Tag-arkiv: universitet

Besøg fra Handelsskolen i Hjørring

De danske elever og de to danske lærere, James og Peter, rejste fra Qinhuangdao tidligt onsdag morgen for at forsætte deres eventyr i Kina. Turen gik til Beijing, hvor sidste del af deres udvekslingstur skulle foregå.

Tirsdag aften holdte E&A College en afskedsmiddag for alle danske elever og lærere, hvor også de kinesiske elever var inviteret.

Til denne middag blev der snakket om de kinesiske elevers tur til Danmark, og ikke mindst om danskernes ophold i Kina, som alle eleverne har nydt – både kinesiske og danske.

Middagen var meget formel, og derfor var alle deltagere klædt meget fint på – Jakkesæt var fundet frem, og enkelte piger med kjoler.

Til en god middag hører sig god rødvin, og selvfølgelig kinesernes folkedrik: Kinesisk risvin med 67 %. De danske elever var mere vant til alkoholen end de kinesiske elever. Alkohol er meget ualmindelige for de kinesiske studerende, og hovedparten af de studerende har aldrig drukket alkohol, været fulde eller kender til alkoholens bivirkninger. Det kunne ikke undgås at både danske elever og kinesiske blev noget fulde af de alkoholiske drikke, der også er stærke for en dansker.

Udover den gode mad, som der blev serveret under afskedsmiddagen, blev der også uddelt gaver og lykønskninger fra E&A College til de danske elever. E&A College håbede at i se nogle af eleverne i byen igen, enten for at arbejde eller så på et ferieophold.

Nogle af de kinesiske elever havde tømmermænd dagen efter, men de vidste ikke hvad det var, de forsøgte sig med hovedpinespiller og mange andre spændende sager, men jeg forsøgte så vidt muligt at håndtere deres Hangovers. Men hvad er Hangovers? Eleverne ikke vidste hvad Hangovers (Tømmermænd) betød, før danskerne introducerede dem for Alkohol. – Jeg har undervist kineserne om vikinger, og enkelte sagde efter de danske elever havde forladt byen og med deres tømmermænd efter middagen: De store danske vikinger har besøgt Qinhuangdao.

 

Under middagen sang det danske drengekor fra 3.E den danske nationalsang for de kinesiske værter – det bør tilføjes som en bemærkning at det var et ønske fra universitets præsident, og ikke noget som de danske elever gjorde frivilligt.

 

Både danskere og kinesere fældede en tåre, da de skulle tage afsked til hinanden både tirsdag aften og onsdag morgen.

[print_gllr id=603 display=short]

The Great Wall

I fredags var vi ude at besøge den kinesiske mur, the Great Wall, som der også er opkaldt både rød- og hvidvin efter. The Great Wall er en meget eksklusiv kinesisk rødvin.

Vi startede med at besøge Shanhaiguan Ancient Town (the Great Wall). Vi startede med en lille køretur i bus, da Shanhaiguan Ancient Town ligger i det nordøstlige Qinhuangdao. Den kinesiske mur starter fra Shanhaiguan, og muren grænser op til Bohai havet.

Muren blev bygget i 1381 under Ming-dynastiet, der var i perioden 1368-1644. Selve muren er stadig yderst velbevaret og er en meget store turistattraktion for både kineserne og udlændige, det siges at den kinesiske mur starter her, og at det er dragens hoved (The Dragons Head). Ifølge et gamle kinesisk ordsprog skal alle kinesere besøge Dragens hoved, ordsproget lyder: ”Ham, der aldrig har besøgt The Great Wall er ikke et sandt menneske.”

Den kinesiske mur blev anvendt som en del af det kinesiskes militærs forsvar, og det var fra muren kineserne dræbte adskillige fjender.

Hvis man besøger Laolongtou, der er starten af den kinesiske mur fra øst. Laolongtou starter i Bohai havet, og det var herfra kineserne kunne kontrollere skibe og andet der kom forbi i Bohai-havet. Når man som turist går rundt på The Great Wall, samtidig med at man får historier fortalt, bliver man imponeret over kinesernes tankegang, og ikke mindst hvor kloge de var allerede i 1381, da muren blev bygget.

Old Dragon Head (老 龙头) er efter en omfattende genopbygning, et af de få steder i Kina, hvor man skal betale penge for at komme ind. Det er dog også muligt at se hvordan kineserne levede i år 1381. På turen ser man mange spændende traditionelle kinesiske bygningsværker.

