69 elever i en klasse – nu der weekend

IMG_3717

Så er fredagens lektioner overstået, dagen har været lang. Jeg mødte ind til den første lektion kl. 8 i morges, og jeg afsluttede min sidste lektion her kl. 18. IMG_3759
Inden min sidste lektion var jeg træt, og ønskede bare at få fri inden jeg skulle ind til min sidste klasse, da der sad 69 elever og ventede. Det var første gang jeg skulle have dem, og jeg tænkte fredag aften måtte være en hård omgang – både for mig, men også for dem.
Der var da også enkelte personer som sov i undervisningen, men de blev vækket af Alexander på fornemmeste vis. Jeg tror ikke at de samme personer falder i søvn igen. Resten af klassen grinte i hvert fald meget, en enkelt elev formåede at falde ned af en stol fordi hun fik et chok.

Jeg er en eftertragtet herrer, alle vil have billeder og mine kontakt oplysninger.

IMG_3719

Men den sidste lektion gik godt, over alle forventningerne. De to timer med den samme klasse gik uden problemer og jeg blev helt glad for at komme ind til klassen, de var så aktive og glade for at lære noget. Det endte med at jeg også kom i weekendhumør, så jeg begyndte at lære eleverne lidt dansk, et lille sidespring fra undervisningsplanen. Eleverne var rigtig interesseret i at lære dansk, de ville hellere lære at snakke dansk end at lave noget skolearbejde. Men det som de ikke fik lavet i skolen, skal de bare lave derhjemme, de slipper ikke så nemt.

Alexander Mikkelsen underviser Kineserne i Dansk, som et sjovt indslag. Udvekslingen er sket gennem Handelsgymnasiet i Hjørring og det kinesiske universitet.

Jeg fik også chokeret eleverne med afslutningsvis i min PowerPoint at skrive: “Final test”, hvorefter jeg hev en ordentlig stak papirer op af tasken, og spurgte om de var klar til en lille prøve. Alle eleverne så chokeret ud, og de tænkte sikkert at jeg må være skør. Men jeg lagde papirerne væk, og sprang videre til en diskussion med eleverne, og så begyndte de ellers at grine. Jeg tror at eleverne er ved at forstå den danske humør, det håber jeg i hvert fald.

Jeg har tilføjet nogle billeder fra den sidste lektion i dag. Det endte med at jeg måtte tilbringe en halv times tid efter klassen var forbi, fordi alle eleverne ønskede at få taget et billede med deres unge lærer. De sagde gentagene gange, at det var helt vildt at jeg kun var 20 år og at de skulle have mig som underviser. Det er underligt for mange, mest fordi de yngste elever er 22 år, så jeg er yngre end dem, men de mener at jeg må være meget klog siden jeg kan snakke så godt engelsk til dem.

(Teksten forsætter under billederne)

IMG_3736IMG_3732
IMG_3726IMG_3724

Jeg nyder tilværelsen i Kina, og har stiftet rigtig mange gode bekendtskaber. Jeg har forlænget weekend, da jeg også har fri på mandag.

Lørdagen skal bruges på at spise god mad, hyggeligt samvær med kineserne og ellers skal jeg prøve at spille badminton på det olympiske stadion, det bliver en oplevelse i sig selv, JEG GLÆDER MIG!

Søndag skal jeg til skrædderen, hvor jeg skal hente min kinesiske nationaldragt, ellers skal der besøges seværdigheder i byen og forberedes til tirsdag og næste uge.

Weekenden skal hurtigt få ben at gå på.

 




En tanke om “69 elever i en klasse – nu der weekend”

  1. Hej Alexander
    Er kommet lidt sent i gang med at læse dine interessante beretninger. Det lyser jo til at gå godt. Godt jeg ikke blev præsenteret for 69 elever i mine klasser.
    Det lyder samtidig godt at du kan tæve nogle kineser i badminton men er det ikke hårdt at spille alle de kampe på en dag?
    Talte med din fader den anden dag i omklædningsrummet i badmintonhallen og han gav mig denne adresse så der muligt at følge med i hvad du beretter.
    De bedste hilsner
    Jes

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *