Undervisningen fortsætter…

De kinesiske studerende virker ikke særlig aktive i undervisningen, hverken i mine eller andres klasser. Generelt virker eleverne til at være meget begavet. Jeg er imponeret over deres engelske niveau, det er virkelig godt. Eleverne har kun nogle enkle problemer med de engelske endelser og udtalesen af tal, men ellers er de rigtig godt fremme med det engelske sprog.

En lektion er 2 timer, og mit skema er for det meste bygget op sådan at jeg har eleverne i minimum 2 timer, og som regel 4 timer ad gangen, det er lang tid. I de 4 timer er indlagt 20 minutters strækben-, tissepause fordelt over to omgange. Det er ikke meget pause, når man husker på at eleverne skal sidde stille under alle 4 timer.
Eleverne sidder meget stille, og det er derfor ikke mærkeligt at de sidder i store vinterjakker i lektioner. Jeg render selv rundt i en polo og et par cowboybukser, for jeg synes temperaturen er fin, der svarer til en normal inde temperatur i Danmark, men kineserne synes at der er meget koldt.

Kineserne har et begreb, der hedder ”Losing Face”. Losing face er noget af det værste, som en kineser kan komme ud for. Det går i sin simpelhed ud på, at når man som kineser ikke kan løse en opgave, eller bliver gjort til grin bliver man nedværdigt, ens tillid og troværdighed nedjusteres.
Noget af det værste en kineser kan sige er ”Nej – Det kan ikke lade sig gøre” for så tabes der ansigt. Kineserne forsøger sig altid med alt kan løses, også selvom det er meget besværligt og ikke altid ligetil. Men sådan er den danske og kinesiske kultur så forskellige, og som dansker i Kina er det altid en ting man skal have i baghovedet, så man ikke virker for stødende eller krævende.

De har også bestemte måde for hvordan man gør når man handler, deler visitkort ud. Penge og visitkort skal altid gives med to hænder for at vise ens troværdighed overfor en ny kontakt eller samarbejdspartner.

Kinesere lever, og bor meget forskelligt i forhold til os danskere. Kinesere har intet imod at der er lidt støvet, snavset og at der ligger affald hist og pist.
Deres renlighed er også noget anderledes end danskernes, hvor danskeres hyppigt går i bad og bruger deodorant dagligt, er det anderledes for kineserne.

Selv indholdet i de kinesiske supermarkeder varierer væsentligt fra de danske. Et eksempel er at man kan købe ris i løsvægt eller i 30 kg. sække. Udvalget af ris i et kinesisk supermarked svarer til et dansk supermarkeds udvalg af vin. Overordnet er kineserne glade for ris, og de findes i alle varianter og i forskellige sammensætninger – det er sjældent man bare får serveret rene ris, som vi kender det fra Danmark. Der er altid enten æg, grøntsager, friturestegte eller en form for sovs blandt i risene. De varianter jeg har smagt hidtil, har alle smagt overraskende godt – så de kan godt finde ud af at lave mad i Kina.

Selv hygiejnen i det lokale supermarkedet slagter-, fiske-, bagerafdelinger ville ikke engang kunne få en smiley i Danmark. Fødevarestyrelsen ville lukke butikken på stedet, her snakker vi om et af byens største supermarkeder. Forholdene på de lokale markeder, og mindre butikker er meget slemmere. De fleste af fiskene i fiskemandens forskellige akvarium er levende, de resterende er døde pga. pladsmangel. Alle akvarium er overfyldte, og de døde fiske ligger dels i toppen af fiskemandens akvarium, mens der også er levende og halvdøde i bunden – hvilke fisk man får når man bestiller fersk fisk ved jeg ikke, men man må da håbe at det er de helt friske, som man køber.