[print_gllr id=592 display=short]

Great Wall Museum

Efter besøget på den kinesiske mur besøgte vi the Great Wall Museum. Det Great Wall Museum, som vi besøgte er meget unik, da der kun er tre af slagsen i hele Kina. Museet var delt op i områder, og hvert område gav et indblik i den kinesiske mur indenfor de historiske, kulturelle og militære aspektker af den kinesiske mur.

Musset gav indblik i kinesernes forskellige:

  • Forsvarsmetoder.
  • Udrustning: Kanoner, stiger, miner.
  • Materialer, som der er blevet anvendt.
  • Arbejdskraft til bygningen af den kinesiske mur.
  • Værktøjer, tegl og mursten, som blev anvendt til bygningen af muren for mere end 400 år siden.
  • Et kæmpekort over den kinesiske mur.

Informationerne i museet var både på engelsk og kinesisk, men der var også en engelsktalende guide, der lavede et spændende oplæg om den kinesiske murs historie og anvendelse.

På The Great Wall Museum var der fotografer, der fulgte vores rute. Hans opgave var at fotografere det fine besøg fra Danmark, hvilket er sjældent på disse kanter, og så 23 af slagsen! – Det er god PR for museet! Selv mine kinesiske elever siger at jeg skal tage 5 eller 10 RMB (Yuan), hver gang folk spørg efter billede af mig. – 5 Yuan af mig alene, og 10 Yuan sammen med en anden.

 [print_gllr id=604 display=short]

Tianma Lake

Søndag besøgte vi Tianma Lake, der er en af kinesernes stolthed. Det er en kæmpe sø, der er meget ren og et stort udflugtssted for mange kinesere. De danske elevere var dog ikke meget imponeret over den sø, som de fik at se. Søens vandkvalitet er meget god, eller den skulle være ifølge kineserne, idet der i søen er mange ferskvandsfisk.

[print_gllr id=602 display=short]

Chinese Shadow Boxing, Taiji Fan, Taiji Sword og fodboldkamp mellem skolens fodboldhold og Aabyen FC (HHX 3.E)

Universitet havde endnu engang inviteret mig med på EUC Nords udflugt, hvor de danske studerende fik muligheden for at prøve kræfter med Chinese shadow boxing, Taiji Fan, Taiji Sword.  Afslutningsvis spillede skolens fodboldhold mod 3.E’s internationale fodboldhold Aabyen FC.

Universitet havde samlet nogle af skolens elever på skolens stadion for at lave en form for teambuilding mellem de danske og de kinesiske elever. Formålet var at eleverne på tværs af landene skulle lære hinanden at kende – samtidig med at de kunne udveksle lidt engelsk snak. De kinesiske elever gør meget ud af at sige ”Mit engelsk er elendigt”, også selvom de kan snakke rigtig godt engelsk. Mange kinesiske elever har aldrig snakket med en udlændig før, og har derfor problemer med at starte samtalen, og tænker sikkert: hvad sker der hvis jeg siger noget forkert?

IMG_4054 IMG_4053

IMG_4063  IMG_4052

Chinese Shadow Boxing kan bl.a. bruges som selvforsvar, men også til at forebygge sygedom. Kineserne anvender Chinese Shadow Boxing i bl.a. parker, hvor mange ældre samles i større forsamlinger.

Chinese Shadow Boxing er en gammel traditionel kinesisk boksning med mange blide og langesomme bevægelser. Historien om Chinese Shadow Boxing går helt tilbage til det kinesiske Ming Dynasti.

Chinese Shadow Boxing er i dag meget udbredt blandt ældre i Kina, og bruges primært til at gøre kinesere stærke og sunde.

IMG_4059IMG_4061IMG_4060

Taiji Fan er en unik form for bodybuilding og en slags kampsport. Taiji Fan består af blandede øvelser fra bl.a. Chinese Shadow Boxing og kampsport.

Bevægelserne i Taiji Fan gør at det kun kan udføres af smidige folk, idet bevægelserne er en blanding mellem dans og opvisning. I Taiji Fan bruger man en særlig slags vifte for at balancere, og bruge flere muskler.

 

Efter dagens motion skulle klassens populære fodboldhold spille deres fodboldkamp mod universitets fodboldhold. Det danske hold vandt overbevisend, dog fik det kinesiske hold et enkelt mål, der blev scoret af en dansk spiller.

