Tag-arkiv: trafik

Besøg fra EUC Nord

Besøg fra EUC Nord

En kort opdatering fra Kina, klokken er nu 02:00 og morgendagens program begynder kl. 8. Jeg læser korrektur fredag, og opdaterer med masser af billeder, og endnu mere historier.

Mandag aften kl. 18 kom 2 lærere og 20 trætte elever til Qinhuangdao. De studerende rejste fra Danmark søndag eftermiddag og landede mandag middag lokal kinesisk tid i Beijing International Airport (PEK).

Efter den lange flyvetur ventede en god bustur på mere end 4 timer før bussen planmæssigt skulle ankomme til Qinhuangdao.
Den forventede ankomst til byens flotte hotel ”Ruyi Shanhai hotel” var forsinket med en god time, da først danskernes fly var forsinket og fordi buschaufføren ikke var særlig kendt i Qinhuangdao, så der var flere gange telefonisk kontakt mellem buschaufføren og kontordamerne fra det kinesiske universitet.

Efter både elever og lærere havde fået adgang til deres værelser, og mulighed for at få et bad og skifte tøj ventede aftens velkomstmiddag, en større en af slagsen.

IMG_3994 IMG_3985

Til denne middag var Skolens præsident, vicepræsident, partisektæren, direktøren for internationale anliggender og hans to sekretærer. De to sekretærer vil under EUC Nords ophold i Kina fungere som oversættere, der oversætter alt fra Kinesisk til engelsk og omvendt – Normalt er de ansvarlig for mit og de andre udenlandske lærere daglige arbejde, visum, arbejdstilladelse og dagligdag – Hvis jeg har problemer, er det dem jeg skal kontakte.  I de næste 10 dage står sekretærerne, Lisa & Amy, for alt vedrørende de danske elever, så som ophold, mad til danskerne og akutelle problemer.

Skolens præsident havde også inviteret deres danske lærer Alexander med til middagen, hvor jeg fik snakket med både de danske elever og lærere, så men også Universitets ledelse.

Alle eleverne var generelt meget trætte efter flyveturen, men var også generelt meget tilbageholden for maden og kinesernes berømte ”Hvidvin – White wine”, der er en 67 % risvin. (Fås både stærkere og mildere).

IMG_3995

Det er god kinesisk skik at drikke risvin sammen med lederne. Det viser, at man respektere og er åben over for kinesere. Det er normalt, at der under forretningsmøder i Kina drikkes en del, det giver et tættere forhold mellem parterne.

Det skal derfor siges, at det var naturligt at såvel nogle elever og lærere blev lettere beruset, men det gode ved kinesisk risvin er at man ikke har tømmermænd dagen efter.

 

Eleverne skal være i Kina i 14 dage, hvoraf de 10 af dagene skal tilbringes i den kinesiske kystby Qinhuangdao.

 

Det kinesiske samarbejde mellem E&A College og EUC Nord startede i 2011. Siden 2011 er der årligt udvekslet elever mellem skolerne. I August-måned hvert år sender E&A College elever til Danmark, og i marts/april, lige før påsken, besøger de danske elever det kinesiske rige. E&A College er et kinesisk universitet, der tilbyder både tekniske- og handelsuddannelser.

De kinesiske studerende er indlogeret privat hos danske familier, så de kinesiske elever kan få en bedre forståelse af den kinesiske kultur, mens de danske elever er indlogeret på hotel, da de kinesiske elever bor på campus – langt væk fra familien.

Samarbejdet har gennem årene udviklet sig meget, fra at indeholde udveksling af elever til at udveksle lærere, og nu til jeg er den første færdigudannede student fra EUC Nord, der får muligheden for at undervise på det kinesiske universitet, E&A College. Samarbejdet bruges til at udveksle faglige erfaringer og læringsmetoder, ligesom de store kulturelle forskelle udforskes og sammenlignes. Jeg underviser blandt andet i dansk kultur.

EUC NORD har også etableret forbindelse til kinesiske privatskoler i byen, hvor danske studerende gennem flere år har haft mulighed for at lære kinesiske børn at sige basale engelske ting. Der er i øjeblikket 4 danske elever, der underviser i børnehaven. De 4 danske elever bor og arbejder i den anden ende af byen, og vi arbejder for det meste forskudt af hinanden – jeg arbejder om dagen, mens de arbejder sidst på dagen og i weekender. Så dem har jeg ikke mødt endnu.

IMG_3995

Det er god kinesisk skik at medbringe en gave til værterne, i dette tilfælde kineserne. En gave viser ens taknemlig og tætte venskab, uanset om gaven er stor eller lille –  størrelsen er underordnet, det er tanken, der tæller. Her ses Lektor Peter Ferry Sørensen give E&A Colleges præsident en gave.

To meget friske elever efter den lange rejse fra Danmark til Kina på besøg i min lejlighed efter velkomstmiddagen.

 

IMG_3990 IMG_3983 IMG_3989

 




Aftensmad for 6,5 Yuan og jeg var MÆT!!

Tiden flyver af sted. Jeg har været en del udendørs på det sidste, og som tiden går, bemærker man mere og mere. I øjeblikket er det mest irriterende problem den smok, forurening, der er i luften. Jeg har problemer med at trække vejret, når jeg går rundt udenfor, det svirrer i øjnene og ens snot bliver helt sort. Jeg har tilføjet nogle billeder til dette indlæg for at illustrere noget af den smok, som jeg oplever. På billederne er der over 20 grader, og høj solskin, men på grund af forureningen ser der meget overskyet ud. Det er meget tørt i byen, og det regner sjældent, og der er vindstille, så de perfekte forhold for at forureningen bliver hængene i noget tid endnu.

