Shanghai – Søndag

Søndag var en meget våd dag, jeg startede dagen lidt senere end normalt, da jeg havde været tidligt oppe hele ugen.

Det første som jeg tjekkede, da jeg stod op var vejrsituationen udenfor. Fra mit vindue på 9. sal lignede det et normalt vejr, overskyet men varmt – selv da jeg tjekkede vejrudsigten for Shanghai på internettet, hvor vejrudsigten sagde høj solskin, og over 30 grader. Jeg tænkte at det måtte blive en god dag, men da jeg kom ud af hotellet fik jeg mig en stor overraskelse. Jeg stod midt i gågaden, i øsende regnvejr – Det var særdeles vådt, lunt i vejret så det blev senere til torden.

 

Jeg startede med at gå en tur i gågaden, hvor der var rigtig meget liv også selvom der regnede rigtig meget! De lokale gadesælgere havde i dagens anledning pga. vejret skiftede deres irriterende legetøj og gadgets ud med paraplyer, og de fik solgt mange – RIGTIG mange! Jeg fik også adskillende salgstilbud, men afslog hvert eneste gang, da jeg allerede var gennemblødt – Så det måtte være spild af penge, tænkte jeg.

IMG_1428 IMG_1425

Hotellet ligger på Ninjing Lu, der er Shanghais hovedgade med masser af indkøbscentre og mennesker. – Man går som slid i en tønde på Ninjing Lu-gaden om aftenen. Efter mit besøg på Ninjing Lu fortsatte jeg til Park Hotel, der ligger ved Folkets park, som er et meget historisk hotel.

Efterfølgende besøgte jeg Shanghai Grand Teathre. Teateret er bygget i moderne stil mens det er omringet af ældre bygninger. Dette er en kæmpe bygning, og en stor konkurrent til Operahuset!

IMG_1438

Den første længere indendørs attraktion, som jeg besøgte om søndagen, var Shanghais Byplanlægningsmuseum for at få et overblik over Shanghais voldsomme udvikling fra en lille by i 1980 til dagens voldsomme megaby.

 

Efter turen på byplanlægningsmuseum gik jeg til folkets park, hvor jeg så en masse mennesker både mødre og fædre, der forsøgte at afsætte deres døtre og sønner. Forældrene arrangerede deres egen datingportal midt i Parken hver eneste søndag – En anderledes måde at sælge sin datter på, men det så ud til at virke. – Et initiativ til de danske mødre, som hænger på en datter, der er i giftealderen.

IMG_6342

Om aftenen var jeg på The Bund (Wai Tan), hvor man kunne se en masse spændende bygninger fra hver sin ”tidsalder”, idet de havde hver sin stil. Fra The Bund kan man se over på Pudong-området, hvor Shanghais høje bygninger er. Om aftenen er Shanghai lyst op, og man kan sige at om dagen er Shanghai flot, men om aftenen er Shanghai fantastisk med alt den udsmykning, som findes i byen.

 

[print_gllr id=1297 display=short]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *