De kinesiske studerende virker ikke særlig aktive i undervisningen, hverken i mine eller andres klasser. Generelt virker eleverne til at være meget begavet. Jeg er imponeret over deres engelske niveau, det er virkelig godt. Eleverne har kun nogle enkle problemer med de engelske endelser og udtalesen af tal, men ellers er de rigtig godt fremme med det engelske sprog.

En lektion er 2 timer, og mit skema er for det meste bygget op sådan at jeg har eleverne i minimum 2 timer, og som regel 4 timer ad gangen, det er lang tid. I de 4 timer er indlagt 20 minutters strækben-, tissepause fordelt over to omgange. Det er ikke meget pause, når man husker på at eleverne skal sidde stille under alle 4 timer.
Eleverne sidder meget stille, og det er derfor ikke mærkeligt at de sidder i store vinterjakker i lektioner. Jeg render selv rundt i en polo og et par cowboybukser, for jeg synes temperaturen er fin, der svarer til en normal inde temperatur i Danmark, men kineserne synes at der er meget koldt.

Kineserne har et begreb, der hedder ”Losing Face”. Losing face er noget af det værste, som en kineser kan komme ud for. Det går i sin simpelhed ud på, at når man som kineser ikke kan løse en opgave, eller bliver gjort til grin bliver man nedværdigt, ens tillid og troværdighed nedjusteres.
Noget af det værste en kineser kan sige er ”Nej – Det kan ikke lade sig gøre” for så tabes der ansigt. Kineserne forsøger sig altid med alt kan løses, også selvom det er meget besværligt og ikke altid ligetil. Men sådan er den danske og kinesiske kultur så forskellige, og som dansker i Kina er det altid en ting man skal have i baghovedet, så man ikke virker for stødende eller krævende.

De har også bestemte måde for hvordan man gør når man handler, deler visitkort ud. Penge og visitkort skal altid gives med to hænder for at vise ens troværdighed overfor en ny kontakt eller samarbejdspartner.

Kinesere lever, og bor meget forskelligt i forhold til os danskere. Kinesere har intet imod at der er lidt støvet, snavset og at der ligger affald hist og pist.
Deres renlighed er også noget anderledes end danskernes, hvor danskeres hyppigt går i bad og bruger deodorant dagligt, er det anderledes for kineserne.

Selv indholdet i de kinesiske supermarkeder varierer væsentligt fra de danske. Et eksempel er at man kan købe ris i løsvægt eller i 30 kg. sække. Udvalget af ris i et kinesisk supermarked svarer til et dansk supermarkeds udvalg af vin. Overordnet er kineserne glade for ris, og de findes i alle varianter og i forskellige sammensætninger – det er sjældent man bare får serveret rene ris, som vi kender det fra Danmark. Der er altid enten æg, grøntsager, friturestegte eller en form for sovs blandt i risene. De varianter jeg har smagt hidtil, har alle smagt overraskende godt – så de kan godt finde ud af at lave mad i Kina.

Selv hygiejnen i det lokale supermarkedet slagter-, fiske-, bagerafdelinger ville ikke engang kunne få en smiley i Danmark. Fødevarestyrelsen ville lukke butikken på stedet, her snakker vi om et af byens største supermarkeder. Forholdene på de lokale markeder, og mindre butikker er meget slemmere. De fleste af fiskene i fiskemandens forskellige akvarium er levende, de resterende er døde pga. pladsmangel. Alle akvarium er overfyldte, og de døde fiske ligger dels i toppen af fiskemandens akvarium, mens der også er levende og halvdøde i bunden – hvilke fisk man får når man bestiller fersk fisk ved jeg ikke, men man må da håbe at det er de helt friske, som man køber.

 

Kinesiske studerendes boligforhold foregår sådan at der ved hver blok er en vagt. Eleverne kalder vagten for deres ekstra mor. Vagten sidder ved indgangsdøren, der er kun en vej ind og ud af en blok. Vagten registrerer om man som elev ligger i sin seng, eller er ude i byen. Drenge og piger bor hver for sig, i hver sin blok, og det er ikke tilladt at have pigebesøg i en drengeblok.
Hver eneste dag præcis klokken 23:00 slukkes lyset i den første blok, og i den sidste blok slukkes lyset kl. 23:05, herefter er der ingen lys, overhovedet! Og som elev skal man ligge i sin seng, internettet slukkes også, så der er ingen mulighed for kontakt med andre over skolens net. Dette er et tiltag skolen har for at sikre sig at eleverne er friske til at lære noget dagen efter.

Eleverne har dog luret nogle tricks, og har købt små lamper, så eleverne kan nå at læse alle lektier, og internettet kan de få fra deres telefoner. Eleverne må efter kl. 23 og lyset er slukket, ikke snakke sammen indbyrdes på værelserne. Al kommunikation efter sengetid foregår over mobilen eller computeren, da det skal være lydløst. Man har heller ikke tv på værelserne, men man ser gerne film, serier og tv på sin bærbar. Den bærbare bliver ikke brugt i undervisningen, her er den forbudt, og hver enkelt elev skal tage noter i hånden. Hver eneste fredag fejrer de fleste elever, at de har strøm hele natten ved at se film til langt ud på natten, de går hverken i byen eller drikker.

 

De kinesiske piger er så flinke ved mig, de får mig til at føle hjemme. De tilbyder at vaske mit snavset vasketøj, og leverer det retur – foldet sammen og endda lagt på hylden i lejligheden. Sikke en service, det er som at bo hjemme ved mor igen! Udover vasketøjet, er kineserne også mere end villige til at hjælpe med rengøringen, der bliver vasket gulv og redt seng næsten dagligt.
Men generelt synes de ikke, at jeg skal døje med det huslige. Kineserne hjælper gerne til med madlavningen, da de mener, at jeg har så meget andet at tænke på, og samtidig mange spændende ting, som der skal opleves.

 

En normal skoledag for en kineser på universitet forløber sig således: Elevenstår op ved 6-tiden, for at gå i bad og gøre sig klar til skole, morgenmad indtages – dette kan ske i skolens kantine. Klokken ringer ind til time kl. 8 og ud igen kl. 12 med indlagt 20 minutters pause i det 4 timers internval.
Fra 12-14 er der pause, her tager eleverne typisk ud i byen for at spise, og mange af eleverne tager en lur for at kunne holde trætheden tilbage og være friske til den resterende del af undervisningen.
Klokken 14 ringer klokken ind og ved 16-17-tiden har eleverne fri, enkelte dage også til 18. Efter endt undervisning er det tid til lektier og fritidsfornøjelser. I dag fredag aften, klokken er passeret 23 og jeg kan stadig se elever studere i skolens undervisningslokaler i det der kaldes selvstudie. Mange elever studerer på skolen om aftenen for at finde den nødvendige ro til at studere.

Computere og bærbare er som sagt bandlyst i undervisningen. MEN mobilen bruges hyppigt, den er fremme hele tiden – og jeg ser den også jævnligt i lektioner, når de tager billeder af mig, mens jeg underviser. Jeg har da også fundet billeder af mig på den kinesiske version af Facebook, en tjeneste kaldet QQ. QQ anvendes af alle kinesere, selv lærerne bruger det til at kommunikere mellem elever og lærere.

 

Ellers går det fremad med kinesisk undervisningen, men det er nu stadig meget meget svært at kommunikere på kinesisk, og eg når vidst ikke flydende kinesisk på 3 mdr., men små skridt af gangen, så skal det nok komme. I starten har jeg lært at præsentere mig selv, hvor jeg kommer flere, hvor gammel jeg er m.v. på kinesisk.