Tag-arkiv: Kina 2014

Tiden flyver af sted

Tiden flyver af sted. Semesteret er ved at være ovre og skolen gør klar til at lukke ned i sommerperioden.
Den længe ventede sommerferie for både elever og undervisere står for døren – en ferie som alle eleverne ser meget frem til da de endelig får muligheden for at kunne rejse hjem til familien, og bruge en masse tid sammen med dem.

 

Men med sommerferie hører også en masse glade mennesker, der efter mange års slid endelig er færdig med studiet og at læse fra tidlig morgen til sen aften.
I skolegården er alle mennesker glade, og den anden dag var eleverne også ”klædt ud” inden deres afgangsbillede skulle tages.

Jeg fik fornøjelsen af at være med på både gruppebilleder, men også enkeltbilleder – De var helt vilde for at få en udlænding med på billedet.

IMG_7898 IMG_7878 IMG_7877 IMG_7876 IMG_7894

Det er desværre sådan at mange elever får en uddannelse, men får ikke senere muligheden for at bruge uddannelsen. Det skyldes at det ligger til den kinesiske tradition, at man skal sørge for sin familie og ikke mindst forældre – Så efter endt uddannelse rejser eleverne tilbage til hjembyen, og får det job som de nu kan finde – også fabriksarbejde, hvis det er det eneste ledige; dog er flere elever født til at skulle overtage familiens virksomhed.

 

Med de afsluttendes elevers sidste eksamen, og dermed enden på deres skoledage er der efterfølgende blevet meget tomt på skolen – Der er kun 1.,2. og 3. års tilbage på skolen, men mange af disse har dels travlt med deres egne eksamen men flere er også blevet færdig og derfor rejst hjem. Skolen begynder langsomt at lukke ned i takt med sommerferien kommer nærmere.

De dimitterede elever sover stadig på skolen, men bruger tiden på at drikke sig gylden hvilket betyder mange rigtig mange slagsmål og ikke mindst politi.

 

Med sommeren kommer også det varme vejr, de sidste par dage har jeg haft fornøjelsen af at have mellem 35-40 grader, så det bliver hurtig meget meget varmt! Det bliver ikke bedre af at man som lærer skal have lange bukser på, og klasseværelserne ikke har noget, der ligner aircondition, isolering eller udluftning. Det eneste udluftning der er i klasselokalerne er 2 meget små vinduer, som kan åbnes en lille smule. – Forestil dig 40 grader, 70 elever og en lærer, som skal undervise – Ingen klager, for de har intet valg Men varmt er det!

Men med 40 grader udendørs ser man mange busser som står helt af, og derfor har mange buschauffører åbnet ind til motoren for at få lidt ekstra luftkøling, som på billedet nedenunder.

IMG_8298

Andre bruger stadig heste som transportmiddel – Et bevis på at Qinhuangdao stadig er i udviklingszonen, der sker meget udvikling for at få byen til at fremstå pænere, men de fattige og det gamle Kina findes stadig i byen. Der er stor forskel mellem rig og fattig.

IMG_7575

Sommeren byder sig velkommen sammen med at der begynder at komme mange kinesiske turister, dette betyder at byen får sig en gevaldig ”makeover”. Der kommer nye blomstre, gaderne gjort rene osv.

IMG_7884IMG_8307IMG_8078IMG_7956IMG_7940

Billedet er fra en tidlig morgen, hvor smoggen er meget tidlig – Det kan nemt forveksles med tåge.

IMG_7851

Da skolen er ved at lukke ned, og der ikke er så mange timer tilbage, tog en af mine elever og jeg ud på en 6-timers lang cykeltur rundt i Qinhuangdao for at opleve andre sider af byen end dem som man ser fra bussen, taxier og med de andre elever.  Det første stop blev dog ikke særlig langt væk fra skolen, da den ene cykel var punkteret – Det tog 10 minutter, hvor slangen blev lappet og en ny ventil blev sat i – Prisen for dette: 3 Yuan!!! Nedenfor er billeder af cykelhandleren og hans forretning.

IMG_7888 IMG_7891 IMG_7889

Vi tog senere  bussenud til The First Pass under Heaven – Shanhaiguan Ancient Town, hvor der er ved at blive bygget en turistby med alle de ting, som man ikke vidste man havde brug for.

IMG_7990 IMG_7992 IMG_7993 IMG_7995

 

Se alle billederne med dertilhørende tekst i galleriet nedenfor:

 




 

Beidaihe

I mandags besøgte jeg Beidaihe, der en meget populær sommerattraktion. Beidaiha er en populær badeby, hvor der kun er liv om sommeren. Byen lukkes helt ned om vinteren, hvor ingen besøger den, men den om sommeren er velbesøgt af blandt andet af nogle af de rigeste russere og de mest prominente kinesere.

