Billeder fra søndagens tur til Changli og Wufengsbjerget.

[print_gllr id=1833 display=short]

 

Søndag drog Jenny, Sarah og jeg fra morgenstunden ud på bustur. Bustuen, der var en godt 50 kilometers lang og varede en god time.
Vi kørte ad nogle mindre kinesiske landeveje – nogle steder, var der kun grusvej, men for det meste var vejen asfalteret – Det var en spændende oplevelse, ikke mindst fordi buschaufføren kørte bussen som var han professionel racerkører!
Chaufføren kørte som var han hævet over færdselsloven, han foretog alle de forbudte trin! – Busturen bød på både overhaling højre om / indenom, og også kørsel imod færdselsretning – de modkørende bilister trak længere ud til højre, så der var plads til 3 biler. – Kørestillen virkede meget normal for chaufføren – og pga. bussen var højere end 2 meter, havde den mange steder problemer med at kommer under bomme, og igennem tunneler
Hvad er løsningen på dette? Tjah, i Kina bruger man grøften –Så halvdelen af bussen i grøften, mens resten af bussen kører på vejen, vel at mærke i modsat færdselsretning! Alt sammen meget underholdende, og ikke mindst hjertepumpende… På turen fik man det ene adrenalinkick efter det andet, selv for de garvede kinesere.
Dagens første destination var Changli – på vejen fra Qinhuangdao til Changli så jeg en masse mindre landsbyer, hvor en dansker aldrig kunne drømme om at bo! De levede under kummerlige forhold, ingen elektricitet, og kun et beskedent toilet og bad.
– Det er stadig hverdagen for mange Kinesere. Der er mange kinesere, som lever under ”fattigdomsgrænsen”, men som de selv siger: de har det godt, de nyder livet, og er glade for det de har – De ”fattige” kinesere er lykkelige for hvad de har, og de er ikke vant til andet, så de anser ikke sig selv som fattige men rige, ikke på penge; men rige på andre ting f.eks. lykken over at leve, og kunne få mad hver dag.

Changli, der er en forstadsby til Qinhuangdao – Qinhuangdao er hovedbyen ”Kommunen”, ligesom Hirtshals hører under Hjørring Kommune. Changli er et landbrugsområde i den nordøstlige del af Hebei provinsen, lidt væk fra kysten, tæt på bjerge.
Changli er en kendt kinesisk by, ikke på grund af at byen lægger nær kysten, eller fordi byen ligger i et kuperet område med masser af bjerge, men fordi det er Chinas største vinområde. I Changli produceres der vin overalt og i meget store mængder!
Changli sammenlignes med Frankrigs Bordeaux region, idet mere end 80 % af de dyrkede områder er af Cabernet Sauvignon druen, heraf navnets Kinas Bordeux område.

Grunden til at vi besøgte Changli skyldes at Sarahs familie bor i Changli. Familien bor i byens største boligfælleskab, hvor udlændinge er et væsen fra et andet planet – Sarahs familie havde ikke haft udenlandsk besøg før, så det var meget stort, ikke bare for familien, men også venner og bekendte – Der alle kiggede en ekstra gang, selv da jeg fik en rundvisning i området, blev jeg beluret noget.
Sarahs familie, der foruden Sarah består af Lillebror, far og mor, havde lavet en ordentlig middag, mere end nogen af os kunne spise op. Middagen var rigtig traditionel kinesisk mad, lavet med mors kærlighed, og det smagte alt sammen rigtig godt!
Efter at have besøgt familien, og spist en god middag – Snakket en del om Danmark under middagen, Danmark er et stort emne i Kina, ikke mindst efter Dronningen og Prinsgemalens besøg. Deres besøg kommer der en opdatering om inden længe.
Kinesere er meget nysgerrige om den danske velfærd, hvordan alle mennesker kan have et godt job, og alle er rige – Det er i hvert fald deres opfattelse, men det er vel også rigtig når en kinesisk lønning og dansk kontanthjælp sammenlignes.

Efter en god middag, kørte vi alle tre op i bjergene i Sarahs bil, en Nissan QQ, helt ny – I Kina er de studerende ikke så glade for at vise sig frem, så de siger hellere til medstuderende at de kommer fra en normal familie end realiteten – det ses også mange gange på forskellen fra kinesernes tøj, når de går på skolens område, kontra når de går rundt i centrum eller hjemme i privaten – Kinesere gør meget ud af at vise at de er ”fattige” og ikke vise deres velstand frem – I hvert fald, når de er studerende. – I Kina er det vigtigste ord ”Be Modest”.

Vi besøgte Wufeng-bjerget (Wufengshan på kinesisk), der ikke ligger særlig langt fra Sarahs bopæl. Wufeng—bjerget er velbesøgt af kineserne, der valfarter hertil både i foråret og i sommermånederne. Kinesernes valfarten skyldes at området er ankerkendt nationalt og bedømt af Kinas Turistcenter til at være et særdeles attraktivt sted at besøge.
Men hvorfor er det så attraktivt at besøge? Det skyldes at netop her; Støder tre bjerge sammen med en flod i midten, og et tempel, der samlet giver et meget flot landskab. Templet tilhører taoisme, og templet er i kinesernes øje et helligt land.
Den højeste top er 395 meter over havoverfladen og vi var et godt stykke op, men nåede aldrig toppen af det øverste bjerg, men vi vandrende et godt stykke op til toppen af det ”Bjerg”/klippe, som vi befandt os på.
På toppen kunne man se ud over det flotte landskab, og skimte Sarahs hjemby.

Aftenen blev tilbragt på en lokal vestlig/amerikansk inspireret restaurant med et twist af kinesisk mad – Meget anderledes, men maden smagte meget godt – det bedste var at de normale spisepinde var byttet ud med kniv og gaffel!

 

[print_gllr id=1833 display=short]

 

 

Er man i Kina, og ønsker man at bruge sin telefon eller computer til at tjekke de seneste nyheder fra vennekredsen på Facebook, Twitter eller SnapChat vil man hurtigt blive skuffet!
Disse vestlige sociale medier er simpelthen ikke eksisterende i Kina, og besøger man hjemmesiden www.facebook.com vil man få svaret: Siden kunne ikke findes, ligesom på billedet nedenfor.

 

Generelt er det utrolig besværligt at bruge internettet fra Kina, da man både skal tænke over Kinas censur, tidsrummet, som man anvender internettet, og om hjemmesiden er vestlig eller kinesisk.

Selv tidspunktet på dagen, hvor man ønsker at anvende internettet har indflydelse på hastigheden af internettet. Dette skyldes blandet andet at mange af de 1.400.000.000 kinesere har frokostpause samtidig nemlig kl. 14 – hvor de fleste ønsker at surfe efter seneste nyt, ligesom der samme problem er gældende ved 18-tiden, hvor kineserne får fri og skal til at spise. Har man muligheden, er det ventetiden værd – Efter kl. 23 får man en væsentlig bedre hastighed, da alle Kinas skoleelever skal sove på dette tidspunkt – Gælder for hele landet. Al elektricitet slukkes, så det bliver begrænset hvor meget de kan udnytte nettet.

 

Alle vestlige hjemmesider kører generelt med skildpaddefart, men lige så snart man besøger de kinesiske sider er forbindelsen derimod stabil og hurtig, nærmest som skruet op på haren, når man bruger plæneklipperen.

Internettets begrænsninger giver desværre vanskelige vilkår at arbejde under, da man helle tiden skal bruge ekstra tid på at finde materialer, selv simple sider som Google tager en krig at hente.

 

Kina er præget af censur, en frihed som vi i de vestlige lande tager forgiven, men søger man efter ting som Kinas et-parti systemet ikke bryder sig om, eller er imod deres officielle retningslinjer, så bliver ens internet og computer meget underlig! – Det kan endda ske at dit internet forsvinder i en dag eller to, og efter dette er man sat på observationslisten, og så har man kun ganske få muligheder tilbage. Dette betyder også at man kun kan foretage begrænset søgninger, som er imod de officielle retningslinjer inden nettet ryger for en længere stund.

 

Hvad er grunden til at de vestlige medier som Facebook, Twitter og YouTube er blokeret i Kina? Det skyldes blandet andet den kinesiske censur, som jeg ikke vil skrive så meget om på nuværende tidspunkt, men også Kinas frygt for den amerikanske dominans i Kina.
– Overhovedet ønsker den kinesiske regering ikke at der kommer for mange vestlige input, og slet ikke fra amerikansk side.

Kinesernes ønsker selv at vise hvad de kan, og de har også lavet deres helt ”egne” versioner af Facebook, Twitter og YouTube, der ligner utrolig meget – De har alle de samme funktioner, men de er tilgengæld 100% kinesisk.

The Great Firewall har eksisteret i godt 10 år, og er i dag meget effektiv. – Flere end 1.000 hjemmesider er blokeret, hovedparten er amerikanske men mange danske hjemmesider er også blokeret.

Blokeringen af hjemmesider er geografisk bestemt, nogle hjemmesider som er blokeret i Beijing, er ikke blokeret i Shanghai, og omvendt.

Danske hjemmesider som f.eks. DR, Jyllandsposten, Nordjyske, Ekstra Bladet, en del regeringssider (primært, der hvor der står demokrati) er blokeret i Kina.

 

Mange kinesere bruger smutvej til at komme på Facebook, YouTube og Twitter i form af en VPN. Alle kinesere ved at brugen af en VPN ikke er lovligt, men de gør det alligevel ligesom at alle udlændige, der ønsker at besøge Facebook, Twitter, YouTube eller SnapChat bruger det samme. – Den kinesiske regering gør alt for at blokere disse tjenester, og mange er allerede blokeret, men der kommer hele tiden nye, bedre og endnu mere sikre VPN’er.

 

Hvad bruger de kineserne så tiden på, Unge som ældre?

Kineserne har få, men meget gode muligheder når de ønsker at bruge tid på sociale medier. Kineserne kan bl.a. besøge disse tjenester:

 

QQ, der er kineserens direkte konkurrent til Facebook. På QQ der for det meste foregår online via computeren, men også har muligheden for at hente noget indholdet fra QQ over på mobilen.

Fra QQ på mobilen er det muligt at kommunikere med sine venner. Det er gennem QQ muligt at sende beskeder, billeder, video, videoopkald, taleopkald, et billede som forsvinder efter x-antal sekunder, filer – skoledokumenter o. lign. og meget mere.

 

WeChat er en app til telefonen med mere end 355 millioner månedlige aktive brugere, og WeChat har eksisteret siden 2011. WeChat findes kun på telefonen, og det er derfor ikke muligt at bruge WeChat fra din computer.

WeChat bruges til at sende beskeder, og tale til hinanden over telefonens dataforbindelse, og er derfor ikke så dyrt som en sms eller et opkald og dermed grunden til hvorfor WeChat er meget populært i Kina.

Gennem WeChat er det muligt at danne gruppechats, sende videoklip, billeder, videoopkald og spille spil med ens venner.

Jeg synes WeChat er en meget hurtig, og særdeles brugervenlig måde at kommunikere på – Det er nemt og ikke mindst hurtigere at sende billeder og video end på en almindelighed via computer, IMessage eller telefon.

 

 

Der findes mange millioner kinesere der i dag er bloggere. Den kinesiske regering har lukket ned for udenlandske blogsites, men har åbnet to kinesiske hjemmesider, hvor brugerne ”frit” kan diskutere om hverdagens nyheder, og hverdagens problemer under hensyntagen til Kinas censur.

Det er dog tilladt at sige dumme ting om Kina, hvorfor den kinesiske regering også har adskillige ansat til at forklare brugerne at de nu er opmærksomme på problemet og hvis indlægget er for kritisk fjerner de simpelthen ens indlæg. – Et indlæg er en blog, ens emne: Det man skriver om.

Men overordnet bruges kinesernes utrolige lyst til at blogge for at komme ud med deres vrede og sige en masse bandeord både om bydelen, byen, provinsen og landet.

 

Fælles for alle de kinesiske hjemmesider er at de er 100 % kinesisk produceret, men de fleste af funktionerne stammer fra udlandet (De er i hvert fald tydeligt inspireret fra udlandet), hvor f.eks. SnapChats funktioner findes i både QQ og WeChat.

 

Men når vi i Danmark siger at Facebook er blokeret i Kina sammen med en masse andre hjemmesider, og dernæst tænker hvad mon de går glip af i Kina, når kineserne ikke har Facebook? – Jeg forsøger at hjælpe med et svar: Kineserne går glip af intet, de har deres egne versioner af Facebook, som fungerer endnu bedre! De kinesiske sociale medier er så udbredt, at man kan kommunikere med alt og alle.
Jeg synes at det fungerer meget bedre end Facebook, dog er den eneste ulempe at det hele fungerer på Kinesisk, eller i hvert fald det meste af indholdet – det er begrænset, hvad der er oversat indtil nu.

Et udsnit af de mange forskellige sociale medier på min telefon. – Der kan være travlt til tider!

Der er en brudgom og en brud, et kinesisk bryllup har ved første øjekast intet tilfælles med et dansk bryllup. – Vi befinder os ikke inde i en kirke, præsten er ikke eksisterende, vi sidder derimod inde i et stort rum, fyldt med en masse runde borde og en stor scene. Det er ikke unormalt, at der er mellem 200-500 til et kinesisk bryllup, og det er heller ikke unormalt at der er dobbelt så mange gæster – Antallet af gæster viser hvor ”kendte”, respekterede og rige, det nye par og deres familie er, derfor des større des bedre.

 

Den første tanke som jeg fik, da jeg ankom til brylluppet var en fornemmelse af at man er kommet til en koncert. Der er kameraer overalt, flere store højtalere med en toastmaster/speaker, der opmuntrer publikum, og fortæller en masse vittigheder om det nye brudepar. Toastmasteren er til for at sikker en god stemning under brylluppet.

 

Vi er i Kina, langt væk fra Danmark. Maden er anderledes, deres levevilkår er anderledes, så hvorfor skulle deres bryllup ikke også være anderledes? – Der er i dag mange europæiske traditioner og ritualer til et kinesisk bryllup som følge af globaliseringen, i dag kalder man et traditionelt kinesisk bryllup for et kinesisk bryllup med et twist af europæiske inputs.

 

Bruden, brudens forældre, gommen og gommens forældre er de eneste, der har formelt tøj på. Gæsterne har taget det pænere hverdagstøj på, så når man som dansker forventer, at man skal have jakkesæt/smoking på, får man sig noget af en overraskelse, når de andre til bryllup kommer i cowboybukser og trøje.

Gommen bærer sin smoking eller jakkesæt hele dagen, mens bruden har to kjoler i løbet af brylluppet:

• Den traditionelle vestlige brudekjole, som Bruden har på fra morgenstunden og til efter ”ceremonien”
• En traditionel kinesisk kjole, som hun skifter til efter ceremonien.

Bruden ankom sammen med sin far, der viste datteren vejen op til scenen, hvor brudgommen ventede. Bruden er klædt i hvidt, og gommen klædt i sort med et rødt slips.

Gommen, der stod klar med en buket blomster, tog imod bruden, hvorefter en mindre ceremoni begyndte med høj musik, et musiknummer valgt af parret begyndte, ofte et romantisk stykke musik – en af gangene spillede de ”Bruno Mars – Marry You”, mens bruden gik op af ”catwalken”. – Des højere et bryllup er, des bedre er brylluppet ifølge kineserne.

Indgangsmusikken kan være hiphop, popmusik eller sågar rock musik. – Det er ene og alene brudeparret, der bestemmer valget af musik. Valget af musik er ofte engelsk, der dog giver problemer for flere af gæsterne, idet de fleste kinesere, både yngre og ældre, ikke forstår Engelsk.

Under selve ceremonien gør brudeparret blandet andet dette:

• Brudeparret læser et stykke papir op for hinanden, der handlede om lykke, held og deres fæles fremtid.
• Brudeparret skulle give den andens ring på.
• Efter ringen er givet på, spilles der rigtig HØJ festmusik, folk klapper og der kommer sæbebobler ned fra loftet – Der klappes generelt rigtig meget under et bryllup, og som udlænding følger man bare kinesernes klap, da det hele foregår på kinesisk.
• Først bunde et glas rødvin foran hinanden, dernæst drikke et glas rødvin over hinandens skulder.
• Hælde perler i et glas, to forskellige farver (Lilla og hvid, farven bestemmes efter festens tema): Man skulle helst følges af, og blev den ene farve dominerende øverst betyder det et dårligt ægteskab.
• Tænde en masse lys i fællesskab for at symbolisere at brudeparret nu er ”gift”.
• Brudparret får forældrene op på scenen, for at takke dem for at de måtte gifte sig med hinanden og for at takke for festen (Forældrene betaler gildet). – Brudeparret skåler sammen med forældrene.

 

Når man arrangerer et bryllup køber man en færdig pakke hos en af byens bryllupsbureauer, hvor man frit kan vælge mellem ti forskellige menuer, maden er forskellig i hver enkelt pakke og også mængden af mad.

Bryllupsindustrien er kæmpe i Kina, og man ser bryllupsbutikker overalt! I det lokale storcenter findes alene tre store bryllupsbutikker, hvor man kan sammensætte sit drømmebryllup.

Det forekommer stadig at bryllupperne er direkte arrangeret af forældrene. Arrangeret ægteskab er meget traditionelt i Kina og stadig eksisterende, men flere og flere forældre giver deres børn chancen for at finde en partner selv – Den barnet, selv ønsker at gifte sig med, men finder barnet ikke selv den eneste ene, vil forældre automatisk begynde at søge efter en partner til deres barn – Det kan blandet andet ske ved at hænge skilte op i den lokale park: Min datter på 25 år, brune øjne, 1,70 meter høj og har en god uddannelse og denne stilling søger mand, matcher din søn? Ring på dette nummer, hvorefter en forhandlingsproces går i gang, der bliver spurgt ind til familiens rigdom, hvilken uddannelse, fremtid m.v. Frokosten er hovedaktiviteten under brylluppet. – det er frokosten, alle gæsterne er kommet for, og som altid har man ikke sin egen tallerken, men en masse fælles tallerkner midt på bordet, hvor man selv tager, hvilet mad man end ønsker. – Al mad kører rundt på et bord, så alle kan smage alt.

Til et bryllup er der ofte 14 store retter – hovedparten består af fisk, der er en luksus spise i Kina. Middagen, som skylles ned med store mængder Baijiu, der en den stærke kinesiske risvin – ca. 67 % – Alle gæsterne drikker Baijiu som om det er postevand! Baijiu er lige så kendt i Kina, som vi drikker sodavand og postevand i Danmark – Baijiu drikkes dagligt af alle, især forretningsfolk.

På under to timer er brylluppet og middagen overstået. 10 personer har delt to flasker Baijiu (70 cl. Flasker), hvorefter de tager tilbage til arbejdet, og arbejder videre. Gæsterne har ikke mere end to timers middagspause, og mange har ikke råd til at bede om fri – så et bryllup er hurtigt overstået! En stor forskel, og en mindre skuffelse for mig som dansker, inden det overhovedet var begyndt var folk klar til at gå igen, man nåede knap nok at spise sig mæt, og der var er generelt et enormt madspild til disse bryllupper!

Under frokosten går bruden, brudens forældre, gommen og gommens forældre rundt og skåler med alle bordene, de drikker Baijiu med alle! Hver eneste gang tømmer de glasset, så de bliver noget beruset! Der holdes en masse takketaler, men alle har travlt med at spise, for de ved at festen snart er ovre.

Brudeparret og deres forældre får ikke mulighed for at spise med eller smage på maden, da de har travlt med at tage sig af gæsterne og er derfor meget sultne efter brylluppet. Der er heller ingen brudevals, sang eller taler fra gæsterne og den gode stemning er til stede så længe man har mad på bordet, hvorefter man kan fornemme kinesernes mangel på hygge er til stede, og alle smutter. Som udlænding til et kinesisk bryllup er man anderledes, mest fordi det stadig er sjældent at se en udlænding i Qinhuangdao, så alle kigger og man får altid det bedste bord – Lige foran scenen, og man har den bedste udsigt, og alle kan se en. – En af grundene er at man under ceremonien hives op på scenen foran alle gæsterne, og så bliver der ellers taget billeder af dig og bruden.

Udlændinge er et statussymbol, og noget der kan få ens fest til at fremstå mere eksklusiv og noget som gæsterne ligger mærke til.

Som udlænding er det også svært at få lov til at give en gave, der skal nærmest ligges en kamp i at skjule ens hensigt. – Brudeparret vil gerne have gaven, men efter god kinesisk skik bliver de meget flove, og siger helst nej. – så det gælder om at liste gaven frem til den rette, der er et kontantbeløb, helst igennem andre kinesere – så ingen opdager noget, senere kan det også ske at man får listet gaven tilbage, så gives den bare på ny. – Sådan er kinesisk kultur.

 

Når man overrækker en gave til et kinesisk bryllup er det altid kontanter, og der langes mange kontanter over disken denne dag, en gave er fra 200 Yuan og opad – Forældrene giver flere tusinde i 100-yuan sedler, alle samles i en papæske og samtidig skrives man i en slags gæstebog hvor alle registreres af to damer og efterfølgende får man en slik æske som kvittering for sin gave.
Brylluppet bliver afholdt i gommens hjemby, hvorfor brudens familie bliver bragt til byen, også selvom de skal på en længere rejse. Et af de bryllupper hvor jeg deltog, havde brudens familie lejet en hel bus for at transportere familien frem og tilbage til hjembyen.

Brylluppet begyndte dagen inden selve ceremonien, idet familien blev samlet i byen, og en mindre fest blev holdt for den tætte familie, hvorefter man morgenen efter havde morgenfest, bruden blev gjort klar, der blev fyret en masse fyrværkeri af for at fejre den store dag.

Efter morgenfesten, blev en masse billeder taget, og ellers blev brudgommens familie besøgt. Dette var for at byde familien velkommen, men også for at man kunne se hvor brudgommen var vokset op – Brudgommens mor stod klar til at tage imod den tætte familie, hvor der også blev fyret fyrværkeri af for det nye par.

Ved middagstid begyndte selve bryllupsceremonien for alle inviterede gæster, her stødte alle til, mens der om aftenen var en mindre lukket fest for de tætteste familiemedlemmer.

 

 

Til et kinesisk bryllup lejes der biler for at vise befolkningen hvor rig man er, der lejes ofte store Audi A8L, hvis man kommer fra en mere velhavende familie for at vise familiens status, mens for de mindre velhavende kører rundt i røde lejet Mazada’s serie 6. Det er også set at Brudeparret kører rundt i Rolls Royce.

Fælles for begge korteger er at de skal se ud at noget, så der kan nemt komme mere end ti biler efter hinanden.

Hele bryllupsdagen bliver optaget på video, så selv kortegen bliver videooptaget af en kameramand, der sidder i en bil foran brudeparret – Det virker voldsomt, men hver eneste sekund er videooptaget af en af de mange kamerafolk, der ligeledes tager RIGTIG RIGTIG mange billeder – Der skulle nødig glemmes noget, jeg lyver ikke hvis der er mere end 15 kamerafolk til brylluppet. Under bryllupperne har jeg flere gange haft fornøjelsen af at have et videokamera i ansigtet, så man kunne vise udlændingen, der var med til brylluppet.

 

Selve bryllupsscenen er sat op inden gæsterne kommer, men i det samme som ceremonien er færdig bliver den hurtigt pillet ned, og bryllupsarrangørerne gør klar til at rydde op. – også inden maden er spist!

 

Brudeparret er gift før dette bryllup, det bliver de på byens rådhus længe inden brylluppet. Kinesere bliver ikke viet, men blot registeret på rådhuset, og så holder de brylluppet for at vise kærligheden til familie og venner.