 

Kinesiske studerendes boligforhold foregår sådan at der ved hver blok er en vagt. Eleverne kalder vagten for deres ekstra mor. Vagten sidder ved indgangsdøren, der er kun en vej ind og ud af en blok. Vagten registrerer om man som elev ligger i sin seng, eller er ude i byen. Drenge og piger bor hver for sig, i hver sin blok, og det er ikke tilladt at have pigebesøg i en drengeblok.
Hver eneste dag præcis klokken 23:00 slukkes lyset i den første blok, og i den sidste blok slukkes lyset kl. 23:05, herefter er der ingen lys, overhovedet! Og som elev skal man ligge i sin seng, internettet slukkes også, så der er ingen mulighed for kontakt med andre over skolens net. Dette er et tiltag skolen har for at sikre sig at eleverne er friske til at lære noget dagen efter.

Eleverne har dog luret nogle tricks, og har købt små lamper, så eleverne kan nå at læse alle lektier, og internettet kan de få fra deres telefoner. Eleverne må efter kl. 23 og lyset er slukket, ikke snakke sammen indbyrdes på værelserne. Al kommunikation efter sengetid foregår over mobilen eller computeren, da det skal være lydløst. Man har heller ikke tv på værelserne, men man ser gerne film, serier og tv på sin bærbar. Den bærbare bliver ikke brugt i undervisningen, her er den forbudt, og hver enkelt elev skal tage noter i hånden. Hver eneste fredag fejrer de fleste elever, at de har strøm hele natten ved at se film til langt ud på natten, de går hverken i byen eller drikker.

 

De kinesiske piger er så flinke ved mig, de får mig til at føle hjemme. De tilbyder at vaske mit snavset vasketøj, og leverer det retur – foldet sammen og endda lagt på hylden i lejligheden. Sikke en service, det er som at bo hjemme ved mor igen! Udover vasketøjet, er kineserne også mere end villige til at hjælpe med rengøringen, der bliver vasket gulv og redt seng næsten dagligt.
Men generelt synes de ikke, at jeg skal døje med det huslige. Kineserne hjælper gerne til med madlavningen, da de mener, at jeg har så meget andet at tænke på, og samtidig mange spændende ting, som der skal opleves.

 

En normal skoledag for en kineser på universitet forløber sig således: Elevenstår op ved 6-tiden, for at gå i bad og gøre sig klar til skole, morgenmad indtages – dette kan ske i skolens kantine. Klokken ringer ind til time kl. 8 og ud igen kl. 12 med indlagt 20 minutters pause i det 4 timers internval.
Fra 12-14 er der pause, her tager eleverne typisk ud i byen for at spise, og mange af eleverne tager en lur for at kunne holde trætheden tilbage og være friske til den resterende del af undervisningen.
Klokken 14 ringer klokken ind og ved 16-17-tiden har eleverne fri, enkelte dage også til 18. Efter endt undervisning er det tid til lektier og fritidsfornøjelser. I dag fredag aften, klokken er passeret 23 og jeg kan stadig se elever studere i skolens undervisningslokaler i det der kaldes selvstudie. Mange elever studerer på skolen om aftenen for at finde den nødvendige ro til at studere.

Computere og bærbare er som sagt bandlyst i undervisningen. MEN mobilen bruges hyppigt, den er fremme hele tiden – og jeg ser den også jævnligt i lektioner, når de tager billeder af mig, mens jeg underviser. Jeg har da også fundet billeder af mig på den kinesiske version af Facebook, en tjeneste kaldet QQ. QQ anvendes af alle kinesere, selv lærerne bruger det til at kommunikere mellem elever og lærere.

 

Ellers går det fremad med kinesisk undervisningen, men det er nu stadig meget meget svært at kommunikere på kinesisk, og eg når vidst ikke flydende kinesisk på 3 mdr., men små skridt af gangen, så skal det nok komme. I starten har jeg lært at præsentere mig selv, hvor jeg kommer flere, hvor gammel jeg er m.v. på kinesisk.

IMG_3483

 




Den første lektion

Min første lektion på universitet er nu overstået. Jeg havde forventet at antallet i klasserne ville være noget lignende en dansk klasse, men da jeg kom ind i klassen, rejste eleverne sig op, og efter en navnerunde, sad der 67 studerende på de forskellige rækker i lokalet, hvoraf der maksimalt var 10 drenge ud af de 67 studerende.

