De resterende to dage i Beijing inden vi i samlet folk skulle rejse til Qinhuangdao, byen hvor jeg opholder bor.

Onsdagen blev tilbragt sammen med to af mine brødre og mine forældre, hvor vi startede med at besøge Beijings rigmandskvarter med dertilhørende shopping gade.

På denne shopping-gade lå utallige Rolex-butikker, andre dyre ur-mærker og de dyre tøjmærker – her var butikker for enhver smag. Vi fik aflagt de feste butikker et besøg og købte lidt.

Efter at have gået rundt i den dyre shopping-gade, hvor vi alle var blevet sulten gik vi gennem en sidegade, der kaldes Beijings madgade- her findes alle dyr, væsner og de mest underlige sammensætninger af mad.

 

Efter besøget i denne gade havde alle mistet appetitten, da både stanken og udvalget af fødevarer fraviger fra dansk mad. Det er en skam man ikke kan have lugten med på billeder eller video, så ville I forstå hvorfor vi alle følte ubehag efter gåturen i denne gade. – Det bør dog tilføjes at der blev handlet og købt meget mad i denne gade, det var kun os der var kræsne i dette tilfælde.

 

Efter vi fandt noget spiseligt efter vores vestlige øjne drog vi mod Beijings hutonger. Hutonger er et område inde midt i Beijing, hvor der er smalle gader. Gaderne er så smalle, at de burde være ensrettet idet der kun er plads til en bil ad gangen. Når man går rundt inde i hutongerne ved man aldrig hvor man ender, det er som at gå rundt i en labyrint – man ved ikke hvor den næste gade ender, eller om den er blid eller om der er mulighed for at dreje til højre eller venstre.

De første hutonger blev bygget for mere end 1.000 år siden, men alle findes ikke længere. De fleste hutonger er blevet revet ned for at gøre plads til moderne bygninger og store højhuse, enkelte områder eksisterer dog stadig.

En hutong består kun af et plan, og der boede i sin tid flere familier i en hutong, man har sit eget lille netværk inde i en hutong, hvor man havde hvert sit hus og en fælles gårdgave der lå centralt. Hutonger er i dag et meget fint og eksklusivt område at bo.

Hutongerne har en indgangsport, og den er ofte rød, hvor murerne rundt om er grå. Den røde farve symboliserer noget helligt og godt i Kina. Foran porterne står der ofte løver eller drager, lavet i sten, som i sin tid viste at der bor en ven af kejseren, velhavende familie eller en højtstående embedsmand.

Efter at have gået rundt i hutongerne, fandt vi en sø hvor mange forsøgte at fange dagens aftensmad. Vi så en enkelt kineser fange en fisk, men den var dog for længst død, hvorefter han langsomt skubbede den i vandet igen.

Til slut endte vi ved trommetårnet. Trommetårnet, der i sin storhedstid blev anvendt som vækkeur for Beijings borgere, og fra selve tårnet har man udsigt ud over Beijings mange hutonger.

China Railway Museum i Beijing

Dagens sidste attraktion var China Railway Museum, der viser hele Kinas imponerende udvikling fra det første kinesiske tog til i dag, hvor Kina har nogle meget flotte højhastighedstog.

Torsdag havde farmor og farfar en fridag fra deres travle program, hvor vi tog dem med rundt i Beijing og de havde en lille liste med over mulige indkøbsting.

De startede med at få en ny kuffert, der dog endte med at blive fyldt med nyanskaffelser inden dagen var omme.

Mens De fik handlet, købt souvenirs og andre spændende ting skulle jeg forbi den danske ambassade i Beijing, hvor jeg skulle have ordnet lidt småting.

Ambassaden havde travlt med at gøre klar til Dronningens og prinsgemalens besøg, der også er et stort emne hos de lokale kinesere. Dronningens besøg er det helt stole samtaleemne i øjeblikket, og det bliver garanteret større i takt med at hun lander i Kina.

 

Om aftenen skulle vi fejre Farmors fødselsdag, da hun ikke var blevet fejret i Danmark – hendes ønske var at vente til hun kom til Kina, så hun kunne fejre den sammen med familien og jeg.

Vi spiste på en af de lokale restauranter efter farmors ønske.