Det er forældrene til både brudgommen og brudeparret, som betaler for hele brylluppet, mens gaverne går til brudeparret. – Det er ligeledes forældrene, der skal sørge for at det nye par får et sted at bo, og derfor køber de brudeparret nye fælles lejlighed.

 

Jeg var også til et bryllup hvor bruden var kinesisk, og brudgommen var amerikansk. Amerikaneren fortalte, hvordan bryllupsarrangøren havde aflyst brylluppet på forhånd, hvis han havde vist at bruden skulle giftes med en udlænding. – Så det er ikke altid lige nemt at være udlænding i Kina.

Til det amerikanske / kinesiske bryllup hjalp jeg til, da hans familie fra USA så jeg hjalp til med forberedelserne, hvilket kan ses på billederne. Brudeparrets nye fælles lejlighed skulle blandt andet friskes op efter kinesiske traditioner.

 

[print_gllr id=1700 display=short]

Kollegium, kollegie, dormiory, dorm, værelse, rum, lille lejlighed – Stedet, hvor en kineser bor mens de studerer har mange ord og oversættelser, men jeg vil forsøge at forklare og beskrive lidt om stedet, og deres leveforhold.

Når kineserne i en alder af 11-12 års alderen flytter til et kinesisk kollegie, langt væk fra de vante rammer hjemme hos mor og far – Hvad sker der så? Hvor flytter de hen? Hvor langt bor børnene fra sine forældre og hvor ofte har de mulighed for at se deres forældre?

Det er ikke unormalt at barnets skole ligger mere end 2-3 timers kørsel fra forældrenes hjem og ofte mere, men sådan er det kinesiske uddannelsessystem i Kina år 2014. Alle børn skal flytte væk fra de vante rammer for at studere, ingen hjemmestudie også selv skolen skulle ligge tæt på dit barndomshjem. – Ønsker du dit barn en god fremtid, et god liv og en ordentlig uddannelse sender man børnene hjemmefra i en alder af 11 -12 års alderen.

Det er for alle de kinesiske børn en stor omvæltning nu at skulle gå i skole, dels så langt væk fra sine forældre. Man er som kinesisk folkeskolelev heldig, hvis man ser sine forældre en til to gange om måneden, og det er endda mere normalt at man ser dem væsentlig færre gange. Det skyldes at forældrene selv betaler for sine børns uddannelse, og en uddannelse i Kina er meget dyr for familien. – Det betyder at de kinesiske forældre skal knokle ekstra for at betale for deres barn, eller børns uddannelse og fremtid.

Ikke nok med at børnene starter på en ny skole; skal børnene også gå fra at have sit eget værelse til at bo sammen med 5-7 andre skolekammerater af samme køn – drenge og piger er altid adskilte -, så er skolens krav til eleverne også meget højere. I både Primary School og High School er der en ånd/kamp blandt eleverne, der siger: Jeg vil være den bedste elev i ikke bare min egen klasse men blandt alle skolens tusindvis af elever!

Hvad kræver det for at være den bedste?

Hårdt arbejde! Meget hårdt arbejde – Det kræver at man studerer hele natten, og har man ikke selv lysten til at være den bedste fra starten holder lærerne nøje øje med dig og tvinger dig til at studere også selvom du stadig er et barn! I det kinesiske uddannelsessystem er der ingen kære mor, lærerne vil se resultater, og er dine resultater ikke gode nok holder de ekstra øje med dig, når du er i dit kollegie ”hjem” – Så du kan tvinges til at studere hårdere!

Selv hjemme i familien får man ekstra undervisning af sine forældre, hvis de ikke er tilfredse med sine resultater.

 

Når man kommer til High School er konkurrencen mellem eleverne endnu større, den er så stor at man ikke ønsker at hjælpe sine venner, også selvom det er sine bedste venner:

• Man deler ikke notater, for så får hun mere eller samme viden som jeg.
• Er der en i klassen, som er klogere end jeg, så udser man vedkommende som mål, og studerer endnu hårdere for at blive klogere end vedkommende.
• Man spiser hellere på McDonalds for at få et hurtigt måltid, end at sidde ned og få en ordentlig middag sammen med vennerne – dog er ingen kinesere tykke, fordi de hver eneste dag har mere end 2 timers idræt.
• Hvis man bliver langhåret, det gælder både for drenge og piger. Har man længere hår end ned over ørerne, ens øre skal kunne ses, vil læreren automatisk klippe en korthåret (Ligner mest en drengefrisure). – Dette gør lærerne inden klasserne begynder, hvis eleverne er blevet alt for langhåret! Årsagen til dette er at det er nemmere at rengøre for både drenge og piger, og man derved kan bruge mere tid på at studere, end at gå op i sit hår og udseende.

Generelt både på universitet og i High School ser man en større seriøsitet end man ser i Danmark, da dels eleverne virker brænder for uddannelse – og lysten til at være den bedste og ikke mindst gøre sine forældre stolte afspejler sig i enhver elev! Det er det vigtigste for eleverne at ens forældre er stolte over at have et klogt barn.

Jeg har hørt flere eksempler, hvor eleverne føler sig svigtet fordi storesøsteren er kommet på et bedre universitet end lillebroren, og derved ikke har samme respekt / status på hjemmefronten. Det hele tiden at skulle måle sig med andre er noget som lærer kan mærke. Konkurrencen er noget som man kan mærke der præger de unge, fordi de bare gør det bedste de kan – men mange gange er det ikke godt nok. De er bestemt ikke dumme, yderst begavet studerende, men et lille decimal 0,01 forskel i karakterne kan gøre en stor forskel på hvilket universitet man kan søge ind på, for alle kinesere går efter de anerkendte universiteter. Der er mere status i at studere og dimittere fra et anderkendt universitet.

 

Hvad koster et kollegieværelse?

Det eleverne skal give for en 6-mands stue er afhængigt af hvor mange personer, de kan klemme ind i et værelse, maksimalt 6 personer – Ved 6 personer på en stue, er der ikke meget frirum. De meget rige forældre lejer en bolig til sit barn, fordi de skal bo under helt ordenlige forhold, og kun ønsker deres børn det bedste. – At man bor alene ser mange andre af dine medstuderende ned på, fordi hvorfor skal du skille dig ud fra mængden og visse at du har penge?

Prisoversigt:

Udenlandske studerende bor ikke i kollegium, de bor i noget lignende min lejlighed. Kineserne kalder det et Hotel, men er et lejlighedskompleks, da de ikke ønsker at vise denne side af Kina til udlandet.

Antal mand på en 6-mands stue:	Pris pr. person / Total pris for hele lejligheden:
6 personer på værelset	1.200 Yuan pr. person pr. år / 7.200 Yuan pr. år
5 personer på værelset	1.440 Yuan pr. person pr. år / 7.200 Yuan pr. år
4 personer på værelset	1.800 Yuan pr. person pr. år / 7.200 Yuan pr. år
3 personer på værelset	2.400 Yuan pr. person pr. år / 7.200 Yuan pr. år
2 personer på værelset	3.600 Yuan pr. person pr. år / 7.200 Yuan pr. år

 

Det man betaler for som studerende og med bopæl på universitet i sit eget kollegieværelse er et meget lille værelse delt sammen med 5 andre personer for 1.200 Yuan om året. Et kollegieværelse uden aircondition til at køle ned om sommeren, eller varme op om vinteren, og der er kun et lille vindue, som der kan åbnes hvorved der er en meget tung og indelukket lugt i hvert eneste rum. Lugten findes også på gangene, i det øjeblik man træder ind i bygningerne. Et kollegie er 7 etager højt. Det skyldes at hvis der er flere end 7 etager i en bygning, er der lovkrav om at der skal være elevator, derfor er bygningerne aldrig højere, og så eleverne kan få motion ved at løbe op og ned af trapperne. – Men mest af alt fordi det er den billigste løsning for skolen.

 

Ved siden af de 1.200 Yuan om året skal der betales for Internetadgang, vand både drikkevand og badevand, og for brug af elektricitet.

Som beboer får du adgang til din egen seng, under 1.90 meter lang, meget lille! Et lille skab, og et fælles toilet. Det er det eneste, som du får, hvor du skal tilbringe meget af din tid under din uddannelse. Værelset / rummet, som du får stillet til rådighed er meget gammeldags, slidt og ikke mindst brugt! Toiletbrættet kan være knækket, toilettet utæt, og kloakken er forbundet med hinanden, så der skal jævnligt skyldes ud for at man ikke får de andres toiletduft ind på sit værelse.

Alt i alt, lugter der meget inde i værelserne og på gangene, men kineserne bemærker det ikke for de er vant til det og de er ydmyget over at have muligheden for at studere.

Det generelle billede af Kina giver et indtryk af at ordret ’renovering’ eller ’vedligeholdelse’ ikke er opfundet. Der er ingen kinesere, som reparerer noget eller opdaterer deres telefoner eller computer til nyere systemer – Selv banken og offentlige institutioner bruger Windows XP.

Kinesere bruger tingene indtil de er slidt helt ned, også mange gange til det er faldefærdigt/ubrugeligt før de  skifter tingene ud med noget nyt. – Tape er løsningen på alle kineseres problemer.

 

Udover at eleverne hver især skal betale 1200 Yuan pr. person årligt + vand, el og internet betaler de også 10.000 Yuan pr. semester, der er en høj pris og mange penge for en kineser.

Det er ikke tilladt at lave mad i sit værelse, men mange elever gør det alligevel for at kunne veksle mellem skolekantiner, de mange restauranter og deres hjemmelavet mad, der kan mindske savnet til mors kødgryder.

Hver uge afholdes der en konkurrence, intern konkurrence på skolen, om hvem der har det reneste og pæneste værelse.

Skolens ledelse og udvalgte lærere besøger værelserne, som herefter bedømmer værelserne med point fra 0-100.

Får eleverne en lav score vil det falde af på elevernes lærere, der vil blive bedt om at få eleverne til at stramme op.

Præmien for at have den pæneste lejlighed er 1.000 Yuan, der er en meget stor præmie for eleverne, og som mange gerne vil kæmpe ekstra for at få. Et måltid koster 6 Yuan, så der bliver til godt 160 måltider, eller til andre fornøjelser, da forældrene giver deres børn penge til at leve for.

Når eleverne gør rent skal de bare smide alt snavs, og skrald lige uden for deres egen dør, hvorefter skraldemanden henter alt affald og rengøringskonen sørger for at fjerne det meste fra gulvet. – Forestil jer en stank, der er i bygningerne af og til, det kan lugte meget fælt!

 

Et kollegie er omgivet af en masse andre kollegier, hver sin blok har sit nummer. På det universitet hvor jeg arbejder er der bygninger fra A til L, hvor der er blandet mellem særskilte drenge og pigekollegier.

 

Inde på campus er der en lille by inde midt i storbyen. Det er muligt inde på campus at besøge blandet andet:

• Frisør. En klipning kan fås til 15 Yuan, resultatet er meget svingende.
• Der findes utallige restauranter, og man kan vælge efter ens smag og lyst. (Alle restauranter er til studentervenlige priser, et måltid ca. 5-6 Yuan.
• Flere pakkeshops, så alle varer bestilt online kan hentes fra 6-23 alle ugens dag. Der leveres også breve og pakker lørdag og søndag i Kina.
• IT-butikker (computere, telefoner og andet brugbart udstyr til billige penge).
• Flere små købsmandsshop, og et lille supermarked, hvor det basale kan findes.
• Eget bageri.
• Skolekantiner med meget simpelt og billigt mad.
• Grønthandler
• Et mindre sygehus, lægeklink.
• Apotek.

 

Hvad laver eleverne til dagligt? De kinesiske elever studerer meget hårdt og bruger rigtig meget tid og kræfter på deres skole.

Elevernes første lektion ligger altid kl.8.00 om morgenen, for så er lærerne sikre på at eleverne kommer op om morgenen, mens nogle elever er lidt mere dovne, er der rigtig mange der studerer helt indtil kl. 23.00 om aftenen, hvor alle bygninger lukkes ned og ikke mindst slukkes.

Præcis kl. 23.00 kan man kigge ud over campus og se hvordan den ene bygning efter den anden mister strømmen, og bliver helt mørklagt – I nogle minutter, hvorefter nogle elever tænder for deres små nattelamper, der kan hjælpe dem med at studere videre, fordi tiden er knap – især i denne travle eksamenstid, hvor eleverne dimittere i næste måned.

 

Præcis klokken 23.00 slukkes alt lys, og alt strøm fjernes, så der er heller ikke adgang til internet eller andet – Selv hvis eleverne skal på toilettet om natten skal de bruge deres egen lommelygte.

 

I perioder op til mange test vil man se flere og flere elever, som studerer om natten/aftenen.

 

Udover at studere går drengene meget op i Basketball, den amerikanske liga NBA. Eleverne spiller meget basketball både i løbet af dagen men også om aftenen, og for de mindre aktive drenge bruges der meget tid foran computeren.

 

Pigerne går meget op i at tabe sig, og stort set hver eneste tøs er på slankekur. Pigerne går meget op i sin krop, så de går eller løber meget på skolens idrætsplads, så de kan få lidt motion. Ellers er indtrykket, at pigerne er mere glade for at studere og arbejder hårdere for de bedre karaktere end drengene.

 

Pigerne bruger ellers tid på at spille på deres telefon, bruge tiden på QQ (Kinesisk version af Facebook), spise, sove længe og ellers bare slappe af i weekenderne.

 

Når klokken ringer ud til middagspausen vil man se hvordan skolegården hurtigt bliver oversvømmet af mennesker, der er folk overalt – Det er imponerende, og man forstår ikke hvor alle de mennesker kommer fra, men med 70 elever i en enkelt klasse løber det hurtigt op. De vil alle sammen gerne være den første i madkøen, så der kan være mere tid til studie i stedet for at spilde sin tid i en kø. – Et hurtigt måltid, og videre til studie.

 

 

Flere fakta om kollegielivet:

• Man vælger ikke sine egne sovekammerater, så man kan ende med at sove med nogle af sine venner og fjender. Det er ikke muligt at skifte værelse undervejs, man skal lære at bo sammen uanset hvilken baggrund man har.
• Nogle elever har hund, kanin eller skildpadder inde på deres værelse.
• Lærerne opfordrer eleverne til at have planter, så det bliver nemmere og sundere for eleverne at trække vejret.
• Lys og al strøm slukkes kl.23.00.
• Som lærer og boende i lærerafdelingen (A-bygning) har man mere end 4 gange så meget plads som eleverne, og ikke mindst elektricitet hele døgnet.
  • Det kan mærkes på internettet, når strømmen slås fra hos eleverne, da der kommer væsentlig mere fut på internettet.
• Skolen lukker ofte for både vand og strøm i løbet af dagen, og specielt i weekenderne for at tvinge eleverne udendørs og ikke mindst spare på ressourcerne. Ligesom skolen gerne arrangere aktiviteter på skolens idrætsplads hvor der er konkurrencer klasserne imellem.
• Det er ikke muligt at have drenge eller pigebesøg. Ønsker ens familie at besøge en i sit kollegieværelse skal vedkommende registreres, når de kommer og når de forlader bygningen.

 

[print_gllr id=1653 display=short]

Dagen efter jeg kom hjem fra Shanghai havde vi afdelingsmøde med alle lærerne og ledere fra min afdeling. De spurgte alle meget interesseret ind i min tur til Shanghai – Selvom Shanghai kun er en 3-4 timers flyvetur fra Qinhuangdao, er det de færreste  kollegaer, der har besøgt Shanghai. En flyvetur og et hotelophold til/i Shanghai er for kineserne en meget dyr rejse, og da det ikke er alle, der tjener lige godt – Er det en stor drøm for mange.

Efter en yderligere samtale fandt jeg ud af at de var noget imponeret over at jeg turde tage flyet direkte fra deres lokale lufthavn i Qinhuangdao – ingen andre havde prøvet det før! Simpelthen fordi lufthavnen har så elendigt et ry, at man hellere tager en 2 timers togtur til Beijing, for at bruge den internationale lufthavn i Beijing. Jeg kunne så efterfølgende svare jeg forstod hvad de mente, og hvad de havde hørt om lufthavnen, jeg følte mig heller ikke tryg! Flyet var gammelt og slidt, sæderne alt for små – tja.. ikke en imponerende oplevelse! Jeg havde skrevet testamente inden jeg satte mig ind i flyveren!

 

Shanghai er selv for eleverne en meget stor oplevelse, og heller ikke nogle af mine elever havde besøgt byen, da jeg fortalte hvordan jeg havde brugt min maj-ferie, de var meget interesseret – specielt i at se billedet nedenfor, og mange spurgte efter om de måtte få en kopi af billedet.

Shanghai er en flot by om dagen, men en imponerende by om natten!

 

 

På disse billeder ser vi Qinhuangdao om aftenen, et lokalt diskotek har på grund af sommerens ankomst og det rigtig gode vejr opstillet en sommerscene midt i centrum. Da diskoteket fik øje på at der gik en udlændige forbi blev jeg headhuntet til at sidde på centercourt! Pladsen, som alle kunne holde øje med. De insisterede på at betale for aftens drikkevarer for både mig og to af mine venner, samtidig med at der var fri alkohol hele aftenen.

 

Det jeg ikke fik at vide var jeg skulle bruges som reklamefigur for deres bar, så der kunne lokkes flere kunder til, og at jeg senere skulle op på scenen for at ”hyldes” – De startede med at tro at jeg var en russer, men det fik jeg hurtigt afkræftet, da det ikke er nogle man ønsker at sammenlignes med i Qinhuangdao – dem er der mange fordomme til.

Mange kom for at skåle med mig, og tage billeder, ligesom de ønskede mit telefonnummer og kinesernes svar på Facebook – idet det er meget stort at have en udenlandsk ven i Qinhuangdao og Kina generelt, så hvis man ønsker det, kan man blive venner med alle!