IMG_0656 IMG_0651 IMG_0649 IMG_0647 IMG_4055 IMG_0638 IMG_0636 IMG_0640

Fodboldkampen blev spillet onsdag, hvor nogle af de danske elever var inviteret ud af de kinesiske elever. De elever, som der spiste sammen med skolen fik ændret den allerede planlagte kinesiske menu til et besøg på den kinesiske version af McDonalds – Begrundelsen var at de havde smagt for meget kinesisk mad allerede… De elever får nogle laaange dage i Kina.




Badminton på det Olympiske stadion

Scenen er sat, der har været store stjerner her før. I dag er der 24 badmintonbaner i hallen, alle næsten efter rigtig kinesisk stil. På enkelte badmintonbaner mangler nogle af linjerne. Gulvet er snavset, og man skøjter rundt, men lige midt i hallen, er 4 rigtige badmintonbaner. Det må være Centre Court, det var her jeg skulle spille. En ting jeg bemærkede meget hurtigt var at det er tilladt at ryge i hallen, både udenfor banen, men også mens man spiller badminton, hvordan de håndterer det, forstår jeg ikke – Det må vidst være kinesisk hygge badminton.

Da man trådte ind i hallen, begyndte alle tilskuere såvel som spillere at kigge efter den hvide udlændige, der var kommet til byen, jeg skilte mig ud, – Hvem var han, og hvad kunne han?

Jeg fik stukket en ketcher i hånden, og jeg startede med at spille mod de studerende fra universitet. Drengene havde samlet en 14 stykker, der skiftevis fik en kamp mod mig. De var to spillere mod mig, jeg afgav ikke et sæt under hele spillet, og i takt med vi spillede blev interessen større og større for hvem jeg var, de synes jeg spillede rigtig godt. Nogle af eleverne havde endda brugt den kinesiske version af Google til at finde ud af hvem jeg var, og hvilke titler jeg havde opnået. De var meget imponeret, men tilbage til spillet, efter at have spillet mod dem fra universitet begyndte andre i hallen at udfordre mig, men ingen af dem kunne give nævneværdig modstand.
En af eleverne kom over til mig bagefter, hvorfor sveder du ikke som os andre? Jeg svarede at det var fordi jeg var i god form, men jeg tror mere det var fordi niveauet ikke var overældende, men der var gode spillere imellem mængden.

 

Efter jeg havde spillet ville de alle vide mere om hvordan man blev en bedre badmintonspiller, hvor ofte jeg træner og hvor meget jeg ligger i træningen. Jeg lærte dem også nogle finter, men om de kan huske dem tvivler jeg på.

 

Eleverne har sagt at jeg er rigtig god, og enkelte er endda også gået skridtet videre og sagt at jeg er den bedste spiller de nogensinde har mødt og at jeg er deres idol. Der er flere elever, der har spurgt efter om de kan have træningslektioner med mig, måske man skulle starte en forretning op?

 

Rygtet, om at jeg har været i byen for at spille badminton har åbenbart bredt sig utrolig hurtigt. Drengen, der arrangerede badmintonkampene for mig har fået besked fra hvad han selv sagde, skulle være byens bedste spiller, der ønsker at spille mod mig allerede næste lørdag hvis jeg har tid.

 

Ellers går livet derudad, tiden flyver afsted, og om en uge kommer Handelsgymnasiet i Hjørring på besøg, der kommer 20 friske elever og 2 lærere på studietur til byen. Det bliver spændende at få dansk besøg, men også at vise dem rundt på et af byens mange madsteder, både de billige og ”dyre” steder.

I går brugte jeg:
1 Yuan for morgenmad (Soyabønner Ala drikkeyoghurt)
8 Yuan for middagsmad (spicy noodles med kød og grøntsager)
6 Yuan for aftensmad (Ris med kartofler, bøf, kål, sovs m.v.).

Så det er meget billigt at leve i Kina, og maden smager godt samtidig med at man bliver mæt. Alle gange har jeg fået den store menu, og det er nogle ordentlige portioner.

Badminton på det olympiske stadion var helt klart en oplevelse.
 




69 elever i en klasse – nu der weekend

IMG_3717

Så er fredagens lektioner overstået, dagen har været lang. Jeg mødte ind til den første lektion kl. 8 i morges, og jeg afsluttede min sidste lektion her kl. 18. IMG_3759
Inden min sidste lektion var jeg træt, og ønskede bare at få fri inden jeg skulle ind til min sidste klasse, da der sad 69 elever og ventede. Det var første gang jeg skulle have dem, og jeg tænkte fredag aften måtte være en hård omgang – både for mig, men også for dem.
Der var da også enkelte personer som sov i undervisningen, men de blev vækket af Alexander på fornemmeste vis. Jeg tror ikke at de samme personer falder i søvn igen. Resten af klassen grinte i hvert fald meget, en enkelt elev formåede at falde ned af en stol fordi hun fik et chok.

Jeg er en eftertragtet herrer, alle vil have billeder og mine kontakt oplysninger.

IMG_3719

Men den sidste lektion gik godt, over alle forventningerne. De to timer med den samme klasse gik uden problemer og jeg blev helt glad for at komme ind til klassen, de var så aktive og glade for at lære noget. Det endte med at jeg også kom i weekendhumør, så jeg begyndte at lære eleverne lidt dansk, et lille sidespring fra undervisningsplanen. Eleverne var rigtig interesseret i at lære dansk, de ville hellere lære at snakke dansk end at lave noget skolearbejde. Men det som de ikke fik lavet i skolen, skal de bare lave derhjemme, de slipper ikke så nemt.

Alexander Mikkelsen underviser Kineserne i Dansk, som et sjovt indslag. Udvekslingen er sket gennem Handelsgymnasiet i Hjørring og det kinesiske universitet.

Jeg fik også chokeret eleverne med afslutningsvis i min PowerPoint at skrive: “Final test”, hvorefter jeg hev en ordentlig stak papirer op af tasken, og spurgte om de var klar til en lille prøve. Alle eleverne så chokeret ud, og de tænkte sikkert at jeg må være skør. Men jeg lagde papirerne væk, og sprang videre til en diskussion med eleverne, og så begyndte de ellers at grine. Jeg tror at eleverne er ved at forstå den danske humør, det håber jeg i hvert fald.

Jeg har tilføjet nogle billeder fra den sidste lektion i dag. Det endte med at jeg måtte tilbringe en halv times tid efter klassen var forbi, fordi alle eleverne ønskede at få taget et billede med deres unge lærer. De sagde gentagene gange, at det var helt vildt at jeg kun var 20 år og at de skulle have mig som underviser. Det er underligt for mange, mest fordi de yngste elever er 22 år, så jeg er yngre end dem, men de mener at jeg må være meget klog siden jeg kan snakke så godt engelsk til dem.

(Teksten forsætter under billederne)

IMG_3736IMG_3732
IMG_3726IMG_3724

Jeg nyder tilværelsen i Kina, og har stiftet rigtig mange gode bekendtskaber. Jeg har forlænget weekend, da jeg også har fri på mandag.

Lørdagen skal bruges på at spise god mad, hyggeligt samvær med kineserne og ellers skal jeg prøve at spille badminton på det olympiske stadion, det bliver en oplevelse i sig selv, JEG GLÆDER MIG!

Søndag skal jeg til skrædderen, hvor jeg skal hente min kinesiske nationaldragt, ellers skal der besøges seværdigheder i byen og forberedes til tirsdag og næste uge.

Weekenden skal hurtigt få ben at gå på.

 




Undervisningskulturen i Kina

Gruppearbejde er yt, individuelt arbejde er in. I Kina arbejder man mere individuelt end i gruppearbejde, da det via individuelt arbejde er nemmere at vurdere elevernes præstationer. Eleverne synes gruppearbejde er anderledes, men sjovt.

Jeg har både observeret andres lærers lektioner, men også tilføjet inputs fra mine egne lektioner her på universitetet.

Det er sjældent at eleverne har bøger med til undervisningen. Undervisningen i Kina foregår stadig som gammeldags tavleundervisning, men lærerne er begyndt at implementere mere og mere it i form af PowerPoint præsentationer.

Når eleverne ikke har bøger med i skole, hvad bruger de så i lektionerne? Eleverne bruger bl.a. deres mobiltelefon som ordbog, og jeg har flere gange set eleverne bruge Google Translate til at oversætte hele sætninger, det giver nogle sjove engelske sætninger. Google Translate er et fy ord i den danske undervisning, men i Kina er det et godkendt og accepteret program. Udover det bruger de kinesiske elever papir og blyant til notater, og deres kloge hoveder, som der kan huske ALT.

Når elevere arbejder selv, er der helt stille i undervisningslokalet, musestille, og det er muligt at høre selv den mindste bevægelse fra en af eleverne. De kinesiske elever er generelt utrolig flittige, der er dog enkelte elever, som sidder og halvsover på bagerste rækker. – Det er endda muligt at høre pigerne lave grønne hakkere, når det kriller i halsen (Ikke noget der imponerer den danske lærer! – Men det er normalt i den kinesiske kultur.)

Der er ingen privatsnak i undervisningstiden, kun koncentreret arbejde. Jeg er som dansker, meget imponeret over hvor målrettet og fokuseret eleverne er på at lære noget, også når jeg forsøger at lære dem dansk. Måske det danske uddannelsessystem er skruet forkert sammen? Jeg ved i hvert fald at der sidder rigtig mange og hygger i hjørnet på Handelsskolen. De ville ikke kunne overleve en dag i Kina.

De studerende, som jeg har med at gøre, er engelsk studerende, også kaldet English Major. De engelsk studerende er stort set kun piger, og det samme er gældende for lærerne her på stedet. Alle lærere er hunkøn undtaget af to udenlandske lærere, Ben og jeg. Der er pt. 3 udenlandske lærere her på skolen, en fra USA, en fra Canada og en fra Philippierne.

Som elev sidder man på et træbræt, som vi kender det fra da min morfar gik i skole, meget gammeldags, men det virker. Man har et bord på ca. 50 x 70 cm, hvor man frit kan boltre sig, men pladsen er træng for en dansker, jeg kan ikke sidde normalt ved sådan et bord. Klasselokalet er piv utæt, vinduerne og dørene åbner hele tiden, der er konstant gennemtræk og eleverne sidder stadig med vinterjakker på.

Jeg har lagt mærke til at de finere piger i Kina, hele tiden render rundt med spritservietter for at gøre stole og borde rene, inden de selv sætter sig ned. Pigerne går meget op i hygiejne og renlighed, og ønsker ikke at modtage bakterier eller skidt fra en anden.

Hvad laver en kinesisk lærer, når eleverne er sat i gang med individuelt arbejde?
En kinesisk lærer har tid til at tjekke mail, spille lidt 7-kable eller surfe på internettet, men det sker altid sådan eleverne ikke ser det, og skulle de se det – sker der ingenting, for det ligger ikke til den kinesiske kultur at hænge læreren ud, eller svare igen. Kinesere er meget høflige.

Hvad laver jeg så, mens de skal lave individuelt arbejde?
Jeg skal være ærlig at sige at jeg små snakker nok lidt med eleverne. Eleverne har rigtig mange spørgsmål om hvad jeg er for en fyr, hvad jeg har lavet og generelt om Danmark og det danske uddannelsessystem, om vi har lige så meget tests som dem.
 




Aftensmad for 6,5 Yuan og jeg var MÆT!!

Tiden flyver af sted. Jeg har været en del udendørs på det sidste, og som tiden går, bemærker man mere og mere. I øjeblikket er det mest irriterende problem den smok, forurening, der er i luften. Jeg har problemer med at trække vejret, når jeg går rundt udenfor, det svirrer i øjnene og ens snot bliver helt sort. Jeg har tilføjet nogle billeder til dette indlæg for at illustrere noget af den smok, som jeg oplever. På billederne er der over 20 grader, og høj solskin, men på grund af forureningen ser der meget overskyet ud. Det er meget tørt i byen, og det regner sjældent, og der er vindstille, så de perfekte forhold for at forureningen bliver hængene i noget tid endnu.

Jeg så i dag mit første trafikuheld, ingen personskade, kun materiel skade! Dette lyder lidt mærkeligt at jeg vil skrive hjem om et trafikuheld. Men kinesere kører som sindssyge! Der er ingen trafikkultur, som vi kender det fra Danmark, alle kører bare – Rødt lys regnes ikke for noget, så længe du trutter lidt i hornet og gasser lidt op. Bremserne virker på alle biler, de bliver i hvert fald jævnligt testet. Møder man en person, som man kender i vejkanten, er det ikke unormalt at stoppe bilen for at snakke med vedkommende, også selvom man fylder 2 vejbaner ud af de 5 – De andre trafikanter kører blot udenom. Det sker også, at man ser biler kører mod færdselsretningen, fordi det er nemmest i forhold til hvilken retning de selv skal. Hver eneste gang jeg skal krydse en vej, løber jeg over for at være sikker på at komme sikker i ”land”, men selv på fortovet er man ikke fredet.
På fortovet er der cykler og er trafikken tæt på vejene, kører der også biler på fortovet. De værste i trafikken er taxichauffører, og som en af kineserne selv fortalte ”Time is money”. – så hvorfor os spilde tiden på at komme sikkert frem? Der skal køres stærkt og tjenes penge. Det er ikke unormalt at taxier kører 120 km/t inde i byen (Centrum, blandt rigtig mange mennesker).

Reglerne i trafikken angående biler fungerer sådan at man hele tiden skal vurdere: Hvilken bil, som der kører hurtigst, og den der kører langsomt skal altid holde tilbage. Det gælder uanset om den ene kører 120 km/t og den anden 100 km/t, så er den altid den med 100 km/t der skal bremse. – Hvordan afgør de så det når det engang imellem går galt? Ja, det gør en uafhængighed politimand, der bare kigger forbi og vurderer sagen ud fra hans hoved. Vurderer politimanden herimod at man er lige gode om ulykken, og man bare optager unødig plads i trafikken kan man få en bøde for at forstyrre trafikken. – Så at køre bil i Kina er langtfra det samme som i Danmark, uanset om man er gående eller kørende i taxi frygter man altid for sit liv.

Det tætteste jeg har været på en ulykke er i en taxi, hvor taxichaufføren kyssede kofanger med en anden trafikant. Her kørte begge videre, som om intet var sket, der var en lille bule i begge biler. Men ikke noget, der bekymrede kineserne. Bilerne herover er generelt meget flotte på afstand men kommer man tæt på er de fyldt med ridser og buler, selv de nye store Audi’er.

Et tip, som jeg fik fra en af kineserne: Hvis jeg ønsker at køre bil i Kina, skal jeg have en ordenligt bunke kontanter med, så jeg kan bestikke dem jeg måtte køre ind i under min færden.

 

Den anden dag, da jeg var på vej til supermarkedet blev jeg stoppet af kinesisk tv. De ville høre hvem jeg var, hvad jeg levede i Kina, hvor jeg kom fra og om det var i orden at de lavede et lige interview med mig. Jeg ved ikke om interviewet er blevet bragt i kinesisk tv, og jeg har min usikkerhed – idet kameramanden ikke var særlig høj, så kameraet pegede næsten lodret op for at filme lille Alexander – Det var vidst godt at det kun var et lille interview på et kvarter, så den lille tv-mand ikke fik hold i nakken.

En anden ting, der kun er mulig i Kina (Only in China) er at serviceniveauet så højt. Der går under 10 minutter, fra jeg bestiller en 5 Gallon vanddunk (18,9 liter) over telefonen, til den står monteret og afkølet i min lejlighed. Prisen for denne service? Hele herligheden med Express service, hvilket jeg ikke betalte ekstra for, koster kun 6 Yuan. – HELT UTROLIGT?!

 

Jeg besøgte i mandag aften Yanshan University. Yanshan Universitet er nabouniversitet til E&A College, der hvor jeg bor og arbejder. Yanshan universitet har mere end 45.000 studerende, og dækker over et meget stort areal, jeg vil nærmere sige et areal! Det tager flere dage at besøge hele universitetet. På universitetet afgår der hele tiden interne busser, der er klar til at fragte dig rundt på skolen, sådan man hurtigere kan komme fra øst-afdelingen til vest-afdelingen. Dette universitet er KÆMPE!
Jeg bør nok tilføje at kineserne gør meget ud af at bygninger og områder skal se meget store ud, så en del af bygningerne er tomme, da det giver et bedre ry at være stor – Det er næsten bedre end at være god.

Men grunden til at jeg besøgte stedet var for at smage deres køkken, der er 4 kæmpekantiner + diverse mindre spisearealer. Hver kantine har sin smag, alt efter hvilken kinesisk provins kantinen tilhører.

Efter et svært valg blandt de mange valgmuligheder blev aftensmaden bestemt. Min aftensmad skulle være menuen med ris, grøntsager (en masse forskellige), kylling og let sovs hertil. Menuen er illustreret på billedet nedenunder. Hele menuen koster kun 6,5 Yuan, og selvom jeg normalt spiser en del, kunne jeg ikke spise dette måltid op. Jeg forsøgte hårdt, men måtte levne noget af maden. Jeg havde mavepine om aftenen, da jeg simpelthen havde spist for meget. Det er helt utroligt hvad man kan få for penge i Kina sammenlignet med Danmark, og maden smagte rigtig godt, dejlig krydret.

IMG_3692