Siden 1890’erne har de velhavende kinesere, diplomater, højtstående regeringsfolk fra den kinesiske regering (Kommunistpartiet), og rige russere besøgt badebyen om sommeren, hvor byen er særdeles overfyldt. Eleverne fraråder simpelthen at man ikke besøger byen i den meget travle periode, dels fordi der er så mange arrogante folk, men også fordi der er for mange mennesker.

De prominente kinesere bruger Beidaihe dels som et afslapningssted, hvor de kan få luftet deres tanker, og ikke mindst komme væk fra Beijings meget varme sommer. Beidaihe er ikke så varm som i Beijing, og der er et hav, hvilket der ikke er i Beijing. Selv luften er meget mere ren i Beidahe – Den kinesiske luftforurening er nærmest ikke eksisterende i Beidaihe, da kystvinden hele tiden sørger for luftcirkulation og samme med de lokale bygningsrestriktioner, der siger man maksimalt må bygge 3 etager medvirker til at luften renses relativt hurtigt.

I Beidaihe er selv skiltene er oversat til russisk, så kineserne kan tjene gode penge på russerne, der ofte får tilbudt tingene til overpris.

Den generelle holdning til russerne er ikke positiv i både Beidahe og det centrale Qinhuangdao, da russerne er kendt for at være larmende, støjende og en anelse provokerende. Kineserne ser en lille smule ned på russerne, da de altid skal vise sig frem, og de ikke tager hensyn til kineserne. – På den anden side er kineserne også afhængige af turistindustrien og russerne, da Qinhuangdao stadig er en by i udviklingsfasen, hvor alle mennesker ikke har de fedeste jobs – hvis de overhovedet har et job.

Beidaiha er en del af byen Qinhuangdao, og grænser op til Kinas Bohaihavet (渤海). Beidaihe strækker sig over et areal på 70 km2, og en kystlinje på ca. 23 km.

Stranden er anerkendt dels på grund af de fine gæster, men også på grund af dens rene gule sandstrand, og det næsten klare badevand – Man skal endda betale en beskeden entre på 5 Yuan, hver gang man ønsker at besøge stranden – Denne entre er med til at sikre stranden en form for eksklusivitet.

 

Beidaihe er generelt kendt for sin smukke natur, ligesom bydelen har sit eget fugleopdræt paradis, med dertil hørende udkigsposter og museum. Sidstnævnte besøgte vi, hvor man fik et indblik i hvilke fugle der færdes i området, og der er RIGTIG mange fuglearter i Beidaihe området – over 500 forskellige af slagsen.

 

Besøg fra Handelsskolen i Hjørring

De danske elever og de to danske lærere, James og Peter, rejste fra Qinhuangdao tidligt onsdag morgen for at forsætte deres eventyr i Kina. Turen gik til Beijing, hvor sidste del af deres udvekslingstur skulle foregå.

Tirsdag aften holdte E&A College en afskedsmiddag for alle danske elever og lærere, hvor også de kinesiske elever var inviteret.

Til denne middag blev der snakket om de kinesiske elevers tur til Danmark, og ikke mindst om danskernes ophold i Kina, som alle eleverne har nydt – både kinesiske og danske.

Middagen var meget formel, og derfor var alle deltagere klædt meget fint på – Jakkesæt var fundet frem, og enkelte piger med kjoler.

Til en god middag hører sig god rødvin, og selvfølgelig kinesernes folkedrik: Kinesisk risvin med 67 %. De danske elever var mere vant til alkoholen end de kinesiske elever. Alkohol er meget ualmindelige for de kinesiske studerende, og hovedparten af de studerende har aldrig drukket alkohol, været fulde eller kender til alkoholens bivirkninger. Det kunne ikke undgås at både danske elever og kinesiske blev noget fulde af de alkoholiske drikke, der også er stærke for en dansker.

Udover den gode mad, som der blev serveret under afskedsmiddagen, blev der også uddelt gaver og lykønskninger fra E&A College til de danske elever. E&A College håbede at i se nogle af eleverne i byen igen, enten for at arbejde eller så på et ferieophold.

Nogle af de kinesiske elever havde tømmermænd dagen efter, men de vidste ikke hvad det var, de forsøgte sig med hovedpinespiller og mange andre spændende sager, men jeg forsøgte så vidt muligt at håndtere deres Hangovers. Men hvad er Hangovers? Eleverne ikke vidste hvad Hangovers (Tømmermænd) betød, før danskerne introducerede dem for Alkohol. – Jeg har undervist kineserne om vikinger, og enkelte sagde efter de danske elever havde forladt byen og med deres tømmermænd efter middagen: De store danske vikinger har besøgt Qinhuangdao.

