Beidaihe

I mandags besøgte jeg Beidaihe, der en meget populær sommerattraktion. Beidaiha er en populær badeby, hvor der kun er liv om sommeren. Byen lukkes helt ned om vinteren, hvor ingen besøger den, men den om sommeren er velbesøgt af blandt andet af nogle af de rigeste russere og de mest prominente kinesere.

Siden 1890’erne har de velhavende kinesere, diplomater, højtstående regeringsfolk fra den kinesiske regering (Kommunistpartiet), og rige russere besøgt badebyen om sommeren, hvor byen er særdeles overfyldt. Eleverne fraråder simpelthen at man ikke besøger byen i den meget travle periode, dels fordi der er så mange arrogante folk, men også fordi der er for mange mennesker.

De prominente kinesere bruger Beidaihe dels som et afslapningssted, hvor de kan få luftet deres tanker, og ikke mindst komme væk fra Beijings meget varme sommer. Beidaihe er ikke så varm som i Beijing, og der er et hav, hvilket der ikke er i Beijing. Selv luften er meget mere ren i Beidahe – Den kinesiske luftforurening er nærmest ikke eksisterende i Beidaihe, da kystvinden hele tiden sørger for luftcirkulation og samme med de lokale bygningsrestriktioner, der siger man maksimalt må bygge 3 etager medvirker til at luften renses relativt hurtigt.

I Beidaihe er selv skiltene er oversat til russisk, så kineserne kan tjene gode penge på russerne, der ofte får tilbudt tingene til overpris.

Den generelle holdning til russerne er ikke positiv i både Beidahe og det centrale Qinhuangdao, da russerne er kendt for at være larmende, støjende og en anelse provokerende. Kineserne ser en lille smule ned på russerne, da de altid skal vise sig frem, og de ikke tager hensyn til kineserne. – På den anden side er kineserne også afhængige af turistindustrien og russerne, da Qinhuangdao stadig er en by i udviklingsfasen, hvor alle mennesker ikke har de fedeste jobs – hvis de overhovedet har et job.

Beidaiha er en del af byen Qinhuangdao, og grænser op til Kinas Bohaihavet (渤海). Beidaihe strækker sig over et areal på 70 km2, og en kystlinje på ca. 23 km.

Stranden er anerkendt dels på grund af de fine gæster, men også på grund af dens rene gule sandstrand, og det næsten klare badevand – Man skal endda betale en beskeden entre på 5 Yuan, hver gang man ønsker at besøge stranden – Denne entre er med til at sikre stranden en form for eksklusivitet.

 

Beidaihe er generelt kendt for sin smukke natur, ligesom bydelen har sit eget fugleopdræt paradis, med dertil hørende udkigsposter og museum. Sidstnævnte besøgte vi, hvor man fik et indblik i hvilke fugle der færdes i området, og der er RIGTIG mange fuglearter i Beidaihe området – over 500 forskellige af slagsen.

 

Shanghai – Tirsdag

Tirsdag blev dagen hvor jeg valgte at besøge Shanghai International Circuit. Racerbanen er en meget berømt og anderkendt racerbane inden for sportsgrenen motorsport. Banen der er 5,48 kilometer lang blev taget i brug i 2004 af Formula 1 og er siden årligt blevet gæstet af de hurtige formel 1 racere, senest blev banen besøgt for 3 uger siden, da det kinesiske F1 grand prix fandt sted.

Da jeg om ud til banen kunne jeg hørte motorlyd fra de forskellige klasser, det vidste sig senere at være Formel 1 og LeMans biler, efter alt at dømme nogle meget rige kinesere, som bare kørte rundt i sidste års modeller for sjov.

Jeg gik banen rundt, hvor to drenge spurgte om jeg havde lyst til at prøve at køre gokart på den officielle gokartbane, så det blev til en del omgange gokart – Hvor de viste sig at de var utrolig dygtige kørere, som nok bare manglede lidt sjov.

