Fredagen blev brugt som rejsedag mellem Beijing og Qinhuangdao.
Den oprindelige plan var at vi ville tage toget i samlet flok, alle 7 personer, men da alle D-train, de hurtige toge, var udsolgt – booket op blev planen straks ændret til at vi ville tage bussen.
Det betød at vi skulle tage metroen ud til lufthavnen, og fra lufthavnen tage bussen til Qinhuangdao.
Bussen, der skulle være lignende den som jeg havde taget til Beijing lørdagen forinden. Billetterne blev bestilt, dog til den dobbelte pris af hvad jeg gav for at komme fra Qinhuangdao til Beijing, men der var ikke andre muligheder, så den tog vi.
Det viste sig senere, da vi kom ind i bussen, at vi havde fået Luksusbussen eller VIP-udgaven, idet der i bussen var installeret gamle 1. klasses flysæder i fuld læder, der var særdeles komfortable at sidde i. Den 4-timers bustur føltes lige pludselig ikke så lang. Mens nogle tog en lur, så andre på den store forskel mellem de kinesere, som bor i byen og dem, som bor på landet. De lever under ringe forhold, men kineserne er ikke vant til andet – så de klager ikke.
Efter at have installeret familien på deres hotel i Qinhuangdao, mødtes vi med Jenny og Sarah senere på aftenen, der gerne ville hjælpe os med at finde et godt spisested til os. – Den første aften stod på koreansk mad, efter anbefaling fra Nicolai.
Lørdag startede med morgenmad på hotellet, hvorefter vi tog mod centrum. I centrum blev de vist rundt, og fik set det meste af centrum, hvor jeg blandt andet viste dem hvor jeg handlede ind, hvor man kunne spise osv.
Først på dagen blev ligeledes til et besøg hos skrædderen, hvor der skulle syes tøj, et enkelt jakkesæt til mig.
Vi besøgte også det lokale fiskemark, der serverede lidt af hvert.
Middagen blev spist på en fin restaurant, hvor vi fik stærk mad. – Eller i hvert fald noget af maden var særdeles krydret.
Med os hele dagen havde vi Sarah og Jenny som vores private guider og tolke.
Om eftermiddagen blev min arbejdsplads og deres skole vist frem: De fik hele skolen, og en fortælling om hvordan hverdagen fungerer, ligesom de så min lejlighed.
Lørdag aften bød på hot pot, der fungerer i at der står en gryde på midten, hvor man putter alt mad i – det kan blandt andet være grøntsager og kød.
Søndag tog vi til den kinesiske mur, hvor jeg nu på 3. gang besøgte den og derfor kunne fortælle lidt om stedet, men vi havde også Jenny med til at supplere med informationer om muren og dens funktion.
Dragens hoved, som muren så flot kaldes, da det er her muren startede i sin tid.
(Indlægget fortsætter efter billederne)
Om eftermiddagen, efter besøget på den kinesiske mur var det endnu gang tid til en omgang byvandring.
Til aften havde Farmor, farfar og jeg inviteret til 3 x dansk fødselsdag på kinesisk grund.
Den lokale restaurant, Kings, blev offeret for invasionen af 9 sulte danskere og 2 kinesere. Lokalet blev pyntet op med lagkage og en masse danske flag både på bordet og i loftet.
Der blev bestilt 9 forskellige retter, og næsten alle retter blev spist op, inden den medbragte og meget flotte lagkage skulle spises.
Alle spiste lagkagen op undtagen den mindste fra Mikkelsen-klanen, der måtte overgive sig og se sig slået af Sarah, der endda blev ved med at spise lagkage efter Nicolai havde hejst flaget – Sikke en skændsel for familien, vores værdighed er forsvundet…
Mandag morgen blev det til en strandtur, der ikke ligger andet end 5 minutters gang fra min lejlighed inden at vi skulle til middag hos en af mors tidligere kolleager, og min nuværende kollega Ada.
Mandag eftermiddag blev familien sendt retur til Beijing, hvor de om tirsdagen skulle flyve mod Danmark igen, 4 taxier blev bestilt, så der var plads til bagage og følge. – Både Jenny, Sarah og jeg følte dem sikkert til toget, også helt ud til den rigtige kupe, så vi var sikker på de ikke tog toget mod Rusland.