De resterende to dage i Beijing inden vi i samlet folk skulle rejse til Qinhuangdao, byen hvor jeg opholder bor.

Onsdagen blev tilbragt sammen med to af mine brødre og mine forældre, hvor vi startede med at besøge Beijings rigmandskvarter med dertilhørende shopping gade.

På denne shopping-gade lå utallige Rolex-butikker, andre dyre ur-mærker og de dyre tøjmærker – her var butikker for enhver smag. Vi fik aflagt de feste butikker et besøg og købte lidt.

Efter at have gået rundt i den dyre shopping-gade, hvor vi alle var blevet sulten gik vi gennem en sidegade, der kaldes Beijings madgade- her findes alle dyr, væsner og de mest underlige sammensætninger af mad.

Efter besøget i denne gade havde alle mistet appetitten, da både stanken og udvalget af fødevarer fraviger fra dansk mad. Det er en skam man ikke kan have lugten med på billeder eller video, så ville I forstå hvorfor vi alle følte ubehag efter gåturen i denne gade. – Det bør dog tilføjes at der blev handlet og købt meget mad i denne gade, det var kun os der var kræsne i dette tilfælde.

Efter vi fandt noget spiseligt efter vores vestlige øjne drog vi mod Beijings hutonger. Hutonger er et område inde midt i Beijing, hvor der er smalle gader. Gaderne er så smalle, at de burde være ensrettet idet der kun er plads til en bil ad gangen. Når man går rundt inde i hutongerne ved man aldrig hvor man ender, det er som at gå rundt i en labyrint – man ved ikke hvor den næste gade ender, eller om den er blid eller om der er mulighed for at dreje til højre eller venstre.

De første hutonger blev bygget for mere end 1.000 år siden, men alle findes ikke længere. De fleste hutonger er blevet revet ned for at gøre plads til moderne bygninger og store højhuse, enkelte områder eksisterer dog stadig.

En hutong består kun af et plan, og der boede i sin tid flere familier i en hutong, man har sit eget lille netværk inde i en hutong, hvor man havde hvert sit hus og en fælles gårdgave der lå centralt. Hutonger er i dag et meget fint og eksklusivt område at bo.

Hutongerne har en indgangsport, og den er ofte rød, hvor murerne rundt om er grå. Den røde farve symboliserer noget helligt og godt i Kina. Foran porterne står der ofte løver eller drager, lavet i sten, som i sin tid viste at der bor en ven af kejseren, velhavende familie eller en højtstående embedsmand.

Efter at have gået rundt i hutongerne, fandt vi en sø hvor mange forsøgte at fange dagens aftensmad. Vi så en enkelt kineser fange en fisk, men den var dog for længst død, hvorefter han langsomt skubbede den i vandet igen.

Til slut endte vi ved trommetårnet. Trommetårnet, der i sin storhedstid blev anvendt som vækkeur for Beijings borgere, og fra selve tårnet har man udsigt ud over Beijings mange hutonger.

China Railway Museum i Beijing

Dagens sidste attraktion var China Railway Museum, der viser hele Kinas imponerende udvikling fra det første kinesiske tog til i dag, hvor Kina har nogle meget flotte højhastighedstog.

Torsdag havde farmor og farfar en fridag fra deres travle program, hvor vi tog dem med rundt i Beijing og de havde en lille liste med over mulige indkøbsting.

De startede med at få en ny kuffert, der dog endte med at blive fyldt med nyanskaffelser inden dagen var omme.

Mens De fik handlet, købt souvenirs og andre spændende ting skulle jeg forbi den danske ambassade i Beijing, hvor jeg skulle have ordnet lidt småting.

Ambassaden havde travlt med at gøre klar til Dronningens og prinsgemalens besøg, der også er et stort emne hos de lokale kinesere. Dronningens besøg er det helt stole samtaleemne i øjeblikket, og det bliver garanteret større i takt med at hun lander i Kina.

Om aftenen skulle vi fejre Farmors fødselsdag, da hun ikke var blevet fejret i Danmark – hendes ønske var at vente til hun kom til Kina, så hun kunne fejre den sammen med familien og jeg.

Vi spiste på en af de lokale restauranter efter farmors ønske.

Mandag var dagen, hvor vi besøgte den olympiske by i Beijing. Efter en interessant tur gennem Beijings morgentrafik, hvor vi tog metroen.

Efter en god tur i metroen kom vi frem til vores endestation, der var den olympiske by. I det øjeblik hvor vi kom ud af metroen, og op til den ”friske” luft eller det der skulle have været den friske luft – kunne vi endnu en gang, se hvor meget Beijing er plaget af smog.

Vi brugte det meste af dagen i den olympiske by, OL byen, hvor vi startede med at se Fuglereden både inde- og udefra – Det er et meget imponerende bygningsværk, men jeg tror ikke at Fugleredens facade er blevet rengjort siden de olympiske lege i 2008, idet man ser støv og snavs alle vegne.

Som billederne også viser er Fuglereden meget meget stor. Vi fik set fuglereden fra neden, siden og endda fra Toppen, hvor vi var oppe at gå på fugleredens tag.
På taget var der et imponerende udsyn over den olympiske by, men også ud over Fuglereden. Der var desværre så meget smog at sigtbarheden ikke var særlig god, men på en god dag ville der være en flot udsigt ud over Beijing fra toppen af Fuglereden.

Fuglereden er Beijings nationalstadion, og grunden til at stadionet kaldes fuglereden er på grund af stadionets facon. Fuglereden blev bygget op til de olympiske lege i 2008, hvor der var 91.000 siddepladser under legene, men dette er dog blevet reduceret til der i dag kun er ca. 80.000 siddepladser.

Fuglereden kostede ca. 3 milliarder kroner at bygge, og fylder ca. 250.000 kvadratmeter, og skulle være ca. 70 meter høj!

Efter at have besøgt fuglereden gik vi rundt i den olympiske by inden vi gik hen mod svømmestadionet, der også var en meget imponerende bygning.

Svømmestadionet kaldes Vandkuben, og der er plads til 17.000 tilskuere, men vi blev snydt – Vi besøgte et olympisk svømmestadion uden vand.

Det olympiske bassin var tømt for vand, da Peugeot var i gang med at bygge en scene til deres verdenspremiere af en ny bil, vi følte os meget snydt! – Billetterne var endda til fuld pris!

Svømmestadionets konstruktion er i sig selv særdeles bemærkelsesværdig, idet bygningen er en stålkonstruktion men formet efter ideen om sæbebobler med plast på ydersiden.

Om aftenen er det muligt at se et flot lysshow, hvor Vandkuben skifter farve. Farverne er regnbuens farver, og det er et meget flot lysshow. Svømmestadionet er dog mere imponerende udefra end indefra, idet bygningen indenfor er meget snavset.
Idenfor ligner et sted, der ikke har været gjort ordenligt rent længe.

Vandlandet indenfor er også lukket ned, der er dog et bassin med vand i, det der blev brugt som opvarmningsbassin under de olympiske lege. Her plasker de lokale kinesere rundt.

Efter at have besøgt den olympiske by, ville familiens ingeniør gerne besøge flere af Beijings imponerende bygningsværker, hvor vi startede med at se CCTV Tower.

CCTV Tower er to tårne, der samles i toppen. Det er meget flot og imponerende at kigge på. De lokale indbyggere kalder bygningen for de gigantiske boxershorts. Bygningen anvendes i dag som hovedkvarter for Kina statslige tv-station. Ellers blev en masse andre bygningsværker inspiceret, og selv byggepladser blev besøgt.

[print_gllr id=828 display=short]

Beijing med familien Dag 2

[print_gllr id=698 display=short]

Dag nummer 2: Søndagen blev brugt på en gåtur til Himlens Tempel, der også kaldes Temple of Heaven. Himlens tempel ligger i den sydøstlige del af Beijing, ikke så lang væk fra vores hotel.

Himlens tempel blev opført under Mingdynastiet, som et sted hvor kejseren bedte en bøn og udførte en masse ritualer for at opnå en god høst. Kinesere er generelt meget overtroiske, også i år 2014.

Området, hvor himlens tempel befinder sig er 273 hektar i alt – og vores far ville selvfølgelig gerne se så meget som muligt, så det blev til en rigtig lang gå tur, der tog det meste af dagen.

Parken eller pladsen bliver i dag flittigt anvendt af de lokale, både kineserne og indvandre. De lokale bruger parken til:

• Et sted, hvor de kan folde sig ud.
• Slå telt op og hygge sig med venner.
• Danse i fællesskab med andre.
• Synge i selskab med andre.
• Løbeture i grønne områder.

Hvorfor kineserne tager på udflugt i parken forstår man meget hurtigt – I det samme, som man træder ind i parken glemmer man at man befinder sig inde midt i en storby – alt summen fra bilerne, den tunge trafik og støj forsvinder, luften er en anelse bedre. Her er den ro, der er nødvendig for at samle ens tanker.

Den fredelige og rolige tid slutter i det øjeblik, som man forlader parken igen.

Vejrmæssigt var søndag rigtig god, der var rigtig godt vejr, men desværre en masse smog og meget tør luft. Den voldsomme smog kan ses på nogle af billederne – Udover den voldsomme smog, og det varme vejr var der også en særdeles tør luft, som gjorde det svært at bevæge sig rundt.

Resten af dagen bød på gåture i Kinas små gader, gågaden og ellers på en del shopping.

Opdateres løbende.

Billederne fra den første dag i Beijing med familien.  En 4 timers lang bustur. Overraskelsen i lufthavnen. Den lange gåtur i Beijings gader. – Der blivende løbende opdateret med flere billeder, da mit internet ikke er særdeles stabilt.

[print_gllr id=697 display=short]

Lørdag den 12. april 2014 var dagen, hvor jeg fik et mere besøg fra Danmark, knap havde de danske elever forladt Qinhuangdao inden det meste af min danske familie kom på besøg.

Nicolai, min lillebror, befandt sig allerede i Beijing sammen med sin klasse fra handelsskolen. Klassen skulle rejse hjem til Danmark søndag eftermiddag, men Nicolai tog nogle ekstra dage i Kina for at holde påskeferie sammen, men også for at besøge mig, og se hvordan min hverdag fungerer.
 

Om søndagen blev Nicolai hentet på hotellet , hvor ferien rigtig kunne begynde – dog manglede vores ældste storebror Christian, der er i USA på studietur.

Lørdag morgen, eller rettere nat, stod jeg op kl. 05:00 for at gøre det sidste klar til mine nye danske gæster.
Jeg skulle med bussen til Beijing, der havde afgang fra Qinhuangdao mod Beijing lidt i 8. Busstationen er 20-30 minutters kørsel i en Taxi fra min lejlighed.

I bussen var der kun en 20 små kinesere, men alligevel stank bussen rigtig meget! Lugten var en blanding af kål og et meget indelukket rum, jeg fik kapret bagsædet, længst væk fra kineserne som overhovedet muligt, men samtidig med mulighed for at åbne vinduet – en befriende fornemmelse, også selvom luften udenfor er meget tør og forurenet!  – De fleste kinesere, som man snakker med til dagligt har en meget dårligt ånde, jeg tror ikke de kender til en tandbørste og tandpasta.

På billederne ses en kinesisk rasteplads udenfor sommersæsonen, her er pt. begrænset med liv, men der gøres klar til sommeren, hvor der kommer mange turister fra både ind- og udland.

En kinesisk grisetransporter: En lastbil i samme længe som i Danmark, men med grise stablet i 3 etager. Der var ikke meget plads til grisene. Her er de på deres sidste rejse, på vej til slagteriet. Dyrevelfærd er ikke noget man har i Kina, det er mere økonomien der tæller. Det er også svært at prioritere begge dele, når så mange mennesker skal brødfødes.

Busturen blev overstået på 4 timer, med et enkelt stop undervejs. Efter de 4 timer var jeg ankommet til terminal 3, hvor jeg ville overraske mine forældre, farmor, farfar og min storebror, Frederik. De vidste ikke at jeg mødte dem i lufthavnen, og de vidste heller ikke at jeg havde fri hele ugen, så jeg kunne være sammen med dem.

Billedet er fra en af ankomsthallerne fra PEK. Efter en del ventetid, så man den første dansker komme ud af ankomsthallen, dernæst piloterne og endnu flere danske, der kom mange danskere men ingen fra Hjørring – Et stykke efter de andre, som rosinen i pølseenden, kom der 5 danskere fra Hjørring med meget bagage ud fra ankomsthallen, alle meget trætte. Der gik længe før de fik øje på mig, også selvom jeg havde øjenkontakt og vinkede til dem, de var meget fokuseret på at samle tropperne og finde ud af hvor de var.

Vi blev samlet, og jeg fik fanget deres opmærksomhed.

Det er min farmor og farfars første gang i Kina, og derfor havde vi bestilt en guidet tur med dansk guide. Guiden skulle fortælle om Beijings mange flotte seværdigheder. Farmor og farfar blev hentet allerede fra lufthaven, hvor vi ikke dem igen før sent ude på aftenen, hvor de var endnu mere trætte, men samtidig meget imponeret over dagens udflugter. Farmor og farfar deltager i den guidede tur helt ind til fredag.

Far, mor, Frederik og jeg tog bussen ind til Beijing fra lufthavnen, så vi kunne se noget af byen, mens vi nærmede os byen.

Min far var lige ankommet til endestationen, hvorefter han hiver kortet frem for at finde hotellet. Han regner med at det er samme målestoksforhold på bykortet som i Hjørring, jeg svarer ham at der er langt til hotellet, men han insisterer der er ikke langt, vi kan sagtens gå.

Efter en større byvandring på et par timer, og med en del forvirring kom vi frem, det skal dog siges at en Metro koster 2 Yuan pr. næse, men det kunne ikke svare så, det var hurtigere og nemmere at gå, mente Far – Jann.

Vores hotel lå lige ved siden af gågaden i Beijing, en gågade med mange flotte butikker og masser af liv. Hotellet var placeret utrolig centralt, tæt på en metro, tæt på de lokale restauranter og ellers meget tæt på gågaden, der altid var fuld af liv.

Efter installation og afslapning på hotellet gik vi endnu en tur rundt i Beijing, dels for at finde noget at spise men også for at se Beijing by Night.

Da vi skulle have aftensmad, fandt vi en lokal restaurant, hvor tjeneren spurgte om vi kunne lide grøn peber, hvor jeg svarede ja, efter at have spurgt familie. Det vi ikke vidste, var at hun mente grøn chili, som var MEGET stærk.

Efter maden gik vi rundt i gågaden, så på fredspladsen, de små sidegader med mange butikker og ellers bare hygget og snakket om tingene siden jeg forlod Danmark for snart 2 måneder siden.

[print_gllr id=697 display=short]