 

Under middagen sang det danske drengekor fra 3.E den danske nationalsang for de kinesiske værter – det bør tilføjes som en bemærkning at det var et ønske fra universitets præsident, og ikke noget som de danske elever gjorde frivilligt.

 

Både danskere og kinesere fældede en tåre, da de skulle tage afsked til hinanden både tirsdag aften og onsdag morgen.

The Great Wall

I fredags var vi ude at besøge den kinesiske mur, the Great Wall, som der også er opkaldt både rød- og hvidvin efter. The Great Wall er en meget eksklusiv kinesisk rødvin.

Vi startede med at besøge Shanhaiguan Ancient Town (the Great Wall). Vi startede med en lille køretur i bus, da Shanhaiguan Ancient Town ligger i det nordøstlige Qinhuangdao. Den kinesiske mur starter fra Shanhaiguan, og muren grænser op til Bohai havet.

Muren blev bygget i 1381 under Ming-dynastiet, der var i perioden 1368-1644. Selve muren er stadig yderst velbevaret og er en meget store turistattraktion for både kineserne og udlændige, det siges at den kinesiske mur starter her, og at det er dragens hoved (The Dragons Head). Ifølge et gamle kinesisk ordsprog skal alle kinesere besøge Dragens hoved, ordsproget lyder: ”Ham, der aldrig har besøgt The Great Wall er ikke et sandt menneske.”

Den kinesiske mur blev anvendt som en del af det kinesiskes militærs forsvar, og det var fra muren kineserne dræbte adskillige fjender.

Hvis man besøger Laolongtou, der er starten af den kinesiske mur fra øst. Laolongtou starter i Bohai havet, og det var herfra kineserne kunne kontrollere skibe og andet der kom forbi i Bohai-havet. Når man som turist går rundt på The Great Wall, samtidig med at man får historier fortalt, bliver man imponeret over kinesernes tankegang, og ikke mindst hvor kloge de var allerede i 1381, da muren blev bygget.

Old Dragon Head (老 龙头) er efter en omfattende genopbygning, et af de få steder i Kina, hvor man skal betale penge for at komme ind. Det er dog også muligt at se hvordan kineserne levede i år 1381. På turen ser man mange spændende traditionelle kinesiske bygningsværker.

Great Wall Museum

Efter besøget på den kinesiske mur besøgte vi the Great Wall Museum. Det Great Wall Museum, som vi besøgte er meget unik, da der kun er tre af slagsen i hele Kina. Museet var delt op i områder, og hvert område gav et indblik i den kinesiske mur indenfor de historiske, kulturelle og militære aspektker af den kinesiske mur.

Musset gav indblik i kinesernes forskellige:

  • Forsvarsmetoder.
  • Udrustning: Kanoner, stiger, miner.
  • Materialer, som der er blevet anvendt.
  • Arbejdskraft til bygningen af den kinesiske mur.
  • Værktøjer, tegl og mursten, som blev anvendt til bygningen af muren for mere end 400 år siden.
  • Et kæmpekort over den kinesiske mur.

Informationerne i museet var både på engelsk og kinesisk, men der var også en engelsktalende guide, der lavede et spændende oplæg om den kinesiske murs historie og anvendelse.

På The Great Wall Museum var der fotografer, der fulgte vores rute. Hans opgave var at fotografere det fine besøg fra Danmark, hvilket er sjældent på disse kanter, og så 23 af slagsen! – Det er god PR for museet! Selv mine kinesiske elever siger at jeg skal tage 5 eller 10 RMB (Yuan), hver gang folk spørg efter billede af mig. – 5 Yuan af mig alene, og 10 Yuan sammen med en anden.

 

Tianma Lake

Søndag besøgte vi Tianma Lake, der er en af kinesernes stolthed. Det er en kæmpe sø, der er meget ren og et stort udflugtssted for mange kinesere. De danske elevere var dog ikke meget imponeret over den sø, som de fik at se. Søens vandkvalitet er meget god, eller den skulle være ifølge kineserne, idet der i søen er mange ferskvandsfisk.

Aabyen FC møder Yanshan University

Aabyen FC møder Yanshan University i Qinhuangdao. Se kampens billeder, hvor Aabyen FC sluttede af med det flotte resultat 8-4.

Fodboldkampen mellem Aabyen FC og Yanshan University havde været planlagt i længere tid. Fodboldkampen kom allerede på tale i august 2013, hvor de kinesiske elever ville vise byens fodboldhold frem, og invitere de danske spillere på det olympiske stadion i byen, når danskerne skulle gæste Kina næste forår.

Det olympiske stadion blev desværre ikke en realitet, da eleverne fik beskeden fra Greenkeeperen om at græsset skulle gro, og derfor ikke måtte betrædes . Der blev yderligere tilføjet at græsset har de bedste vilkår for at gro lige nu, og at græsset skal være klar til sommerperioden, hvor det Kinesiske fodboldlandshold benytter det olympiske stadion som træningsanlæg.

 

Kampen blev for de danske stjerne fodboldspillere spillet under særdeles anderledes vilkår end de er vant til i Danmark – i 20 graders varme, hård vind og en særdeles tør luft, der udmattede den ene stjernespiller efter den anden, men de udsendte danske spillere havde kun 2 udskiftere med til Kina, mens de kinesiske spillere havde taget alle forholdsregler: De var både vant til arbejdsforholdene, men de udvalgte kinesiske spillere havde et helt fodboldhold (11 spillere) til at sidde klar på bænken, alle var udskiftere.

De kinesiske spillere prøvede alverdens opstillinger, men ligelidt hjalp det – de store danske vikinger satte alle de kinesiske spillere på plads, også selvom kineserne var særdeles hurtige og ikke mest særdeles kompetente med fodbolden.

De stolte danske vikinger vandt på fornem vis kampen, og hvad kineserne skæbne er efter at have tabt til danskerne vides ikke.

Kampen blev spillet Under internationale vilkår med dommer og to linjevogtere. – selv offside blev der dømt for, mest til kineserne fordel.

 




Chinese Shadow Boxing, Taiji Fan, Taiji Sword og fodboldkamp mellem skolens fodboldhold og Aabyen FC (HHX 3.E)

Universitet havde endnu engang inviteret mig med på EUC Nords udflugt, hvor de danske studerende fik muligheden for at prøve kræfter med Chinese shadow boxing, Taiji Fan, Taiji Sword.  Afslutningsvis spillede skolens fodboldhold mod 3.E’s internationale fodboldhold Aabyen FC.

Universitet havde samlet nogle af skolens elever på skolens stadion for at lave en form for teambuilding mellem de danske og de kinesiske elever. Formålet var at eleverne på tværs af landene skulle lære hinanden at kende – samtidig med at de kunne udveksle lidt engelsk snak. De kinesiske elever gør meget ud af at sige ”Mit engelsk er elendigt”, også selvom de kan snakke rigtig godt engelsk. Mange kinesiske elever har aldrig snakket med en udlændig før, og har derfor problemer med at starte samtalen, og tænker sikkert: hvad sker der hvis jeg siger noget forkert?

IMG_4054 IMG_4053

IMG_4063  IMG_4052

Chinese Shadow Boxing kan bl.a. bruges som selvforsvar, men også til at forebygge sygedom. Kineserne anvender Chinese Shadow Boxing i bl.a. parker, hvor mange ældre samles i større forsamlinger.

Chinese Shadow Boxing er en gammel traditionel kinesisk boksning med mange blide og langesomme bevægelser. Historien om Chinese Shadow Boxing går helt tilbage til det kinesiske Ming Dynasti.

Chinese Shadow Boxing er i dag meget udbredt blandt ældre i Kina, og bruges primært til at gøre kinesere stærke og sunde.

IMG_4059IMG_4061IMG_4060

Taiji Fan er en unik form for bodybuilding og en slags kampsport. Taiji Fan består af blandede øvelser fra bl.a. Chinese Shadow Boxing og kampsport.

Bevægelserne i Taiji Fan gør at det kun kan udføres af smidige folk, idet bevægelserne er en blanding mellem dans og opvisning. I Taiji Fan bruger man en særlig slags vifte for at balancere, og bruge flere muskler.

 

Efter dagens motion skulle klassens populære fodboldhold spille deres fodboldkamp mod universitets fodboldhold. Det danske hold vandt overbevisend, dog fik det kinesiske hold et enkelt mål, der blev scoret af en dansk spiller.

IMG_0656 IMG_0651 IMG_0649 IMG_0647 IMG_4055 IMG_0638 IMG_0636 IMG_0640

Fodboldkampen blev spillet onsdag, hvor nogle af de danske elever var inviteret ud af de kinesiske elever. De elever, som der spiste sammen med skolen fik ændret den allerede planlagte kinesiske menu til et besøg på den kinesiske version af McDonalds – Begrundelsen var at de havde smagt for meget kinesisk mad allerede… De elever får nogle laaange dage i Kina.




National Wetland Nature Reserve og Changli Great World of Sand Sculpture

Tirsdag deltog jeg sammen med de danske elever og lærere i en engelskklasse på universitet sammen med kinesiske elever. Udover dette fik de danske elever muligheden for at lære Chinese paper-cut. Resultatet for to af eleverne ses på nedenstående billede.

