Søndag var en meget våd dag, jeg startede dagen lidt senere end normalt, da jeg havde været tidligt oppe hele ugen.

Det første som jeg tjekkede, da jeg stod op var vejrsituationen udenfor. Fra mit vindue på 9. sal lignede det et normalt vejr, overskyet men varmt – selv da jeg tjekkede vejrudsigten for Shanghai på internettet, hvor vejrudsigten sagde høj solskin, og over 30 grader. Jeg tænkte at det måtte blive en god dag, men da jeg kom ud af hotellet fik jeg mig en stor overraskelse. Jeg stod midt i gågaden, i øsende regnvejr – Det var særdeles vådt, lunt i vejret så det blev senere til torden.

Jeg startede med at gå en tur i gågaden, hvor der var rigtig meget liv også selvom der regnede rigtig meget! De lokale gadesælgere havde i dagens anledning pga. vejret skiftede deres irriterende legetøj og gadgets ud med paraplyer, og de fik solgt mange – RIGTIG mange! Jeg fik også adskillende salgstilbud, men afslog hvert eneste gang, da jeg allerede var gennemblødt – Så det måtte være spild af penge, tænkte jeg.

Hotellet ligger på Ninjing Lu, der er Shanghais hovedgade med masser af indkøbscentre og mennesker. – Man går som slid i en tønde på Ninjing Lu-gaden om aftenen. Efter mit besøg på Ninjing Lu fortsatte jeg til Park Hotel, der ligger ved Folkets park, som er et meget historisk hotel.

Efterfølgende besøgte jeg Shanghai Grand Teathre. Teateret er bygget i moderne stil mens det er omringet af ældre bygninger. Dette er en kæmpe bygning, og en stor konkurrent til Operahuset!

Den første længere indendørs attraktion, som jeg besøgte om søndagen, var Shanghais Byplanlægningsmuseum for at få et overblik over Shanghais voldsomme udvikling fra en lille by i 1980 til dagens voldsomme megaby.

Efter turen på byplanlægningsmuseum gik jeg til folkets park, hvor jeg så en masse mennesker både mødre og fædre, der forsøgte at afsætte deres døtre og sønner. Forældrene arrangerede deres egen datingportal midt i Parken hver eneste søndag – En anderledes måde at sælge sin datter på, men det så ud til at virke. – Et initiativ til de danske mødre, som hænger på en datter, der er i giftealderen.

Om aftenen var jeg på The Bund (Wai Tan), hvor man kunne se en masse spændende bygninger fra hver sin ”tidsalder”, idet de havde hver sin stil. Fra The Bund kan man se over på Pudong-området, hvor Shanghais høje bygninger er. Om aftenen er Shanghai lyst op, og man kan sige at om dagen er Shanghai flot, men om aftenen er Shanghai fantastisk med alt den udsmykning, som findes i byen.

[print_gllr id=1297 display=short]

[print_gllr id=1159 display=short]

Lørdag morgen tog jeg det meget tidlige morgentog fra Shanghai til Ningbo. Jeg gik fra hotellet lidt over 05.00 om morgen for at komme gennem metroen. Myldre trafikken, selv på en lørdag, var så småt begyndt at tage fat, jeg skulle ligeledes have hentet togbilletten, inden toget afgik kl. 07:00.

Ningbo er en kystby med meget skibstrafik og produktion ligesom Qinhuangdao. I Ningbo er der mere end 8 millioner.

Toget var et af Kinas meget hurtige toge, der nåede helt op på 350 km/t på visse strækninger, og efter to små to timer var jeg i Ningbo.

I Ningbo mødtes jeg med min fætter og hans kæreste, der bor og arbejder i byen. Jeg fik yderligere set noget af byen, en masse spændende gader, bydele og min fætters arbejdsplads.

Jeg var også oppe i en af byens mange høje bygninger, hvor jeg havde overblik ud over det meste af byen. Fra udkigstårnet, og efter det som jeg havde set i Ningbo forinden, kunne jeg hurtigt slå fast: Ningbo er en udviklet by, men en by i rivende udvikling! Der bygges og bygges overalt – endda mere end i Qinhuangdao.

Ningbo er en meget pæn by, meget bedre end min hjemby Qinhuangdao, og man kan også mærke at folk tjener mere – bygningerne er pænere og højere, folk gør mere ud af sig selv, og man ser ingen ladcykler, hvor man i Qinhuangdao ser dem overalt – I Ningbo bruger de biler som transportmiddel.

Ningbo er mange stadier foran Qinhuangdao rent udviklingsmæssigt. I Ningbo ser man også flere udlændige i Ningbo, hvor det stadig er en sjældenhed i QInhuangdao. I Qinhuangdao hilser man ligefrem på hinanden, hvis man møder en udlænding på gaden.

På grund af den nationale ferie, var det begrænset med sæder på vej hjem – Først var alle tog helt udsolgt, inden billetdamen forbarmede sig over at jeg ikke kunne komme hjem til Shanghai, så hun fandt et sæde –dog i et af de langsomme toge – der dog stadig kører små 200 km/t, men ulempen er at det skal holde tilbage for de andre tog og stoppe ved samtlige stationer.

Prisniveauet er også anderledes på dette tog, under halv pris, hvilket betyder at der nogle helt andre personer med toget.

I den togvogn som jeg sad fra Ningbo til Shanghai var Farmer-kupen, det vil sige at alle arbejderne fra landet var med. Jeg tror ikke at de har set skyggen af et bad i meget lang tid, DER STANK UTROLIG MEGET! – så er der lige pludseligt langt fra Ningbo til Shanghai, jeg kom ind til Shanghai togstation ved midnatstid, og tog herefter en taxa ud til hotellet, da metroen lukker ved 22:30-tiden.

[print_gllr id=1159 display=short]

Flyveturen til Shanghai og en forlænget weekend i Shanghai

Jeg fik i fredags, fredag den 25. april tidlig maj—ferie, idet kinesernes først fik det torsdagen efter, og deres ferie sluttede officielt mandag, men mange kinesere arbejder enten søndag før ferien eller i ferien, for at få arbejdskabalen til at gå op.

Jeg har 11 sammenhængende dage, så jeg klager ikke!

Dagene er blevet brugt til en masse forskellige ting: Det er blevet til dage både sammen med eleverne, der også først fik ferie om torsdagen. Fredag blev dagen, hvor jeg rejste til Shanghai både for at møde min fætter og hans kæreste, men også for at se den store kulturelle forskel, som der er mellem Shanghai, Beijing og ikke mindst Qinhuangdao.

Flyveturen skulle starte fra Qinhuangdao, der var en 3 timers flyvetur med et enkelt stop undervejs, så flyveren fungerede som en halv shuttle-bus, nogle steg på andre steg af. – Dem, der skulle videre steg af flyet for en stund og samles i et lille rum, mens der blev skiftet til et større fly, og der kom så flere på.

Jeg havde inden min rejse forhørt mig om Qinhuangdao lufthavn, størrelsen af den lokale lufthavn osv. – Jeg forventede mig en lufthavn på størrelse med Aalborg taget i betragtning at der bor ca. 5 millioner registrerede kinesere i byen, og så er der de uregistrerede, turister og folk fra opland.

Men hvad mødte mig? En meget lille bygning, der var helt usædvanlig lille, og hvor der kun var en gate, en check-in ”kø” og et sikkerhedstjek, der var næsten ikke eksisterende – men igennem sikkerhedstjekket det kom jeg, også selv jeg skulle igennem ekstra kontrol af en yngre sikkerhedskvinde – hvorfor fandt jeg aldrig ud af, da jeg ikke bippede, men hun fik lavet sin grundige kropvisitering.

Direkte efter ankomsten til Qinhuangdao Lufthavn var der en masse tv-skærme. I en normal lufthavn ville de være til flyinformationer, men det var afløst af en tavle, hvor der anvendes sprit tusch – Det skal dog siges, der kun var to fly afgange denne dag.

Tv-skærmene blev brugt til at betrygge alle rejsende om at sikkerheden var forbedret efter det forsvundet fly fra Malaysia Airlines MH370, det sagde Jenny i hvert fald for at berolige mig, men sandheden var vidst for at skræmme mig – og det lykkes! Det eneste, som der blev vidst på skærmene var billeder af det forsvundne fly, hvordan de ikke kunne finde flyet nogen steder, selv lige inden afgang blev filmen stadig vist

– Det skal siges, at jeg ikke var MEGET behagelig ved denne rejse efter at have set denne film / nyhedsformidling, men frem skulle jeg vel? Det sidste stop som jeg tog var da jeg så flyet, et fly mindre end propelflyet mellem Aalborg – København, et fly der så særdeles slidt ud! – om flyet skulle holde hele turen, var jeg ikke sikker på, men jeg tog de sidste skridt mod flyet, og jeg fik klemt mig ned i de særdeles lille sæder, hvor jeg var alt for stor! Sæderne var langt fra beregnet til en dansker, en lille kineser kunne sidde her – men ikke meget mere!

Sikkerhedsvideoen i flyet var ikke eksisterende, men efter en lidt skræmmende tur, hvor den ene motor slår ud, giver et ordentlig brav med den efterfølgende kommentar ”Vi har lidt turbulens, så spænd sikkerhedsselen” – dog ar min sele spændt unde hele flyveturen.

Det var en fornøjelse at se flyveren blive skiftet ud efter landing, om det var årsagen vides ikke – men det skulle oprindelige have været det samme flynummer, altså en ændring.

Vi havde en planlagt mellemlanding i X, hvor der skulle skiftes ud i passagerne.

Efter endnu en flyvetur, og en ankomst til Pudong International lufthavn i Shanghai tog jeg metroen ind til centrum, hvor jeg skulle bo på et 4-stjernes hotel, der lå lige midt i byens gågade, hvor der er liv næsten døgnet rundt.

I gågaden gik man som slid i en tønde, op og ned af hinanden, man gik oveni hinanden! Shanghai er noget anderledes, og allerede på førstedagen gik man mellem så mange kinesiske turister såvel som udenlandske, en uvant situation for mig i Kina – på denne aften, på min lille times aften gåtur mødte jeg på mere end 20 danskere, eller jeg overhørte deres danske, nogle vare mere glade end andre

– De fleste var sure over at de ikke kunne finde vej, men jeg smilte kun indvendigt for jeg havde ingen problem med at finde hotellet.

Jeg brugte den gode stedsans, og min nogle hukommelse fra Google Maps, hvor jeg planlagde ruten til hotellet dagen forinden.

Hotellet, der havde 4 stjerner på facaden skulle senere vise sig at være et u-isoleret hotel, man kunne i hvert fald følge med i alle naboerne samtaler og gøremål natten lang.

[print_gllr id=1135 display=short]