Men de drenge, som der nu var i klassen fik jeg snakket lidt med. Drengene var generelt meget lykkelige over at være de eneste drenge i klassen, og efter jeg havde snakket lidt med dem blev jeg inviteret op i deres dometry (stedet, hvor de bor).
De studerende bor på et forholdsvist meget lille værelse, men som de selv siger ”De klager ikke. De skal kun bruge værelset, når de skal sove og til opmagasinering af deres grej.”

Til dagligt har de timer, og efter skoletid forbereder de sig til dagen efter, ellers så udfolder de sig på en af de mange sportspladser universitet har. Der er mulighed for at dyrke sport, så der kan komme ilt til hjernen. Der er faciliteter til badminton, fodbold, basketball og udendørs fitness.

Tilbage til den første lektion: Det var første gang, at jeg stod foran så stort et publikum, og det var alle nogle, som jeg endnu ikke kendte. Ikke nok med at stå foran 67 personer, du aldrig har mødt, skal du samtidig snakke engelsk til dem. Jeg havde modet til det, og følte mig ikke nervøs inden forelæsningen, jeg følte mig velforberedt og klar til opgaven.

Det var underligt for mig at tænke på at de studerende er noget ældre end mig. Det må også være en omvæltning for de studerende, at de lige pludseligt skal undervises af en 20-årig nordjyde. Det kan ikke passe at der ikke er nogle af eleverne, der er skeptiske, og tænker: ”Hvad kan den unge knægt lære mig?”

Selve lektionen gik nogenlunde, som jeg selv havde planlagt, dog fandt jeg ud af at mit oplæg kun tog halvdelen af den planlagte tid. Det bør nok tilføjes at en lektion på universitetet i Kina er to klokketimer. Så det er meget indhold, som der skal forberedes, specielt når man selv er vant til en enkelt klokketime på Handelsskolen, og der synes man en tysktime fredag eftermiddag  kunne være langtrukken og kedelig?

Jeg kunne kun snakke i 1 time om dagens emne, hvad gør man så? Det er bandlyst, og slet ikke en mulighed at give eleverne tidligere fri, eller at eleverne skal opfatte mistanke om at man er dårligt forberedt?
Man improviserer på bedste vis, og tager hvad man har lært fra tiden på Handelsskolen. Nemlig, at improvisere under en fremlæggelse, man hiver et par kaniner op af hatten.

Dagens valg faldt på gruppearbejde, det kender de kinesiske elever ikke rigtig til. Derfor bad jeg eleverne om at sætte sig sammen parvis og finde på 5 spørgsmål om Danmark, for dernæst at have en mundtlig dialog om Danmark med de studerende.

De sagde efterfølgende, at det var de langt fra den undervisning, som de er vant til, men at de kunne lide min måde at undervise på. Så selv i Kina kan man sige forandring fryder, også selvom det var meget anderledes end traditionel kinesisk tavleundervisning. Den generelle respons var at eleverne var meget tilfredse med min undervisning.

Det svære ved at undervise på engelsk i et land som Kina, er at man hele tiden skal sikre sig at alle elever forstr hvad man siger, og hvad man mener. Det er svært, hvis eleverne ikke forstår ordene for jeg har ingen mulighed for at forklare det på kinesisk, så enkelte gange må jeg forklare ordene ved lave lidt tegnsprog, og så ved de for det meste, hvad man mener – eller i hvert fald en af eleverne kan regne det ud, og kan derefter fortælle resten af klassen, hvad jeg mener.

De kinesiske udtalelser og endelser er meget forskellig fra dem, som vi kender som engelsk, og mange gange kan ordet få en helt anden betydning, når kineserne snakker engelsk. Det skete da også et par gange, at jeg svarede på noget andet end det eleverne spurgte om, men der vil altid ske misforståelser, hvor to forskellige kulturer mødes.

Dagene går meget stærkt, og jeg har ikke haft mulighed for at kede mig endnu, der er altid nogen der gerne vil have besøg eller nogen der gerne vil besøge mig i min lejlighed. Jeg fornemmer, at Kineserne synes at det er lidt sejt at kende læreren, og være ven med en lærer.

