Lørdag den 12. april 2014 var dagen, hvor jeg fik et mere besøg fra Danmark, knap havde de danske elever forladt Qinhuangdao inden det meste af min danske familie kom på besøg.

Nicolai, min lillebror, befandt sig allerede i Beijing sammen med sin klasse fra handelsskolen. Klassen skulle rejse hjem til Danmark søndag eftermiddag, men Nicolai tog nogle ekstra dage i Kina for at holde påskeferie sammen, men også for at besøge mig, og se hvordan min hverdag fungerer.
 

Om søndagen blev Nicolai hentet på hotellet , hvor ferien rigtig kunne begynde – dog manglede vores ældste storebror Christian, der er i USA på studietur.

Lørdag morgen, eller rettere nat, stod jeg op kl. 05:00 for at gøre det sidste klar til mine nye danske gæster.
Jeg skulle med bussen til Beijing, der havde afgang fra Qinhuangdao mod Beijing lidt i 8. Busstationen er 20-30 minutters kørsel i en Taxi fra min lejlighed.

I bussen var der kun en 20 små kinesere, men alligevel stank bussen rigtig meget! Lugten var en blanding af kål og et meget indelukket rum, jeg fik kapret bagsædet, længst væk fra kineserne som overhovedet muligt, men samtidig med mulighed for at åbne vinduet – en befriende fornemmelse, også selvom luften udenfor er meget tør og forurenet!  – De fleste kinesere, som man snakker med til dagligt har en meget dårligt ånde, jeg tror ikke de kender til en tandbørste og tandpasta.

På billederne ses en kinesisk rasteplads udenfor sommersæsonen, her er pt. begrænset med liv, men der gøres klar til sommeren, hvor der kommer mange turister fra både ind- og udland.

En kinesisk grisetransporter: En lastbil i samme længe som i Danmark, men med grise stablet i 3 etager. Der var ikke meget plads til grisene. Her er de på deres sidste rejse, på vej til slagteriet. Dyrevelfærd er ikke noget man har i Kina, det er mere økonomien der tæller. Det er også svært at prioritere begge dele, når så mange mennesker skal brødfødes.

Busturen blev overstået på 4 timer, med et enkelt stop undervejs. Efter de 4 timer var jeg ankommet til terminal 3, hvor jeg ville overraske mine forældre, farmor, farfar og min storebror, Frederik. De vidste ikke at jeg mødte dem i lufthavnen, og de vidste heller ikke at jeg havde fri hele ugen, så jeg kunne være sammen med dem.

Billedet er fra en af ankomsthallerne fra PEK. Efter en del ventetid, så man den første dansker komme ud af ankomsthallen, dernæst piloterne og endnu flere danske, der kom mange danskere men ingen fra Hjørring – Et stykke efter de andre, som rosinen i pølseenden, kom der 5 danskere fra Hjørring med meget bagage ud fra ankomsthallen, alle meget trætte. Der gik længe før de fik øje på mig, også selvom jeg havde øjenkontakt og vinkede til dem, de var meget fokuseret på at samle tropperne og finde ud af hvor de var.

Vi blev samlet, og jeg fik fanget deres opmærksomhed.

Det er min farmor og farfars første gang i Kina, og derfor havde vi bestilt en guidet tur med dansk guide. Guiden skulle fortælle om Beijings mange flotte seværdigheder. Farmor og farfar blev hentet allerede fra lufthaven, hvor vi ikke dem igen før sent ude på aftenen, hvor de var endnu mere trætte, men samtidig meget imponeret over dagens udflugter. Farmor og farfar deltager i den guidede tur helt ind til fredag.

Far, mor, Frederik og jeg tog bussen ind til Beijing fra lufthavnen, så vi kunne se noget af byen, mens vi nærmede os byen.

Min far var lige ankommet til endestationen, hvorefter han hiver kortet frem for at finde hotellet. Han regner med at det er samme målestoksforhold på bykortet som i Hjørring, jeg svarer ham at der er langt til hotellet, men han insisterer der er ikke langt, vi kan sagtens gå.

Efter en større byvandring på et par timer, og med en del forvirring kom vi frem, det skal dog siges at en Metro koster 2 Yuan pr. næse, men det kunne ikke svare så, det var hurtigere og nemmere at gå, mente Far – Jann.

Vores hotel lå lige ved siden af gågaden i Beijing, en gågade med mange flotte butikker og masser af liv. Hotellet var placeret utrolig centralt, tæt på en metro, tæt på de lokale restauranter og ellers meget tæt på gågaden, der altid var fuld af liv.

 

Efter installation og afslapning på hotellet gik vi endnu en tur rundt i Beijing, dels for at finde noget at spise men også for at se Beijing by Night.

Da vi skulle have aftensmad, fandt vi en lokal restaurant, hvor tjeneren spurgte om vi kunne lide grøn peber, hvor jeg svarede ja, efter at have spurgt familie. Det vi ikke vidste, var at hun mente grøn chili, som var MEGET stærk.

 

Efter maden gik vi rundt i gågaden, så på fredspladsen, de små sidegader med mange butikker og ellers bare hygget og snakket om tingene siden jeg forlod Danmark for snart 2 måneder siden.

[print_gllr id=697 display=short]