IMG_4001 IMG_4002

Jeg skulle til afdelingsmøde og senere have kinesisk undervisning, så jeg sprang fra efter Chinese paper-cut og deltog ikke i det resterende fra dagens program, der blandt andet talte et besøg på Qinhuangdao Vocational Technical School and shipyard, og et stafetløb mod det kinesiske militær.

Onsdag inviterede E&A College mig med på danskernes program, så jeg kunne fortælle lidt om livet i Qinhuangdao, hvordan Kina er og ikke mindst hvordan jeg har det.

Til at starte med blev kinesernes flotte National Wetland Nature Reserve besøgt, det er et sted, som kineserne er meget stolte over at have. Det skyldes at området stadig er meget rent og der gøres meget for at vedligeholde det. Selv luften er meget meget ren i National Wetland Nature Reserve, det er helt utroligt – Det føles som at komme til Vesterhavet med den friske brise fra havet.
National Wetland Nature Reserve er et af Kinas frede områder, så der gøres rigtig meget for at passe på området. Men hvad er det så? National Wetland Nature Reserve er bl.a. Kinas svar på grenen, et sted hvor man kan få sand mellem tæerne og få dyppet fødderne – hvis man har lyst, men ellers er det er stort, rettere kæmpe naturområde, hvor man bliver fragtet rundt i bus. Det er kæmpe område, hvor der er forskellige områder, nogle med sand andre med græs og træer.

Udover et besøg i National Wetland Nature Reserve blev Changli Great World of Sand Sculpture også besøgt. I 2012 blev QINHUANGDAO-SAND SCULPTURE FESTIVAL afholdt på Changli Great World of Sand Sculpture, og det er et meget interessant sted, desværre var pladsen under renoveringen, da feriesæsonen endnu ikke er startet. – dog var alle de flotte sandskulpturerne der stadig. Det er et besøg værd.

Indlægget fortsætter efter billederne.

IMG_0623 IMG_0619

Middagen blev fortæret på Shenhai Yugang Restaurant, hvor også skolens præsident spiste med. Skolens præsident deltog i hele dagens program. Til middag blev der serveret en masse spændende retter, men det vigtigste er nok at nævne Beijings berømte and, Peking Duck.


 




Besøg fra EUC Nord

Besøg fra EUC Nord

En kort opdatering fra Kina, klokken er nu 02:00 og morgendagens program begynder kl. 8. Jeg læser korrektur fredag, og opdaterer med masser af billeder, og endnu mere historier.

Mandag aften kl. 18 kom 2 lærere og 20 trætte elever til Qinhuangdao. De studerende rejste fra Danmark søndag eftermiddag og landede mandag middag lokal kinesisk tid i Beijing International Airport (PEK).

Efter den lange flyvetur ventede en god bustur på mere end 4 timer før bussen planmæssigt skulle ankomme til Qinhuangdao.
Den forventede ankomst til byens flotte hotel ”Ruyi Shanhai hotel” var forsinket med en god time, da først danskernes fly var forsinket og fordi buschaufføren ikke var særlig kendt i Qinhuangdao, så der var flere gange telefonisk kontakt mellem buschaufføren og kontordamerne fra det kinesiske universitet.

Efter både elever og lærere havde fået adgang til deres værelser, og mulighed for at få et bad og skifte tøj ventede aftens velkomstmiddag, en større en af slagsen.

IMG_3994 IMG_3985

Til denne middag var Skolens præsident, vicepræsident, partisektæren, direktøren for internationale anliggender og hans to sekretærer. De to sekretærer vil under EUC Nords ophold i Kina fungere som oversættere, der oversætter alt fra Kinesisk til engelsk og omvendt – Normalt er de ansvarlig for mit og de andre udenlandske lærere daglige arbejde, visum, arbejdstilladelse og dagligdag – Hvis jeg har problemer, er det dem jeg skal kontakte.  I de næste 10 dage står sekretærerne, Lisa & Amy, for alt vedrørende de danske elever, så som ophold, mad til danskerne og akutelle problemer.

Skolens præsident havde også inviteret deres danske lærer Alexander med til middagen, hvor jeg fik snakket med både de danske elever og lærere, så men også Universitets ledelse.

Alle eleverne var generelt meget trætte efter flyveturen, men var også generelt meget tilbageholden for maden og kinesernes berømte ”Hvidvin – White wine”, der er en 67 % risvin. (Fås både stærkere og mildere).

IMG_3995

Det er god kinesisk skik at drikke risvin sammen med lederne. Det viser, at man respektere og er åben over for kinesere. Det er normalt, at der under forretningsmøder i Kina drikkes en del, det giver et tættere forhold mellem parterne.

