Søndag drog Jenny, Sarah og jeg fra morgenstunden ud på bustur. Bustuen, der var en godt 50 kilometers lang og varede en god time.
Vi kørte ad nogle mindre kinesiske landeveje – nogle steder, var der kun grusvej, men for det meste var vejen asfalteret – Det var en spændende oplevelse, ikke mindst fordi buschaufføren kørte bussen som var han professionel racerkører!
Chaufføren kørte som var han hævet over færdselsloven, han foretog alle de forbudte trin! – Busturen bød på både overhaling højre om / indenom, og også kørsel imod færdselsretning – de modkørende bilister trak længere ud til højre, så der var plads til 3 biler. – Kørestillen virkede meget normal for chaufføren – og pga. bussen var højere end 2 meter, havde den mange steder problemer med at kommer under bomme, og igennem tunneler
Hvad er løsningen på dette? Tjah, i Kina bruger man grøften –Så halvdelen af bussen i grøften, mens resten af bussen kører på vejen, vel at mærke i modsat færdselsretning! Alt sammen meget underholdende, og ikke mindst hjertepumpende… På turen fik man det ene adrenalinkick efter det andet, selv for de garvede kinesere.
Dagens første destination var Changli – på vejen fra Qinhuangdao til Changli så jeg en masse mindre landsbyer, hvor en dansker aldrig kunne drømme om at bo! De levede under kummerlige forhold, ingen elektricitet, og kun et beskedent toilet og bad.
– Det er stadig hverdagen for mange Kinesere. Der er mange kinesere, som lever under ”fattigdomsgrænsen”, men som de selv siger: de har det godt, de nyder livet, og er glade for det de har – De ”fattige” kinesere er lykkelige for hvad de har, og de er ikke vant til andet, så de anser ikke sig selv som fattige men rige, ikke på penge; men rige på andre ting f.eks. lykken over at leve, og kunne få mad hver dag.

Changli, der er en forstadsby til Qinhuangdao – Qinhuangdao er hovedbyen ”Kommunen”, ligesom Hirtshals hører under Hjørring Kommune. Changli er et landbrugsområde i den nordøstlige del af Hebei provinsen, lidt væk fra kysten, tæt på bjerge.
Changli er en kendt kinesisk by, ikke på grund af at byen lægger nær kysten, eller fordi byen ligger i et kuperet område med masser af bjerge, men fordi det er Chinas største vinområde. I Changli produceres der vin overalt og i meget store mængder!
Changli sammenlignes med Frankrigs Bordeaux region, idet mere end 80 % af de dyrkede områder er af Cabernet Sauvignon druen, heraf navnets Kinas Bordeux område.

Grunden til at vi besøgte Changli skyldes at Sarahs familie bor i Changli. Familien bor i byens største boligfælleskab, hvor udlændinge er et væsen fra et andet planet – Sarahs familie havde ikke haft udenlandsk besøg før, så det var meget stort, ikke bare for familien, men også venner og bekendte – Der alle kiggede en ekstra gang, selv da jeg fik en rundvisning i området, blev jeg beluret noget.
Sarahs familie, der foruden Sarah består af Lillebror, far og mor, havde lavet en ordentlig middag, mere end nogen af os kunne spise op. Middagen var rigtig traditionel kinesisk mad, lavet med mors kærlighed, og det smagte alt sammen rigtig godt!
Efter at have besøgt familien, og spist en god middag – Snakket en del om Danmark under middagen, Danmark er et stort emne i Kina, ikke mindst efter Dronningen og Prinsgemalens besøg. Deres besøg kommer der en opdatering om inden længe.
Kinesere er meget nysgerrige om den danske velfærd, hvordan alle mennesker kan have et godt job, og alle er rige – Det er i hvert fald deres opfattelse, men det er vel også rigtig når en kinesisk lønning og dansk kontanthjælp sammenlignes.

Efter en god middag, kørte vi alle tre op i bjergene i Sarahs bil, en Nissan QQ, helt ny – I Kina er de studerende ikke så glade for at vise sig frem, så de siger hellere til medstuderende at de kommer fra en normal familie end realiteten – det ses også mange gange på forskellen fra kinesernes tøj, når de går på skolens område, kontra når de går rundt i centrum eller hjemme i privaten – Kinesere gør meget ud af at vise at de er ”fattige” og ikke vise deres velstand frem – I hvert fald, når de er studerende. – I Kina er det vigtigste ord ”Be Modest”.

Vi besøgte Wufeng-bjerget (Wufengshan på kinesisk), der ikke ligger særlig langt fra Sarahs bopæl. Wufeng—bjerget er velbesøgt af kineserne, der valfarter hertil både i foråret og i sommermånederne. Kinesernes valfarten skyldes at området er ankerkendt nationalt og bedømt af Kinas Turistcenter til at være et særdeles attraktivt sted at besøge.
Men hvorfor er det så attraktivt at besøge? Det skyldes at netop her; Støder tre bjerge sammen med en flod i midten, og et tempel, der samlet giver et meget flot landskab. Templet tilhører taoisme, og templet er i kinesernes øje et helligt land.
Den højeste top er 395 meter over havoverfladen og vi var et godt stykke op, men nåede aldrig toppen af det øverste bjerg, men vi vandrende et godt stykke op til toppen af det ”Bjerg”/klippe, som vi befandt os på.
På toppen kunne man se ud over det flotte landskab, og skimte Sarahs hjemby.

Aftenen blev tilbragt på en lokal vestlig/amerikansk inspireret restaurant med et twist af kinesisk mad – Meget anderledes, men maden smagte meget godt – det bedste var at de normale spisepinde var byttet ud med kniv og gaffel!

[print_gllr id=1833 display=short]