Efter gårdagens indkvartering følger her lidt billeder, og information om selve lejligheden, hvor jeg skal bo og forberede min undervisning de næste 3 måneder.
Lejligheden er cirka 80 m2, hvor jeg har mit eget køkken, stue, soveværelse, bad- og toiletfaciliteter. I Kina er det sådan, at uanset hvor koldt eller hvor varmt der end er den 1. marts slukkes alt varme fra fjernvarmen. Det er derfor meget normalt at man tager vinterjakker, og ekstra tøj på for at kunne holde varmen både indendørs og udendørs.
Der findes ingen termoruder, og alle døre står åbne på vid gab, og træk er også meget normalt. Ingen kinesere klager, fordi de er vant til det.
Men i min lejlighed har jeg fået den luksus at have 2 gange airconditionanlæg, der kan varme hele lejligheden op til 33 grader, hvis det bliver nødvendigt. De kinesiske studerende, der har besøgt min lejlighed, er misundelige på mine leveforhold, de bor væsentlige flere på mindre arealer. Temperaturen udenfor er behagelig om dagen, dog skal man have en jakke på i de tidlige morgentimer eller sene aftentimer. Vejret ændrer sig i løbet af en lille måneds tid, hvor vejret gerne skulle være meget varmere.
Der blev fortalt at på grund af en ekstra lang ferie, starter skolen først igen den 10. marts 2014, så jeg har lang tid til at forberede mig, og de andre undervisere på universitet begyndte først at komme på universitet igen fra torsdag eller fredag, hvor jeg så tog en hurtig beslutning om at tage til Beijing en smuttur inden skolen skulle begynde om mandagen.
På dette tidspunkt vidste jeg intet om hvor, hvornår og hvilke emner jeg skulle undervise i, men jeg håbede på jeg ville få dette at vide inden jeg skulle starte undervisning mandag.
[print_gllr id=13 display=short]