdsregler: De var både vant til arbejdsforholdene, men de udvalgte kinesiske spillere havde et helt fodboldhold (11 spillere) til at sidde klar på bænken, alle var udskiftere.

De kinesiske spillere prøvede alverdens opstillinger, men ligelidt hjalp det – de store danske vikinger satte alle de kinesiske spillere på plads, også selvom kineserne var særdeles hurtige og ikke mest særdeles kompetente med fodbolden.

De stolte danske vikinger vandt på fornem vis kampen, og hvad kineserne skæbne er efter at have tabt til danskerne vides ikke.

Kampen blev spillet Under internationale vilkår med dommer og to linjevogtere. – selv offside blev der dømt for, mest til kineserne fordel.

[print_gllr id=526 display=short]

 




Billeder – Badminton – Olympic Sports Center

Så er der lidt billeder fra det olympiske stadion, som jeg har taget efter kampene. Vi var de sidste der forlod hallen Lørdag aften.

Kineserne er så overrasket over at jeg kan spille badminton at jeg er at finde mange steder på deres version af Facebook under forskellige titler, som f.eks.

  • Den store dansker.
  • Kun 20 år og så stort et talent.
  • Han spiller VIRKELIG godt.
  • Han er ikke fra denne planet.

Kineserne gør meget ud af at jeg kan spille badminton, og skal til weekenden møde kinesere fra et andet universitet, der skulle være byens bedste. Et tvillingepar, som jeg forstod det.

IMG_3791

IMG_3776

IMG_3775

IMG_3773

IMG_3774

IMG_3771

 




Badminton på det Olympiske stadion

Scenen er sat, der har været store stjerner her før. I dag er der 24 badmintonbaner i hallen, alle næsten efter rigtig kinesisk stil. På enkelte badmintonbaner mangler nogle af linjerne. Gulvet er snavset, og man skøjter rundt, men lige midt i hallen, er 4 rigtige badmintonbaner. Det må være Centre Court, det var her jeg skulle spille. En ting jeg bemærkede meget hurtigt var at det er tilladt at ryge i hallen, både udenfor banen, men også mens man spiller badminton, hvordan de håndterer det, forstår jeg ikke – Det må vidst være kinesisk hygge badminton.

Da man trådte ind i hallen, begyndte alle tilskuere såvel som spillere at kigge efter den hvide udlændige, der var kommet til byen, jeg skilte mig ud, – Hvem var han, og hvad kunne han?

Jeg fik stukket en ketcher i hånden, og jeg startede med at spille mod de studerende fra universitet. Drengene havde samlet en 14 stykker, der skiftevis fik en kamp mod mig. De var to spillere mod mig, jeg afgav ikke et sæt under hele spillet, og i takt med vi spillede blev interessen større og større for hvem jeg var, de synes jeg spillede rigtig godt. Nogle af eleverne havde endda brugt den kinesiske version af Google til at finde ud af hvem jeg var, og hvilke titler jeg havde opnået. De var meget imponeret, men tilbage til spillet, efter at have spillet mod dem fra universitet begyndte andre i hallen at udfordre mig, men ingen af dem kunne give nævneværdig modstand.
En af eleverne kom over til mig bagefter, hvorfor sveder du ikke som os andre? Jeg svarede at det var fordi jeg var i god form, men jeg tror mere det var fordi niveauet ikke var overældende, men der var gode spillere imellem mængden.

 

Efter jeg havde spillet ville de alle vide mere om hvordan man blev en bedre badmintonspiller, hvor ofte jeg træner og hvor meget jeg ligger i træningen. Jeg lærte dem også nogle finter, men om de kan huske dem tvivler jeg på.

 

Eleverne har sagt at jeg er rigtig god, og enkelte er endda også gået skridtet videre og sagt at jeg er den bedste spiller de nogensinde har mødt og at jeg er deres idol. Der er flere elever, der har spurgt efter om de kan have træningslektioner med mig, måske man skulle starte en forretning op?

 

Rygtet, om at jeg har været i byen for at spille badminton har åbenbart bredt sig utrolig hurtigt. Drengen, der arrangerede badmintonkampene for mig har fået besked fra hvad han selv sagde, skulle være byens bedste spiller, der ønsker at spille mod mig allerede næste lørdag hvis jeg har tid.

 

Ellers går livet derudad, tiden flyver afsted, og om en uge kommer Handelsgymnasiet i Hjørring på besøg, der kommer 20 friske elever og 2 lærere på studietur til byen. Det bliver spændende at få dansk besøg, men også at vise dem rundt på et af byens mange madsteder, både de billige og ”dyre” steder.

I går brugte jeg:
1 Yuan for morgenmad (Soyabønner Ala drikkeyoghurt)
8 Yuan for middagsmad (spicy noodles med kød og grøntsager)
6 Yuan for aftensmad (Ris med kartofler, bøf, kål, sovs m.v.).

Så det er meget billigt at leve i Kina, og maden smager godt samtidig med at man bliver mæt. Alle gange har jeg fået den store menu, og det er nogle ordentlige portioner.

Badminton på det olympiske stadion var helt klart en oplevelse.