 

Udover en masse gratis drikkevarer fik vi også en masse spændende snacks: Grillspyd med mange forskellige slags kød, peanuts med ekstra chili o. lign.

 

På disse billeder ser du en kinesisk udgave af en pizza, den smagte mest af alt som en frysepizza – Ikke noget særligt, men dejligt med noget vekslende fra det traditionelle kinesiske mad.

Jeg har vedhæftet det kinesiske menukort med dagens helt store pizzatilbud. Det kineserne putter på pizzaerne er meget forskelligt fra det vi anvender hjemme i Danmark, generelt er der meget frugt på deres Pizzaer.

 

Det lykkes mig at få smidt en af mine nøgler væk, ikke smart, men ikke noget kineserne ser som et problem idet det er ganske hurtigt, og ikke mindst billigt at få lavet en ny nøgle! – Det bør nok tilføjes at nøglen ikke blev mistet samme aften da der var ubegrænset mængder af alkoholiske drikke!

Først fik jeg samtlige nøgler til hele skolen, et ansvarsfuldt objekt jeg fik stukket i hånden, og senere tog jeg forbi låsesmeden, som befandt sig inde i sin ladcykel (han var dværg), hvor han på under et minut kunne lave tre nye og flotte kopier af min nøgle til den beskedne pris af 5 Yuan. – Sådan er levevilkårene i Kina, men manden var lykkelig og var stolt over at kunne få lov til at sælge til en udlænding.

På samme tur inden bag en masse metalplader, blev der for 2 år siden revet en masse gamle kinesiske bygninger ned, hvorefter små lokale madboder skyd op. I dag hang regeringen en seddel op om at de skulle finde et nyt sted at have deres forretning, idet her skulle være lejligheder. Efter at have forretning samme sted i 2 år, hvor både mand og kone arbejder det samme sted, er begge fra den ene dag til den anden blevet arbejdsløs idet man ønsker at forskønne Qinhuangdao fra regeringens side, hvilket betyder at alt fra det gamle Kina fjernes for at bygge nye, store og flotte lejlighedskomplekser.

Et meget udsædvanligt, og særdeles sjældent syn! En helt tom bus på nær buschaufføren og jeg!

 

En meget normalt syn: En grisetransporter, og en lastbil fyldt med køer! De danske dyr har meget gode forhold! VIP-forhold sammenlignet med dette.

Beidaihe 2014.

[print_gllr id=1568 display=short]

Tirsdag blev dagen hvor jeg valgte at besøge Shanghai International Circuit. Racerbanen er en meget berømt og anderkendt racerbane inden for sportsgrenen motorsport. Banen der er 5,48 kilometer lang blev taget i brug i 2004 af Formula 1 og er siden årligt blevet gæstet af de hurtige formel 1 racere, senest blev banen besøgt for 3 uger siden, da det kinesiske F1 grand prix fandt sted.

Da jeg om ud til banen kunne jeg hørte motorlyd fra de forskellige klasser, det vidste sig senere at være Formel 1 og LeMans biler, efter alt at dømme nogle meget rige kinesere, som bare kørte rundt i sidste års modeller for sjov.

Jeg gik banen rundt, hvor to drenge spurgte om jeg havde lyst til at prøve at køre gokart på den officielle gokartbane, så det blev til en del omgange gokart – Hvor de viste sig at de var utrolig dygtige kørere, som nok bare manglede lidt sjov.

Efter at have besøgt gokart, og gået den resterende del af banen rundt, hvor man så racerbiler køre rundt kom jeg bl.a. en tur ind i VIP-lokalerne, Mediacenter, Pit-lanen, kontrolrummet, dommerrummet og start griden.

Efter besøget på Shanghai International Circuit besøgte jeg nogle olympiske stadioner, som blev brugt under de olympiske lege i Kina.

Onsdagen blev brugt som transportdag, hvor jeg skulle med flyveren hjem til Qinhuangdao. Flyet startede fra en noget større lufthavn end Qinhuangdao Lufthavn, hvor der var en væsentlig bedre sikkerhed og kontrol inden afgang. Flyet var nyere, men pladsen var stadig urolig trang. Det var umuligt at sidde komfortabelt overhovedet, så det blev en lang tur.

[print_gllr id=1479 display=short]

Mandag morgen tog jeg med metroen, kun et enkelt stop, til Pudong-området. Pudong området er kendt for at have alle Shanghais store og flotte bygninger.

Pudong området, der ligger på den modsatte side af mit hotel (den østlige del) af Huangpu floden. Pudong området som i dag er Shanghais mest moderne bydel, er blevet bygget på mindre end 20 år, og det er her Shanghais skyskrabere er.

Pudong anvendes i det daglige som et af Asiens vækstområder, idet noget af Kinas finansielle og kommercielle hjerter ligger her.

Det første man ser når man kommer ud af metroen er Oriental Oearl Tower, der er Shanghais højeste bygning i øjeblikket, der bygges på livet løs. Tårnet er 468 meter højt.

Efter en længere gåtur langs floden, besluttede jeg mig for at tage op i højderne. Jeg tog op i Jin Mao bygningen, der er en af Asiens højeste bygninger. Jin Mao er en 88 etagers høj skyskraber, og netop tallet 8 symboliserer fremgang i den kinesiske kultur, og tallet 8 har været en stor del af tankegangen under opførelsen af Jin Mao.

Jin Mao anvendes til dagligt som turistattraktion, men har også kontorer, restauranter, natklubber, hotel og shopping centre.

Jeg opholdte mig hele dagen i Pudong-området, hvor jeg var inde og se utallige shopping centre med meget eksklusive produkter, en park, hvor de lokale arbejdere fik ”frisk” luft i pausen samtidig med de fik lidt motion.

 

Om aftenen satte jeg mig på en bænk på kajen og nyd en kop varm kakao fra Starbucks. Jeg satte mig til rette kvarter i syv i takt med at solen gik ned. Præcis kl. 19.00 tændte alle bygninger med deres flotte lysudsmykninger.

Fra Pudong er det muligt at se den store kontrast mellem The Bund, siden hvor mit hotel ligger, og Pudong området.

 

[print_gllr id=1380 display=short]