Det skal derfor siges, at det var naturligt at såvel nogle elever og lærere blev lettere beruset, men det gode ved kinesisk risvin er at man ikke har tømmermænd dagen efter.

 

Eleverne skal være i Kina i 14 dage, hvoraf de 10 af dagene skal tilbringes i den kinesiske kystby Qinhuangdao.

 

Det kinesiske samarbejde mellem E&A College og EUC Nord startede i 2011. Siden 2011 er der årligt udvekslet elever mellem skolerne. I August-måned hvert år sender E&A College elever til Danmark, og i marts/april, lige før påsken, besøger de danske elever det kinesiske rige. E&A College er et kinesisk universitet, der tilbyder både tekniske- og handelsuddannelser.

De kinesiske studerende er indlogeret privat hos danske familier, så de kinesiske elever kan få en bedre forståelse af den kinesiske kultur, mens de danske elever er indlogeret på hotel, da de kinesiske elever bor på campus – langt væk fra familien.

Samarbejdet har gennem årene udviklet sig meget, fra at indeholde udveksling af elever til at udveksle lærere, og nu til jeg er den første færdigudannede student fra EUC Nord, der får muligheden for at undervise på det kinesiske universitet, E&A College. Samarbejdet bruges til at udveksle faglige erfaringer og læringsmetoder, ligesom de store kulturelle forskelle udforskes og sammenlignes. Jeg underviser blandt andet i dansk kultur.

EUC NORD har også etableret forbindelse til kinesiske privatskoler i byen, hvor danske studerende gennem flere år har haft mulighed for at lære kinesiske børn at sige basale engelske ting. Der er i øjeblikket 4 danske elever, der underviser i børnehaven. De 4 danske elever bor og arbejder i den anden ende af byen, og vi arbejder for det meste forskudt af hinanden – jeg arbejder om dagen, mens de arbejder sidst på dagen og i weekender. Så dem har jeg ikke mødt endnu.

IMG_3995

Det er god kinesisk skik at medbringe en gave til værterne, i dette tilfælde kineserne. En gave viser ens taknemlig og tætte venskab, uanset om gaven er stor eller lille –  størrelsen er underordnet, det er tanken, der tæller. Her ses Lektor Peter Ferry Sørensen give E&A Colleges præsident en gave.

To meget friske elever efter den lange rejse fra Danmark til Kina på besøg i min lejlighed efter velkomstmiddagen.

 

IMG_3990 IMG_3983 IMG_3989

 




Er kendt for mit badminton

I fredags kom der regn, og det regnede længe. Mængden af regn, som der kom ned fra himlen var ikke voldsomt sammenlignet med danske forhold.
I Danmark ville vi tage det som lidt småregn, men kineserne betragter småregn, som var det et voldsomt dansk snevejr.
Alle kineserne tog paraplyerne, store regnfrakker og regnbukser frem, alt var nødvendigt! – For kineserne skulle i hvert fald ikke blive våde! Jeg så flere kinesere, som løb rundt på gaden og ikke mindst rundt i skolegården, som om de skulle dø hvis de blev ramt af regnen.

Normalt når det begynder at regne i Kina, regner det nonstop i et par dage, men det regnede heldigvis kun fredag. Lørdag og søndag har der været imponerende solskinsvejr, i dag søndag har jeg gået rundt i T-shirt – Høj solskin og over 20 grader.

Men den gode ting ved regnen er at luften er blevet renset. Det var i fredags muligt at se alt snavs, skidt og møg løbe langs vejene og på fortovet.
Regnen fjerende det værste snavs fra luften, så i dag og lørdag har det været meget bedre med vejrtrækningen. – Så lad det gerne regne lidt oftere!

Der er været så meget SMOK i byen at mine kollegaer har frabedt mig at gå udendørs, og undgå at åbne vinduer og ikke lave gymnastisk, løbe eller anden fysik aktivitet udendørs.  Det bedste råd ifølge mine kollegaer, er at have planter, masser af planter, som sørger for at rense luften i min lejlighed. – Generelt er luften meget tung, så tung at den svier i øjnene og man får meget nemt åndedrætsbesvær.

 

Generelt er der ryge forbud overalt i Kina. Der hænger skilte ved alle indgange til skoler og andre offentlige bygninger. Selv her på universitet er der rygning forbudt, det står skrevet på kinesisk 无吸烟区 såvel som engelsk ”Smoking free building”, dette ser man også på de fleste restauranter.

På universitetet er der officielt røgfrit, men der er ved hvert eneste vindue opstillet affaldsspande med indbygget askebæger, hvor både ansatte og elever ryger ved siden af et åbent vindue.

Selv på de kinesiske restauranter ryger man indendørs, og det mest underlige, som jeg har prøvet er når kineserne ryger under en badmintonkamp, inde badmintonhallen. Eleverne siger at det er dårlige vaner, og at rygning indendørs ikke er lovligt, men der er ingen der siger en imod og kontrollere en, så man gør hvad man har lyst til og passer sig selv.
Det er primært mænd, som ryger, jeg har hørt om enkelte piger der ryger, men kun set mandfolk ryge.

Det er også normalt at kokkene ryger, mens de tilbereder maden, om det er det der giver maden det ekstra smag ved jeg ikke, men kinesisk mad smager godt.

Alkohol? Øl og Hård spiritus drikkes på restauranter til både middagsmad og aftensmad.
Jeg har set fulde elever på gaden, der er blevet slæbt hjem af sine studiekammerater, men jeg har aldrig set tomme ølflasker eller nogen drikke alkohol offentligt/ åbenlyst på gaden, som vi kender det fra Danmark, så kineserne gemmer alkoholen godt væk.
Når kineserne drikker, drikker de hellere Bei Joy i stedet for øl (Pei Joy). Bei Joy er meget stærk spiritus på 62 %, og når den er så stærk, er det en god ”White Wine” for så er der ingen tømmermænd dagen efter! Smart fundet på, så kan man være ”frisk” til morgendagens arbejde.

 

Lørdag skulle der spilles badminton, og jeg spillede badminton først på dagen. Efter trafikale vanskeligheder med store trafikpropper undervejs, lykkes det mig (og teamet) at finde frem.
Jeg har fået opbygget min egen fanklub i Kina, der var rigtig mange der kom for at se danskeren spille badminton, og ikke mindst tage billeder med ham og af ham – både mens han spillede badminton, men også efter.

IMG_3942

Jeg er blevet rigtig populær og godt modtaget i den kinesiske badmintonverden. Lørdag var jeg i en rigtig badmintonhal, med internationalt badmintongulv – 9 baner. Men værst var ikke antallet af baner, men temperaturen inde i hallen, der målte ikke mindre end 30 grader – det var en ren sauna at spille i.
Jeg svedte allerede før jeg trådte ind på badmintonbanen, men jeg mødte desværre ikke byens mester, da han var rejst til en anden kinesisk by for at spille.

IMG_3917

Så kampen om Qinhuangdao har jeg til gode, men jeg fik muligheden for at spille mod en tidligere kinesisk topspiller, der har spillet på det kinesiske landshold. Jeg vandt i to tætte sæt, og han blev sat på plads af danskeren. Efterfølgende fik jeg spillet nogle doubler med forskellige spillere, men sjovt var det og ikke nok med det. Kineserne har inviteret mig ud at spille igen, jeg er ved at få opbygget et rent badmintonnetværk, hvor jeg, hvis har lyst, kan spille hver eneste dag.

IMG_3946IMG_3914

Søndagen har stået på rengøring, primært med hjælp fra kinesere. Ellers er søndagen blevet brugt på forberedelse til næste uges undervisning, hvor der er et meget stramt program. Samtidig med at jeg skal undervise får vi besøg fra EUC NORD, hvor lillebror, Nicolai, er blandt deltagerne.

IMG_3943IMG_3902  IMG_3859 IMG_3857

Og netop mandagens besøg fra Danmark er noget både skolen såvel som eleverne her på skolen går meget ud af. De kinesiske elever ønsker mest af alt ikke at eleverne fra Danmark skal kede sig i Kina, men at de skal nyde turen mest muligt. Jeg har modtaget flere opkald og beskeder om råd og vejledning til hvad en dansker ønsker at lave, og hvor meget de kan holde til.

Skolen har skrevet velkommen på  skolens indgangsparti, og skolen er mere end klar til at modtage 20 elever og 2 lærere fra HHX Hjørring. Eleverne kender eleverne, da de kinesiske elever besøgte Danmark i August 2013, hvor de var indlogeret privat ved de enkelte elever. Udvekslingen er gennem EUC NORD og E&A College.

(Klokken er snart 0:30. Jeg læser indlægget igennem i morgen mandag, og retter eventuelle gentagelser, og tilføjer evt. yderligere.)

IMG_3964IMG_3965IMG_3966

 




Indkøbslisten – Kina 2014

Hvad koster dagligvarer i Kina 2014

Kineserne har på det seneste oplevet flere voldsomme fødevareskandaler, og derfor er kineserne meget bevidste om hvad de putter i indkøbsvognen.

Kineserne ønsker hellere at betale lidt ekstra for at få de kendte mærker, og sikre sig den bedste fødevaresikkerhed for ikke at blive syg og dårlig af de fødevare, som de køber i supermarkederne.

Når man køber fersk kød i Supermarkedet, ligger det ikke bag glasmontre som i Danmark, men fremme blandt alle, derfor skal alt kød man køber i Kina vaskes inden man steger det for at fjerne flest mulige bakterier.

I Kina er shopping og især indkøb en familiebegivenhed, fredag aften ved 20-21 tiden er der voldsom trængsel i supermarkederne.

Kineserne har mulighed for at købe produkter med alverdens smag f.eks. tandpasta med jordbær og appelsinsmag.

Kinesisk mad er sammensat smagsmæssigt med Yin og Yang. Det betyder at når man putter noget usundt i produkterne skal man også putte noget godt i, så det udligner hinanden, derfor kan man finde chips med alverdens smags.

Fødevarer

Ris (5 kg.): 25,90 Yuan (God kvalitet).
Ris (10 kg.): 48,60 Yuan (God kvalitet).
Spaghetti (500 gram) 10 Yuan, anvendes ikke rigtigt i Kina og er en importvare, derfor dyrere.
Hvedemel (5 kg.): 17,90 Yuan.
Æg (14 stk.): 9,98 Yuan.

Hakket svinekød (500 gram): 16,80 Yuan.
Hakket svinekød (500 gram): 6,5 Yuan (Højt fedtindhold)..
Hakket oksekød (500 gram): 23,80 Yuan.
Hakket oksekød (500 gram): 12,58 (Højt fedtindhold).

Kyllingelår (pr. kg): 8,99 Yuan.
Kyllingebryst (500 gram) 9,68 Yuan.

Mælk (250 ml. – Dyreste): 2,80 Yuan.
Mælk (250 ml. – Billigste): 1,30 Yuan.
Mælk (3,84 L. – God kvalitet): 36 Yuan.
Yoghurt (1,25 L. – Dyreste): 12,90 Yuan.
Yoghurt (12 små bægre á 100 gram.): 14,80 Yuan. – dyreste mærke.

Havregryn (1,08 kg): 12,80 Yuan.
Mandler (1 kg.): 58,80 Yuan.
Peanuts (1 kg.): 11,90 Yuan.
Pistacie nødder (1 kg.): 58,80 Yuan.

Kartofler (500 gram) 2,48 Yuan.
Banan (500 gram) 4,88 Yuan.
Æbler (500 gram) 4,98 Yuan.
Gluerødder – Lokale (500 gram) 2,88 Yuan.

Babymad (400 gram): 126,50 Yuan.

Søde sager:
Dove ren chokoladebar (43 gram): 7 Yuan.
Dove ren chokoladebar (80 gram): 12,60 Yuan.
Dove Pose med små stykker (90 gram): 14 Yuan.
Maltesers kopi (50 gram): 3,90 Yuan.
Pringles (et rør): 9 Yuan.
Vingummi-pose (100 gram): 3,99 Yuan.

Drikkevarer (Ingen pant i Kina):

Breezer: 13,50 Yuan – Fås i varianterne Lime, Peach og Orange.
Dåseøl (330 ml): 2 Yuan.
Flaskeøl (580 ml): 2,90 Yuan.
Jim Bean Bourbon (75 cl): 168 Yuan. Red label (70 cl.): 158 Yuan.
Risvin 62 % alkohol (5 liter): 59 Yuan.
Great Wall, både rød- og hvidvin (billigste version): 69 Yuan pr. flaske.
Pepsi dåsesodavand (330 ml.): 1,95 Yuan.
Coca-Cola dåsesodavand (330 ml.): 2.20 Yuan.
Coca Cola (2,5 liter): 5,45 Yuan.
Coca Cola (5 liter): 5,50 Yuan. – OBS PÅ TILBUD.
Appelsin juice (2 liter): 4,80 Yuan.
Instant kaffe (100 gram) 35,80 Yuan.
The (25 breve) Jasmin, grøn the og sort the: 9,90 Yuan.

Diverse:
Flydende Vaskemiddel – Dyr udgave (1,5 L.): 12,80 Yuan.
Shampoo Pantene (normal størrelse): 9,80 Yuan.
WC Papir – God kvalitet, som Lambi (12 Ruller): 12,70 Yuan.

Transport

Taxi: Startgebyr på 5 Yuan (inkl. 5 km) derefter 2 Yuan pr. km.
Busbillet: 2 Yuan – Kør så langt du vil. (Kun 1 Yuan, hvis det er en bus uden aircondition).
Metro: 1 Yuan – Kør så mange stops, som du vil. Man skal første betale igen, når man har været ud af metroen.

Brændstof (pr. liter).

Diesel: 7,27 Yuan
Blyfri 92: 7,67 Yuan.
Blyfri 95: 9,81 Yuan.

 

 

Listen er ajourført marts 2014.

Hvad koster dagligvarer i Kina 2014