Hotellet var blevet booket over en dansk hjemmeside, så dermed var jeg sikret et sted at sove. Den første store udfordring var at komme til Kinas hovedstad Beijing. Jeg havde dagen forinden besluttet mig for at prøve det kinesiske hurtigtog (D-train), dels for at opleve den kinesiske togkultur, møde andre mennesker, men også for at prøve de forskellige kinesiske transportmuligheder. I toget faldt jeg i snak med en kinesisk mand, der var meget interesseret i at snakke noget engelsk, han synes jeg lignede en russer, men snakken gik og den 2 timers togtur føltes ikke så lang.
Turen fra E&A College, stedet, hvor jeg bor, til togstationen var i en kinesisk taxi med en flink kinesisk dame bag rattet. Men hvordan fortæller man en taxi chauffør at man gerne vil hen til togstationen?- ingen taxichauffører kan engelsk, og jeg kan ikke snakke kinesisk? Så jeg havde i forvejen hentet et billede ned på telefonen af et lokomotiv, som i kan se nedenfor og samtidig sagde jeg fut fut, hvorefter taxichaufføren smilte, og også selv begyndte at sige ”fut fut”.
Efter en 20 minutters lang taxitur, hvor jeg hverken vidste om jeg var købt eller solgt, eller om jeg nogensinde fandt hjem til skolen igen, endte jeg på Qinhuangdao Railway Station, så frem det kom jeg. Første etape var overstået.
Næste udfordring var at bestille en togbillet til Beijing, der mirakuløst lykkes med fagter og tegnsprog. Jeg formåede endda også at bestille en tidligere afgang end den billetdamen først foreslog. Så hvor der er vilje, er der vej – Masser af tegnsprog, så skal jeg nok få et godt ophold i Kina, men min kinesisk undervisning starter i næste uge, så jeg kan få lært noget mere kinesisk.
Togturen til Beijing tog 2 timer, hvorefter metroen blev udforsket og det lykkes at finde hotellet uden at køre forkert i metroen en eneste gang, blot ved hjælp af stedsans og et kort. Kortet var noget af det sidste min mor gav mig med inden jeg rejste, hvor hun sagde ”det kan være du får brug for kortet over Beijing”, hvor jeg dengang tænkte nej mor, hvad skal jeg dog bruge det til. – men jeg takker den dag i dag.
Under opholdet i den kinesiske hovedstad Beijing fik jeg set:
– Myldretiden i metroen.
– Den tætte trafik, hvor der var taxier overalt.
– Kinas noget anderledes trafikkultur, man kører overalt, også selv det er en cykelsti eller om det er mod færdselsretningen – Det er ingen problem.
– National biblioteket, hvilket er meget meget meget stort.
– Kunstmuseum
– Den himmelske fredsplads.
– Gågaden (strøget), hvor alle de store virksomheder holdte til – ekstrem flotte butikker.
– Sommerpaladset
– Lokale kineser restauranter.
– Den forbudte by.
– Den Nationale Folkekongres
– Byplanlægningsmuseet
– Bylivet
På grund af Kinas parlaments årlige kongres, der sker i begyndelsen af marts hvert år var sikkerheden massiv, og den var blevet yderligere strammet på grund af terrorangrebet i Kunming i forrige weekend, så uanset hvor man gik, så man politibetjente med maskingeværer, militæret var rykket frem og de var alle klar til at dræbe, hvis der skulle opstå problemer. Parlamentet samledes for sammen at åbne Folkets Store Hal i Beijing, ligesom vi kender det i forbindelse med Folketingets åbningstale efter deres lange sommerferie.
Det kinesiske parlamentet (NPC) fremlægger de økonomiske, miljømæssige og militære planer for Kina, der samles 3.000 lovgivere fra hele Kina, og stemmer om de nye retningslinjer for Kina.
Det blev til 3 dage i Beijing, hvorefter jeg vendte snuden hjemad mod universitet igen, da jeg om fredagen skulle til møde med English department. På mødet ville jeg få forelagt mine undervisningsplaner.
På turen hjem blev togbilletterne bestilt uden problemer, og man skulle igennem utallige sikkerhedstjek. Togturen gik uden problemer, og generelt er togene meget bedre end i Danmark. Togene er meget behagelige og noget anderledes end derhjemme i det danske rige. Togene er meget rene, og der er altid 2-3 folk til at service kunderne (gæsterne i kupeen) i hver kupe. Der findes 2 toiletter i hver kupe, gratis vandmaskine m.v. så selv DSB har noget at lære.
Beijing er meget anderledes i forhold til Qinhuangdao. Beijing er meget mere international, hvor omvendt Qinhuangdao er begyndt at blive mere international, men har stadig den gamle kinesiske stil.
I Beijing ser man McDonalds, Starbucks, og alle de kendte mærker (både hvad angår tøj og mad) overalt i Beijing, hvor man i Qinhuangdao stadig kan finde de kendte mærker, men samtidig fornemmer man også den lokale kinesiske kultur, der desværre er ved at forsvinde en anelse i Beijing.
[print_gllr id=77 display=short]