Flyveturen til Shanghai og en forlænget weekend i Shanghai

Jeg fik i fredags, fredag den 25. april tidlig maj—ferie, idet kinesernes først fik det torsdagen efter, og deres ferie sluttede officielt mandag, men mange kinesere arbejder enten søndag før ferien eller i ferien, for at få arbejdskabalen til at gå op.

Jeg har 11 sammenhængende dage, så jeg klager ikke!

Dagene er blevet brugt til en masse forskellige ting: Det er blevet til dage både sammen med eleverne, der også først fik ferie om torsdagen. Fredag blev dagen, hvor jeg rejste til Shanghai både for at møde min fætter og hans kæreste, men også for at se den store kulturelle forskel, som der er mellem Shanghai, Beijing og ikke mindst Qinhuangdao.

 

Flyveturen skulle starte fra Qinhuangdao, der var en 3 timers flyvetur med et enkelt stop undervejs, så flyveren fungerede som en halv shuttle-bus, nogle steg på andre steg af. – Dem, der skulle videre steg af flyet for en stund og samles i et lille rum, mens der blev skiftet til et større fly, og der kom så flere på.

Jeg havde inden min rejse forhørt mig om Qinhuangdao lufthavn, størrelsen af den lokale lufthavn osv. – Jeg forventede mig en lufthavn på størrelse med Aalborg taget i betragtning at der bor ca. 5 millioner registrerede kinesere i byen, og så er der de uregistrerede, turister og folk fra opland.

 

Men hvad mødte mig? En meget lille bygning, der var helt usædvanlig lille, og hvor der kun var en gate, en check-in ”kø” og et sikkerhedstjek, der var næsten ikke eksisterende – men igennem sikkerhedstjekket det kom jeg, også selv jeg skulle igennem ekstra kontrol af en yngre sikkerhedskvinde – hvorfor fandt jeg aldrig ud af, da jeg ikke bippede, men hun fik lavet sin grundige kropvisitering.

Direkte efter ankomsten til Qinhuangdao Lufthavn var der en masse tv-skærme. I en normal lufthavn ville de være til flyinformationer, men det var afløst af en tavle, hvor der anvendes sprit tusch – Det skal dog siges, der kun var to fly afgange denne dag.

Tv-skærmene blev brugt til at betrygge alle rejsende om at sikkerheden var forbedret efter det forsvundet fly fra Malaysia Airlines MH370, det sagde Jenny i hvert fald for at berolige mig, men sandheden var vidst for at skræmme mig – og det lykkes! Det eneste, som der blev vidst på skærmene var billeder af det forsvundne fly, hvordan de ikke kunne finde flyet nogen steder, selv lige inden afgang blev filmen stadig vist

– Det skal siges, at jeg ikke var MEGET behagelig ved denne rejse efter at have set denne film / nyhedsformidling, men frem skulle jeg vel? Det sidste stop som jeg tog var da jeg så flyet, et fly mindre end propelflyet mellem Aalborg – København, et fly der så særdeles slidt ud! – om flyet skulle holde hele turen, var jeg ikke sikker på, men jeg tog de sidste skridt mod flyet, og jeg fik klemt mig ned i de særdeles lille sæder, hvor jeg var alt for stor! Sæderne var langt fra beregnet til en dansker, en lille kineser kunne sidde her – men ikke meget mere!

Sikkerhedsvideoen i flyet var ikke eksisterende, men efter en lidt skræmmende tur, hvor den ene motor slår ud, giver et ordentlig brav med den efterfølgende kommentar ”Vi har lidt turbulens, så spænd sikkerhedsselen” – dog ar min sele spændt unde hele flyveturen.

Det var en fornøjelse at se flyveren blive skiftet ud efter landing, om det var årsagen vides ikke – men det skulle oprindelige have været det samme flynummer, altså en ændring.

Vi havde en planlagt mellemlanding i X, hvor der skulle skiftes ud i passagerne.

Efter endnu en flyvetur, og en ankomst til Pudong International lufthavn i Shanghai tog jeg metroen ind til centrum, hvor jeg skulle bo på et 4-stjernes hotel, der lå lige midt i byens gågade, hvor der er liv næsten døgnet rundt.

I gågaden gik man som slid i en tønde, op og ned af hinanden, man gik oveni hinanden! Shanghai er noget anderledes, og allerede på førstedagen gik man mellem så mange kinesiske turister såvel som udenlandske, en uvant situation for mig i Kina – på denne aften, på min lille times aften gåtur mødte jeg på mere end 20 danskere, eller jeg overhørte deres danske, nogle vare mere glade end andre

– De fleste var sure over at de ikke kunne finde vej, men jeg smilte kun indvendigt for jeg havde ingen problem med at finde hotellet.

Jeg brugte den gode stedsans, og min nogle hukommelse fra Google Maps, hvor jeg planlagde ruten til hotellet dagen forinden.

Hotellet, der havde 4 stjerner på facaden skulle senere vise sig at være et u-isoleret hotel, man kunne i hvert fald følge med i alle naboerne samtaler og gøremål natten lang.

 

[print_gllr id=1135 display=short]