Jeg lavede en fejl, eller skal vi sige at jeg har været lidt for venlig under dagens lektion. Jeg gav min mailadresse væk og mit brugernavn til et chatprogram, som hedder QQ, lidt lignende FaceBook og sidenhen er der tikket adskillige mails og kommentarer ind.

Men endnu engang skal kinesernes gæstfrihed roses til det ypperste. I går aftes valgte jeg at sige nej tak til at tage med ud at spise fordi jeg havde meget, som der skulle forberedes og jeg samtidig ikke var rigtig sulten, jeg havde fået et ordenligt måltid til middag.

Senere samme aften ringer Jenny, en god veninde, på min kinesiske mobiltelefon, og siger ”Alex, er du hjemme? Jeg har lige været i Supermarkedet” Jeg sagde ja, kig forbi – hvorefter hun kom slæbende med en stor indkøbspose, hvor der var bananer, friske jordbær, æbler, pærer, pålæg, toastbrød, ost, drikkevarer, forskellige slags yoghurter – så jeg kunne finde den variant, som jeg bedst kunne lide – og ellers var der mange andre spændende sager i indkøbsposen.

Kineserne gør rigtig meget for at varte mig op, og at jeg skal føle mig hjemme her i Kina, uanset hvor, jeg er eller hvad tid på døgnet, jeg skulle have brug for hjælp.

Kinesernes gæstfrihed er ekstrem, og uanset om det er på en lokal restaurant eller et andet sted, så er det imponerende, hvor flinke kineserne er, selvom man ikke kan snakke med dem.

I dag var jeg endnu engang inviteret ud at spise, så det ender nok med at jeg efter disse 3 måneder i Kina ikke får brugt mit køkken i lejligheden en eneste gang, men nu får vi se. – Mon Mors Køkken hjemme i Danmark kan hamle op med mine fine spisevaner, når jeg kommer hjem igen.
Men alle mine restaurantbesøg må også snart få en ende, skolen har nemlig også adskillige kantiner, der skal besøges. Det kunne jo være der var en favorit heriblandt, selvom de studerende ikke er så meget for det, de synes kantinerne er overfyldt og snavset, men en oplevelsen bliver det.

 




Qinhuangdao Wild Animal Zoo

Kinas største zoologiske have ligger i Qinhaungdao. Qinhaungdao Wild Animal Zoo har flere end 4.000 dyr og mere end 100 forskellige arter, og dyrene stammer fra hele verden. Dyrene er holdt i omgivelser, der minder om deres oprindelige – eller det siger parken selv i hvert fald.

 

Qinhuangdao Wild Animal Zoo dækker over et voldsomt stort areal, så jeg besluttede mig for at gå det første stykke af parken selv.
Jeg troede i starten at hele parken var vinterlukket, for alt vand var fjernet fra basinerne og der så meget tomt ud, som i kan se på billederne.
Jeg troede, at det var en tom park uden dyr, som jeg kom ind til. Jeg fandt senere ud af at der også var levende dyr i parken, forholdene er vel okay sammenlignet med kinesiske standarder.
Hvis jeg lavede en sammenligning med danske forhold levede dyrene under skrækkelige forhold, krokodillerne manglede vand, de fleste var døde, det samme var gældende for skildpadderne. Sådan var det generelle billede af parken også indtil Safarituren, hvor man blev kørt igennem forskellige parker med forskellige dyr, hvor jeg blandt andet så:

  • Løver
  • Tiger
  • Hvide tiger
  • Bjørne
  • Jaguar
  • Afrikansk område
  • Abe-område
  • Kænguru
  • Påfugl
  • Vildsvin
  • Ulve
  • Giraffer
  • Elge
  • Zebra
  • Struds
  • Svaner
  • Ænder

[print_gllr id=88 display=short]

Generelt var jeg meget bekymret for min egen sikkerhed under safari-turen. Jeg vil sige enten er dyrene meget menneskevant, eller så sker der utrolig mange ulykker her, for der var ikke rigtig noget hegn mellem dyrene.

 




Mødet med kineserne

Fredag var første gang, hvor jeg var ude at spise med nogle bekendte under opholdet i Kina. Jeg mødtes med Jenny og Donghui, der er english majors her på Universitet. De har begge været på studietur til EUC Nord i Hjørring, henholdsvis Jenny i 2013 og Donghui i 2012.

Jeg skal undervise i Jennys klasse 3 gange om ugen – Det er hun ikke meget for, men jeg er sikker på at det nok skal blive underholdende.

Generelt føler jeg at kinesere er meget udadvendte og åbne overfor fremmende.  I byen Qinhuangdao, hvor jeg bor, er det sjældent at kineserne ser udlændinge, og derfor vender de sig ofte et par gange, når man passerer dem i bylivet – nogle tager billeder, andre optager en video – for vi kan også snakke? Og enkelte rykker i mig eller skal røre ved min hud for at kontrollere om jeg nu også er et rigtigt menneske, og ikke en lille bamse.

Fredag inviterede Donghui mig ud at spise, hvor der blev smagt forskellige kinesiske specialiteter som f.eks. vandmand, Peking and og forskellige slags supper.

Donghui er ved at færdiggøre sit engelsk studie, og satser på næste år at studere i Danmark, hvor hun gerne vil studere i Aalborg.

Lørdag var jeg ikke engang vågnet før det bankede på døren, her stod kinesere klar til at underholde mig, og sørge for at jeg ikke skulle kede mig, mens jeg er i Kina. – Endnu engang viste de deres flinke side.

Jeg vil sige, at de kinesere, som jeg har mødt er yderst snaksalige og vil kun mig det bedste. Jeg har endnu ikke fundet en kineser, der vil mig noget ondt. Selv de kinesere, som man møder på gaden ønsker blot at sige hej og hilse, andre tager billeder.
En kineser vil gerne invitere en ud på en restaurant eller bar, da det vil være en succeshistorie for dem at de kan kommunikere med en udlænding.

Lørdagen gik med at få kigget rundt i butikkerne hernede, opleve store forskel, der er mellem Kina og Danmark, både hvad angår fødevarer, mens også tøj.

Om aftenen besøgte vi en ny kinesisk restaurant, hvor vi smagt på en masse andet dejlig kinesisk mad.

Søndag kom de resterende kinesere til universitet, kufferter blev slæbt ind, og der er kommet meget mere liv her på skolen – Det føles som en lille slags landsby her på universitet, de bor, lever, studerer og spiser her.

Ellers er søndagen blevet brugt til at forberede sig til næste uge, hvor undervisningen starter, og ellers er der blevet handlet lidt basalt ind.

Om aftenen kom der uventet besøg fra to kinesere, der vil sikre sig at jeg ikke kedede mig – så endnu engang, gør kineserne alt for at jeg skal føle mig hjemme.

En lille tilføjelse: Der er 3 andre udenlandske lærere her på stedet, og de bor alle sammen i nærheden af mig. Selvom man er Dansker, og de andre lærere er amerikanere føler man sig alligevel som en stor familie på en måde – man handler ind sammen, spiser sammen, og udveksler uddannelses erfaring.

[print_gllr id=137 display=short]


Hvad skal jeg undervise?

Efter jeg kom hjem fra Beijing ved aftenstiden torsdag, skulle jeg i dag, fredag, til møde hos English Department, hvor jeg skulle finde ud af:

–          Hvor jeg skulle undervise,
–          hvor meget jeg skulle undervise,
–          hvornår jeg skulle give min første lektion
–          og indenfor hvilket emne, som jeg skulle undervise i.

Dem jeg skal undervise er 2. og 3. års studerende, også kaldet English Majors. – 2. års studerende kaldes ”the sophomores”, mens 3. års studerende kaldes ”the juniors of English major”.

Den første ugentlige opgave er, at jeg skal mødes sammen med engelsk afdelingen, en enkelt gang, hver uge. Her mødes vi og snakker bl.a. om:

–          Ugens forløb.
–          Hvad kan man gøre bedre?
–          Kan man gøre tingene anderledes?
–          Anderledes/Alternativ undervisningsform.
–          Hvordan de studerende opfører sig.
–          Og ellers drøfte alt mellem himmel og jord.

Den anden opgave er oversættelsesøvelser, hvor jeg primært skal tjekke de studerendes ordforråd, grammatiske fejl, ordstilling. Måden, som de studerende har valgt at oversætte – bruger de altid de samme gloser/vendinger m.v..

