National Wetland Nature Reserve og Changli Great World of Sand Sculpture

Tirsdag deltog jeg sammen med de danske elever og lærere i en engelskklasse på universitet sammen med kinesiske elever. Udover dette fik de danske elever muligheden for at lære Chinese paper-cut. Resultatet for to af eleverne ses på nedenstående billede.

IMG_4001 IMG_4002

Jeg skulle til afdelingsmøde og senere have kinesisk undervisning, så jeg sprang fra efter Chinese paper-cut og deltog ikke i det resterende fra dagens program, der blandt andet talte et besøg på Qinhuangdao Vocational Technical School and shipyard, og et stafetløb mod det kinesiske militær.

Onsdag inviterede E&A College mig med på danskernes program, så jeg kunne fortælle lidt om livet i Qinhuangdao, hvordan Kina er og ikke mindst hvordan jeg har det.

Til at starte med blev kinesernes flotte National Wetland Nature Reserve besøgt, det er et sted, som kineserne er meget stolte over at have. Det skyldes at området stadig er meget rent og der gøres meget for at vedligeholde det. Selv luften er meget meget ren i National Wetland Nature Reserve, det er helt utroligt – Det føles som at komme til Vesterhavet med den friske brise fra havet.
National Wetland Nature Reserve er et af Kinas frede områder, så der gøres rigtig meget for at passe på området. Men hvad er det så? National Wetland Nature Reserve er bl.a. Kinas svar på grenen, et sted hvor man kan få sand mellem tæerne og få dyppet fødderne – hvis man har lyst, men ellers er det er stort, rettere kæmpe naturområde, hvor man bliver fragtet rundt i bus. Det er kæmpe område, hvor der er forskellige områder, nogle med sand andre med græs og træer.

[print_gllr id=402 display=short]

Udover et besøg i National Wetland Nature Reserve blev Changli Great World of Sand Sculpture også besøgt. I 2012 blev QINHUANGDAO-SAND SCULPTURE FESTIVAL afholdt på Changli Great World of Sand Sculpture, og det er et meget interessant sted, desværre var pladsen under renoveringen, da feriesæsonen endnu ikke er startet. – dog var alle de flotte sandskulpturerne der stadig. Det er et besøg værd.

Indlægget fortsætter efter billederne.

IMG_0623 IMG_0619

Middagen blev fortæret på Shenhai Yugang Restaurant, hvor også skolens præsident spiste med. Skolens præsident deltog i hele dagens program. Til middag blev der serveret en masse spændende retter, men det vigtigste er nok at nævne Beijings berømte and, Peking Duck.

[print_gllr id=401 display=short]
 




Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *