Tag-arkiv: Dimission

Tiden flyver af sted

Tiden flyver af sted. Semesteret er ved at være ovre og skolen gør klar til at lukke ned i sommerperioden.
Den længe ventede sommerferie for både elever og undervisere står for døren – en ferie som alle eleverne ser meget frem til da de endelig får muligheden for at kunne rejse hjem til familien, og bruge en masse tid sammen med dem.

 

Men med sommerferie hører også en masse glade mennesker, der efter mange års slid endelig er færdig med studiet og at læse fra tidlig morgen til sen aften.
I skolegården er alle mennesker glade, og den anden dag var eleverne også ”klædt ud” inden deres afgangsbillede skulle tages.

Jeg fik fornøjelsen af at være med på både gruppebilleder, men også enkeltbilleder – De var helt vilde for at få en udlænding med på billedet.

IMG_7898 IMG_7878 IMG_7877 IMG_7876 IMG_7894

Det er desværre sådan at mange elever får en uddannelse, men får ikke senere muligheden for at bruge uddannelsen. Det skyldes at det ligger til den kinesiske tradition, at man skal sørge for sin familie og ikke mindst forældre – Så efter endt uddannelse rejser eleverne tilbage til hjembyen, og får det job som de nu kan finde – også fabriksarbejde, hvis det er det eneste ledige; dog er flere elever født til at skulle overtage familiens virksomhed.

 

Med de afsluttendes elevers sidste eksamen, og dermed enden på deres skoledage er der efterfølgende blevet meget tomt på skolen – Der er kun 1.,2. og 3. års tilbage på skolen, men mange af disse har dels travlt med deres egne eksamen men flere er også blevet færdig og derfor rejst hjem. Skolen begynder langsomt at lukke ned i takt med sommerferien kommer nærmere.

De dimitterede elever sover stadig på skolen, men bruger tiden på at drikke sig gylden hvilket betyder mange rigtig mange slagsmål og ikke mindst politi.

 

Med sommeren kommer også det varme vejr, de sidste par dage har jeg haft fornøjelsen af at have mellem 35-40 grader, så det bliver hurtig meget meget varmt! Det bliver ikke bedre af at man som lærer skal have lange bukser på, og klasseværelserne ikke har noget, der ligner aircondition, isolering eller udluftning. Det eneste udluftning der er i klasselokalerne er 2 meget små vinduer, som kan åbnes en lille smule. – Forestil dig 40 grader, 70 elever og en lærer, som skal undervise – Ingen klager, for de har intet valg Men varmt er det!

Men med 40 grader udendørs ser man mange busser som står helt af, og derfor har mange buschauffører åbnet ind til motoren for at få lidt ekstra luftkøling, som på billedet nedenunder.

IMG_8298

Andre bruger stadig heste som transportmiddel – Et bevis på at Qinhuangdao stadig er i udviklingszonen, der sker meget udvikling for at få byen til at fremstå pænere, men de fattige og det gamle Kina findes stadig i byen. Der er stor forskel mellem rig og fattig.

IMG_7575

Sommeren byder sig velkommen sammen med at der begynder at komme mange kinesiske turister, dette betyder at byen får sig en gevaldig ”makeover”. Der kommer nye blomstre, gaderne gjort rene osv.

IMG_7884IMG_8307IMG_8078IMG_7956IMG_7940

Billedet er fra en tidlig morgen, hvor smoggen er meget tidlig – Det kan nemt forveksles med tåge.

IMG_7851

Da skolen er ved at lukke ned, og der ikke er så mange timer tilbage, tog en af mine elever og jeg ud på en 6-timers lang cykeltur rundt i Qinhuangdao for at opleve andre sider af byen end dem som man ser fra bussen, taxier og med de andre elever.  Det første stop blev dog ikke særlig langt væk fra skolen, da den ene cykel var punkteret – Det tog 10 minutter, hvor slangen blev lappet og en ny ventil blev sat i – Prisen for dette: 3 Yuan!!! Nedenfor er billeder af cykelhandleren og hans forretning.

IMG_7888 IMG_7891 IMG_7889

Vi tog senere  bussenud til The First Pass under Heaven – Shanhaiguan Ancient Town, hvor der er ved at blive bygget en turistby med alle de ting, som man ikke vidste man havde brug for.

IMG_7990 IMG_7992 IMG_7993 IMG_7995

 

Se alle billederne med dertilhørende tekst i galleriet nedenfor:

[print_gllr id=1930 display=short]