Den tredje opgave er mundtligt at introducere de kinesiske studerende Danmark. Præsentationerne kan indeholde ting som:

–          Geografiske forhold, som for eksempel klima, store byer, turistattraktioner (Her må Hjørring skulle nævnes :-)).
–          Indbyggerne, som for eksempel religion, hvor mange vi er, hvor vi bor, hvordan vi lever.
–           Sproget i Danmark, hvad snakker vi (Vendelbomål, bondejysk, dansk osv.) og hvad kan vi snakke udover modersproget.
–          Den danske historie.
–          Styreform: politiske partier, valg (hvordan et valg foregår, hvor ofte), udenlandske relationer.
–          Økonomi: landbruget, energiproduktion, industri erhverv, service erhverv, samhandel.
–          Uddannelse.
–          Medier: aviser, tv (nyhedsformidling) og internettet.
–          Ferier og festivaler.
–          Sport.
–          Religion.
–          Litteratur, f.eks. hvem H.C. Andersen er.

Hvert oplæg skal munde ud i en mundtlig debat med eleverne, hvor eleverne aktivt skal spørge ind til Danmark, og have enkelte spørgsmål til emnet.

Den fjerde opgave er at få eleverne til at deltage aktivt i debatter, samt deltage i diskussioner om kommunikation mellem lande og kulturer.

Den femte opgave er, at jeg skal se en engelsk film sammen med de studerende (forhåbentlig på engelsk og ikke kinesisk), Universitet vælger filmen, hvorefter jeg ser dem sammen med de studerende, og efterfølgende har en afsluttende diskussion om filmen, samtidig med at der laves refleksioner om filmen.

 

Dette er de grundlæggende opgaver som jeg skal gå i dybden med under opholdet i Kina, men der tilføjes løbende flere arbejdsopgaver. Jeg fik bl.a. fortalt at arbejdsopgaverne kunne være ting som f.eks. at være dommer i en talent-konkurrence, hvor jeg skulle bedømme de studerende mundtlige præstationer.

Jeg spurgte for sjov en af lærerne, hvor Danmark lå – Det vidste hun ikke rigtig, for hun havde ikke hørt om det, men inden jeg rejser hjem er målet at alle og enhver kender Danmark, og har lyst til at besøge vores land.

Opholdet bliver meget spændende, og jeg ser frem til at lære den kinesiske kultur at kende.

Turen til Beijing

Hotellet var blevet booket over en dansk hjemmeside, så dermed var jeg sikret et sted at sove. Den første store udfordring var at komme til Kinas hovedstad Beijing. Jeg havde dagen forinden besluttet mig for at prøve det kinesiske hurtigtog (D-train), dels for at opleve den kinesiske togkultur, møde andre mennesker, men også for at prøve de forskellige kinesiske transportmuligheder. I toget faldt jeg i snak med en kinesisk mand, der var meget interesseret i at snakke noget engelsk, han synes jeg lignede en russer, men snakken gik og den 2 timers togtur føltes ikke så lang.

Turen fra E&A College, stedet, hvor jeg bor, til togstationen var i en kinesisk taxi med en flink kinesisk dame bag rattet. Men hvordan fortæller man en taxi chauffør at man gerne vil hen til togstationen?- ingen taxichauffører kan engelsk, og jeg kan ikke snakke kinesisk? Så jeg havde i forvejen hentet et billede ned på telefonen af et lokomotiv, som i kan se nedenfor og samtidig sagde jeg fut fut, hvorefter taxichaufføren smilte, og også selv begyndte at sige ”fut fut”.

Efter en 20 minutters lang taxitur, hvor jeg hverken vidste om jeg var købt eller solgt, eller om jeg nogensinde fandt hjem til skolen igen, endte jeg på Qinhuangdao Railway Station, så frem det kom jeg. Første etape var overstået.

Næste udfordring var at bestille en togbillet til Beijing, der mirakuløst lykkes med fagter og tegnsprog. Jeg formåede endda også at bestille en tidligere afgang end den billetdamen først foreslog.  Så hvor der er vilje, er der vej – Masser af tegnsprog, så skal jeg nok få et godt ophold i Kina, men min kinesisk undervisning starter i næste uge, så jeg kan få lært noget mere kinesisk.

Togturen til Beijing tog 2 timer, hvorefter metroen blev udforsket og det lykkes at finde hotellet uden at køre forkert i metroen en eneste gang, blot ved hjælp af stedsans og et kort. Kortet var noget af det sidste min mor gav mig med inden jeg rejste, hvor hun sagde ”det kan være du får brug for kortet over Beijing”, hvor jeg dengang tænkte nej mor, hvad skal jeg dog bruge det til. – men jeg takker den dag i dag.

Under opholdet i den kinesiske hovedstad Beijing fik jeg set:

–          Myldretiden i metroen.
–          Den tætte trafik, hvor der var taxier overalt.
–          Kinas noget anderledes trafikkultur, man kører overalt, også selv det er en cykelsti eller om det er mod færdselsretningen – Det er ingen problem.
–          National biblioteket, hvilket er meget meget meget stort.
–          Kunstmuseum
–          Den himmelske fredsplads.
–          Gågaden (strøget), hvor alle de store virksomheder holdte til – ekstrem flotte butikker.
–          Sommerpaladset
–          Lokale kineser restauranter.
–          Den forbudte by.
–          Den Nationale Folkekongres
–          Byplanlægningsmuseet
–          Bylivet

På grund af Kinas parlaments årlige kongres, der sker i begyndelsen af marts hvert år var sikkerheden massiv, og den var blevet yderligere strammet på grund af terrorangrebet i Kunming i forrige weekend, så uanset hvor man gik, så man politibetjente med maskingeværer, militæret var rykket frem og de var alle klar til at dræbe, hvis der skulle opstå problemer. Parlamentet samledes for sammen at åbne Folkets Store Hal i Beijing, ligesom vi kender det i forbindelse med Folketingets åbningstale efter deres lange sommerferie.

Det kinesiske parlamentet (NPC) fremlægger de økonomiske, miljømæssige og militære planer for Kina, der samles 3.000 lovgivere fra hele Kina, og stemmer om de nye retningslinjer for Kina.

Det blev til 3 dage i Beijing, hvorefter jeg vendte snuden hjemad mod universitet igen, da jeg om fredagen skulle til møde med English department. På mødet ville jeg få forelagt mine undervisningsplaner.

På turen hjem blev togbilletterne bestilt uden problemer, og man skulle igennem utallige sikkerhedstjek. Togturen gik uden problemer, og generelt er togene meget bedre end i Danmark. Togene er meget behagelige og noget anderledes end derhjemme i det danske rige.  Togene er meget rene, og der er altid 2-3 folk til at service kunderne (gæsterne i kupeen) i hver kupe. Der findes 2 toiletter i hver kupe, gratis vandmaskine m.v. så selv DSB har noget at lære.

Beijing er meget anderledes i forhold til Qinhuangdao. Beijing er meget mere international, hvor omvendt Qinhuangdao er begyndt at blive mere international, men har stadig den gamle kinesiske stil.
I Beijing ser man McDonalds, Starbucks, og alle de kendte mærker (både hvad angår tøj og mad) overalt i Beijing, hvor man i Qinhuangdao stadig kan finde de kendte mærker, men samtidig fornemmer man også den lokale kinesiske kultur, der desværre er ved at forsvinde en anelse i Beijing.

[print_gllr id=77 display=short]

Indkvartering og skoleopstart

Efter gårdagens indkvartering følger her lidt billeder, og information om selve lejligheden, hvor jeg skal bo og forberede min undervisning de næste 3 måneder.

  • Billedet af min stue.
    Billedet af min stue.

Lejligheden er cirka 80 m2, hvor jeg har mit eget køkken, stue, soveværelse, bad- og toiletfaciliteter. I Kina er det sådan, at uanset hvor koldt eller hvor varmt der end er den 1. marts slukkes alt varme fra fjernvarmen.  Det er derfor meget normalt at man tager vinterjakker, og ekstra tøj på for at kunne holde varmen både indendørs og udendørs.
Der findes ingen termoruder, og alle døre står åbne på vid gab, og træk er også meget normalt. Ingen kinesere klager, fordi de er vant til det.
Men i min lejlighed har jeg fået den luksus at have 2 gange airconditionanlæg, der kan varme hele lejligheden op til 33 grader, hvis det bliver nødvendigt. De kinesiske studerende, der har besøgt min lejlighed, er misundelige på mine leveforhold, de bor væsentlige flere på mindre arealer. Temperaturen udenfor er behagelig om dagen, dog skal man have en jakke på i de tidlige morgentimer eller sene aftentimer.  Vejret ændrer sig i løbet af en lille måneds tid, hvor vejret gerne skulle være meget varmere.

Der blev fortalt at på grund af en ekstra lang ferie, starter skolen først igen den 10. marts 2014, så jeg har lang tid til at forberede mig, og de andre undervisere på universitet begyndte først at komme på universitet igen fra torsdag eller fredag, hvor jeg så tog en hurtig beslutning om at tage til Beijing en smuttur inden skolen skulle begynde om mandagen.

På dette tidspunkt vidste jeg intet om hvor, hvornår og hvilke emner jeg skulle undervise i, men jeg håbede på jeg ville få dette at vide inden jeg skulle starte undervisning mandag.

[print_gllr id=13 display=short]

Rejsen til Qinhuangdao

Rejsen til Kina startede med at jeg rejste fra Aalborg Lufthavn mod Kastrup Lufthavn den 1. marts 2014. Flyet lettede kl. 16:05, og videre fra Kastrup med direkte fly mod Beijing kl. 21:05. – dog var afgangen mod Beijing plaget af et par timers forsinkelse, som følge af et kaput toilet. Det betød at VVS’eren måtte tilkaldes en sen lørdag aften, inden at det fly som jeg skulle med kunne lette fra København.

 

Dagen forinden havde jeg sidste arbejdsdag i SuperBest Hjørring, hvor der blev taget afsked med en masse gode og dejlige kollegaer gennem tiden. Efter sidste vagt i SuperBest og med fyraften omkring kl. 21 skulle tasken pakkes, men hvad skal man pakke til 3 måneders langt ophold? lidt underbukser – Der er jo den mulighed, at man kan vende vrangen ud, nogle strømper, lidt T-shirts, håndklæde, trøje, jakke, shampoo og en tandbørste, så skulle det basale behov være dækket – og det resterende, som jeg skulle få behov for på turen, ville jeg kunne anskaffe som behovet opstod.

 

Efter to flyture på en varighed af ca. 10 timer samlet, og med et godt 5 timers ophold i Kastrup Lufthavn var jeg ved ankomsten til Beijing (PEK) godt træt, og søvnig efter den lange tur. Efter flyveturen ventede en godt 4 timers bustur til byen Qinhuangdao, hvor mine 3 måneder som underviser, skulle foregå.

Det lykkedes at komme igennem paskontrol, få udleveret bagagen uden problemer. Næste mission var at booke en busbillet til den rigtige bus og med den nærmest kommende bus, så jeg ikke skulle vente alt for længe – alt foregik vel at mærke på kinesisk, og med lidt tegnsprog, fagter, og lidt engelsk lykkes det at få bestilt en busrejse til Qinhuangdao. Turen til Qinhuangdao kostede 140rmb (ca. 120 dkk), varede 4 timer, og er ca. 300 km. øst for Beijing.

I bussen fandt jeg et sæde blandt de lokale kinesere, der enten havde været på arbejde i Beijing eller havde været ude at rejse, bussen var kun halv fuld, så der var god plads.

Ved ankomsten til Qinhuangdao blev jeg samlet op af de kinesiske værter på universitet, hvor jeg skal undervise de næste 3 måneder. Efter en kort introduktion om stedet, og efterfølgende indkvartering i min lejlighed, hvor jeg skal opholde mig de næste 3 måneder, fik jeg lidt let at spise. Jeg smuttede hurtigt i seng, klokken var også blevet ca. 21:00 kinesisk, før der var kommet styr på alt det praktiske.