Jeg så i dag mit første trafikuheld, ingen personskade, kun materiel skade! Dette lyder lidt mærkeligt at jeg vil skrive hjem om et trafikuheld. Men kinesere kører som sindssyge! Der er ingen trafikkultur, som vi kender det fra Danmark, alle kører bare – Rødt lys regnes ikke for noget, så længe du trutter lidt i hornet og gasser lidt op. Bremserne virker på alle biler, de bliver i hvert fald jævnligt testet. Møder man en person, som man kender i vejkanten, er det ikke unormalt at stoppe bilen for at snakke med vedkommende, også selvom man fylder 2 vejbaner ud af de 5 – De andre trafikanter kører blot udenom. Det sker også, at man ser biler kører mod færdselsretningen, fordi det er nemmest i forhold til hvilken retning de selv skal. Hver eneste gang jeg skal krydse en vej, løber jeg over for at være sikker på at komme sikker i ”land”, men selv på fortovet er man ikke fredet.
På fortovet er der cykler og er trafikken tæt på vejene, kører der også biler på fortovet. De værste i trafikken er taxichauffører, og som en af kineserne selv fortalte ”Time is money”. – så hvorfor os spilde tiden på at komme sikkert frem? Der skal køres stærkt og tjenes penge. Det er ikke unormalt at taxier kører 120 km/t inde i byen (Centrum, blandt rigtig mange mennesker).

Reglerne i trafikken angående biler fungerer sådan at man hele tiden skal vurdere: Hvilken bil, som der kører hurtigst, og den der kører langsomt skal altid holde tilbage. Det gælder uanset om den ene kører 120 km/t og den anden 100 km/t, så er den altid den med 100 km/t der skal bremse. – Hvordan afgør de så det når det engang imellem går galt? Ja, det gør en uafhængighed politimand, der bare kigger forbi og vurderer sagen ud fra hans hoved. Vurderer politimanden herimod at man er lige gode om ulykken, og man bare optager unødig plads i trafikken kan man få en bøde for at forstyrre trafikken. – Så at køre bil i Kina er langtfra det samme som i Danmark, uanset om man er gående eller kørende i taxi frygter man altid for sit liv.

Det tætteste jeg har været på en ulykke er i en taxi, hvor taxichaufføren kyssede kofanger med en anden trafikant. Her kørte begge videre, som om intet var sket, der var en lille bule i begge biler. Men ikke noget, der bekymrede kineserne. Bilerne herover er generelt meget flotte på afstand men kommer man tæt på er de fyldt med ridser og buler, selv de nye store Audi’er.

Et tip, som jeg fik fra en af kineserne: Hvis jeg ønsker at køre bil i Kina, skal jeg have en ordenligt bunke kontanter med, så jeg kan bestikke dem jeg måtte køre ind i under min færden.

 

Den anden dag, da jeg var på vej til supermarkedet blev jeg stoppet af kinesisk tv. De ville høre hvem jeg var, hvad jeg levede i Kina, hvor jeg kom fra og om det var i orden at de lavede et lige interview med mig. Jeg ved ikke om interviewet er blevet bragt i kinesisk tv, og jeg har min usikkerhed – idet kameramanden ikke var særlig høj, så kameraet pegede næsten lodret op for at filme lille Alexander – Det var vidst godt at det kun var et lille interview på et kvarter, så den lille tv-mand ikke fik hold i nakken.

En anden ting, der kun er mulig i Kina (Only in China) er at serviceniveauet så højt. Der går under 10 minutter, fra jeg bestiller en 5 Gallon vanddunk (18,9 liter) over telefonen, til den står monteret og afkølet i min lejlighed. Prisen for denne service? Hele herligheden med Express service, hvilket jeg ikke betalte ekstra for, koster kun 6 Yuan. – HELT UTROLIGT?!

 

Jeg besøgte i mandag aften Yanshan University. Yanshan Universitet er nabouniversitet til E&A College, der hvor jeg bor og arbejder. Yanshan universitet har mere end 45.000 studerende, og dækker over et meget stort areal, jeg vil nærmere sige et areal! Det tager flere dage at besøge hele universitetet. På universitetet afgår der hele tiden interne busser, der er klar til at fragte dig rundt på skolen, sådan man hurtigere kan komme fra øst-afdelingen til vest-afdelingen. Dette universitet er KÆMPE!
Jeg bør nok tilføje at kineserne gør meget ud af at bygninger og områder skal se meget store ud, så en del af bygningerne er tomme, da det giver et bedre ry at være stor – Det er næsten bedre end at være god.

Men grunden til at jeg besøgte stedet var for at smage deres køkken, der er 4 kæmpekantiner + diverse mindre spisearealer. Hver kantine har sin smag, alt efter hvilken kinesisk provins kantinen tilhører.

Efter et svært valg blandt de mange valgmuligheder blev aftensmaden bestemt. Min aftensmad skulle være menuen med ris, grøntsager (en masse forskellige), kylling og let sovs hertil. Menuen er illustreret på billedet nedenunder. Hele menuen koster kun 6,5 Yuan, og selvom jeg normalt spiser en del, kunne jeg ikke spise dette måltid op. Jeg forsøgte hårdt, men måtte levne noget af maden. Jeg havde mavepine om aftenen, da jeg simpelthen havde spist for meget. Det er helt utroligt hvad man kan få for penge i Kina sammenlignet med Danmark, og maden smagte rigtig godt, dejlig krydret.

IMG_3692