Efter at have besøgt gokart, og gået den resterende del af banen rundt, hvor man så racerbiler køre rundt kom jeg bl.a. en tur ind i VIP-lokalerne, Mediacenter, Pit-lanen, kontrolrummet, dommerrummet og start griden.

IMG_6876 IMG_6848 IMG_6754

Efter besøget på Shanghai International Circuit besøgte jeg nogle olympiske stadioner, som blev brugt under de olympiske lege i Kina.

IMG_2115 IMG_2106

Onsdagen blev brugt som transportdag, hvor jeg skulle med flyveren hjem til Qinhuangdao. Flyet startede fra en noget større lufthavn end Qinhuangdao Lufthavn, hvor der var en væsentlig bedre sikkerhed og kontrol inden afgang. Flyet var nyere, men pladsen var stadig urolig trang. Det var umuligt at sidde komfortabelt overhovedet, så det blev en lang tur.

Shanghai – Mandag

Mandag morgen tog jeg med metroen, kun et enkelt stop, til Pudong-området. Pudong området er kendt for at have alle Shanghais store og flotte bygninger.

Pudong området, der ligger på den modsatte side af mit hotel (den østlige del) af Huangpu floden. Pudong området som i dag er Shanghais mest moderne bydel, er blevet bygget på mindre end 20 år, og det er her Shanghais skyskrabere er.

Pudong anvendes i det daglige som et af Asiens vækstområder, idet noget af Kinas finansielle og kommercielle hjerter ligger her.

Det første man ser når man kommer ud af metroen er Oriental Oearl Tower, der er Shanghais højeste bygning i øjeblikket, der bygges på livet løs. Tårnet er 468 meter højt.

IMG_1971IMG_6583

Efter en længere gåtur langs floden, besluttede jeg mig for at tage op i højderne. Jeg tog op i Jin Mao bygningen, der er en af Asiens højeste bygninger. Jin Mao er en 88 etagers høj skyskraber, og netop tallet 8 symboliserer fremgang i den kinesiske kultur, og tallet 8 har været en stor del af tankegangen under opførelsen af Jin Mao.

IMG_6599IMG_6580

Jin Mao anvendes til dagligt som turistattraktion, men har også kontorer, restauranter, natklubber, hotel og shopping centre.

Jeg opholdte mig hele dagen i Pudong-området, hvor jeg var inde og se utallige shopping centre med meget eksklusive produkter, en park, hvor de lokale arbejdere fik ”frisk” luft i pausen samtidig med de fik lidt motion.

 

Om aftenen satte jeg mig på en bænk på kajen og nyd en kop varm kakao fra Starbucks. Jeg satte mig til rette kvarter i syv i takt med at solen gik ned. Præcis kl. 19.00 tændte alle bygninger med deres flotte lysudsmykninger.

IMG_6619

Fra Pudong er det muligt at se den store kontrast mellem The Bund, siden hvor mit hotel ligger, og Pudong området.

 

Shanghai – Søndag

Søndag var en meget våd dag, jeg startede dagen lidt senere end normalt, da jeg havde været tidligt oppe hele ugen.

Det første som jeg tjekkede, da jeg stod op var vejrsituationen udenfor. Fra mit vindue på 9. sal lignede det et normalt vejr, overskyet men varmt – selv da jeg tjekkede vejrudsigten for Shanghai på internettet, hvor vejrudsigten sagde høj solskin, og over 30 grader. Jeg tænkte at det måtte blive en god dag, men da jeg kom ud af hotellet fik jeg mig en stor overraskelse. Jeg stod midt i gågaden, i øsende regnvejr – Det var særdeles vådt, lunt i vejret så det blev senere til torden.

 

Jeg startede med at gå en tur i gågaden, hvor der var rigtig meget liv også selvom der regnede rigtig meget! De lokale gadesælgere havde i dagens anledning pga. vejret skiftede deres irriterende legetøj og gadgets ud med paraplyer, og de fik solgt mange – RIGTIG mange! Jeg fik også adskillende salgstilbud, men afslog hvert eneste gang, da jeg allerede var gennemblødt – Så det måtte være spild af penge, tænkte jeg.

IMG_1428 IMG_1425

Hotellet ligger på Ninjing Lu, der er Shanghais hovedgade med masser af indkøbscentre og mennesker. – Man går som slid i en tønde på Ninjing Lu-gaden om aftenen. Efter mit besøg på Ninjing Lu fortsatte jeg til Park Hotel, der ligger ved Folkets park, som er et meget historisk hotel.

Efterfølgende besøgte jeg Shanghai Grand Teathre. Teateret er bygget i moderne stil mens det er omringet af ældre bygninger. Dette er en kæmpe bygning, og en stor konkurrent til Operahuset!

IMG_1438

Den første længere indendørs attraktion, som jeg besøgte om søndagen, var Shanghais Byplanlægningsmuseum for at få et overblik over Shanghais voldsomme udvikling fra en lille by i 1980 til dagens voldsomme megaby.

 

Efter turen på byplanlægningsmuseum gik jeg til folkets park, hvor jeg så en masse mennesker både mødre og fædre, der forsøgte at afsætte deres døtre og sønner. Forældrene arrangerede deres egen datingportal midt i Parken hver eneste søndag – En anderledes måde at sælge sin datter på, men det så ud til at virke. – Et initiativ til de danske mødre, som hænger på en datter, der er i giftealderen.

IMG_6342

Om aftenen var jeg på The Bund (Wai Tan), hvor man kunne se en masse spændende bygninger fra hver sin ”tidsalder”, idet de havde hver sin stil. Fra The Bund kan man se over på Pudong-området, hvor Shanghais høje bygninger er. Om aftenen er Shanghai lyst op, og man kan sige at om dagen er Shanghai flot, men om aftenen er Shanghai fantastisk med alt den udsmykning, som findes i byen.

 

Turen til Ningbo

Lørdag morgen tog jeg det meget tidlige morgentog fra Shanghai til Ningbo. Jeg gik fra hotellet lidt over 05.00 om morgen for at komme gennem metroen. Myldre trafikken, selv på en lørdag, var så småt begyndt at tage fat, jeg skulle ligeledes have hentet togbilletten, inden toget afgik kl. 07:00.

Ningbo er en kystby med meget skibstrafik og produktion ligesom Qinhuangdao. I Ningbo er der mere end 8 millioner.

Toget var et af Kinas meget hurtige toge, der nåede helt op på 350 km/t på visse strækninger, og efter to små to timer var jeg i Ningbo.

I Ningbo mødtes jeg med min fætter og hans kæreste, der bor og arbejder i byen. Jeg fik yderligere set noget af byen, en masse spændende gader, bydele og min fætters arbejdsplads.

Jeg var også oppe i en af byens mange høje bygninger, hvor jeg havde overblik ud over det meste af byen. Fra udkigstårnet, og efter det som jeg havde set i Ningbo forinden, kunne jeg hurtigt slå fast: Ningbo er en udviklet by, men en by i rivende udvikling! Der bygges og bygges overalt – endda mere end i Qinhuangdao.

Ningbo er en meget pæn by, meget bedre end min hjemby Qinhuangdao, og man kan også mærke at folk tjener mere – bygningerne er pænere og højere, folk gør mere ud af sig selv, og man ser ingen ladcykler, hvor man i Qinhuangdao ser dem overalt – I Ningbo bruger de biler som transportmiddel.

Ningbo er mange stadier foran Qinhuangdao rent udviklingsmæssigt. I Ningbo ser man også flere udlændige i Ningbo, hvor det stadig er en sjældenhed i QInhuangdao. I Qinhuangdao hilser man ligefrem på hinanden, hvis man møder en udlænding på gaden.

 

På grund af den nationale ferie, var det begrænset med sæder på vej hjem – Først var alle tog helt udsolgt, inden billetdamen forbarmede sig over at jeg ikke kunne komme hjem til Shanghai, så hun fandt et sæde –dog i et af de langsomme toge – der dog stadig kører små 200 km/t, men ulempen er at det skal holde tilbage for de andre tog og stoppe ved samtlige stationer.

Prisniveauet er også anderledes på dette tog, under halv pris, hvilket betyder at der nogle helt andre personer med toget.

I den togvogn som jeg sad fra Ningbo til Shanghai var Farmer-kupen, det vil sige at alle arbejderne fra landet var med. Jeg tror ikke at de har set skyggen af et bad i meget lang tid, DER STANK UTROLIG MEGET! – så er der lige pludseligt langt fra Ningbo til Shanghai, jeg kom ind til Shanghai togstation ved midnatstid, og tog herefter en taxa ud til hotellet, da metroen lukker ved 22:30-tiden.

Qinhuangdao – Shanghai

Flyveturen til Shanghai og en forlænget weekend i Shanghai

Jeg fik i fredags, fredag den 25. april tidlig maj—ferie, idet kinesernes først fik det torsdagen efter, og deres ferie sluttede officielt mandag, men mange kinesere arbejder enten søndag før ferien eller i ferien, for at få arbejdskabalen til at gå op.

Jeg har 11 sammenhængende dage, så jeg klager ikke!

Dagene er blevet brugt til en masse forskellige ting: Det er blevet til dage både sammen med eleverne, der også først fik ferie om torsdagen. Fredag blev dagen, hvor jeg rejste til Shanghai både for at møde min fætter og hans kæreste, men også for at se den store kulturelle forskel, som der er mellem Shanghai, Beijing og ikke mindst Qinhuangdao.

 

Flyveturen skulle starte fra Qinhuangdao, der var en 3 timers flyvetur med et enkelt stop undervejs, så flyveren fungerede som en halv shuttle-bus, nogle steg på andre steg af. – Dem, der skulle videre steg af flyet for en stund og samles i et lille rum, mens der blev skiftet til et større fly, og der kom så flere på.

Jeg havde inden min rejse forhørt mig om Qinhuangdao lufthavn, størrelsen af den lokale lufthavn osv. – Jeg forventede mig en lufthavn på størrelse med Aalborg taget i betragtning at der bor ca. 5 millioner registrerede kinesere i byen, og så er der de uregistrerede, turister og folk fra opland.

 

Men hvad mødte mig? En meget lille bygning, der var helt usædvanlig lille, og hvor der kun var en gate, en check-in ”kø” og et sikkerhedstjek, der var næsten ikke eksisterende – men igennem sikkerhedstjekket det kom jeg, også selv jeg skulle igennem ekstra kontrol af en yngre sikkerhedskvinde – hvorfor fandt jeg aldrig ud af, da jeg ikke bippede, men hun fik lavet sin grundige kropvisitering.

Direkte efter ankomsten til Qinhuangdao Lufthavn var der en masse tv-skærme. I en normal lufthavn ville de være til flyinformationer, men det var afløst af en tavle, hvor der anvendes sprit tusch – Det skal dog siges, der kun var to fly afgange denne dag.

Tv-skærmene blev brugt til at betrygge alle rejsende om at sikkerheden var forbedret efter det forsvundet fly fra Malaysia Airlines MH370, det sagde Jenny i hvert fald for at berolige mig, men sandheden var vidst for at skræmme mig – og det lykkes! Det eneste, som der blev vidst på skærmene var billeder af det forsvundne fly, hvordan de ikke kunne finde flyet nogen steder, selv lige inden afgang blev filmen stadig vist

– Det skal siges, at jeg ikke var MEGET behagelig ved denne rejse efter at have set denne film / nyhedsformidling, men frem skulle jeg vel? Det sidste stop som jeg tog var da jeg så flyet, et fly mindre end propelflyet mellem Aalborg – København, et fly der så særdeles slidt ud! – om flyet skulle holde hele turen, var jeg ikke sikker på, men jeg tog de sidste skridt mod flyet, og jeg fik klemt mig ned i de særdeles lille sæder, hvor jeg var alt for stor! Sæderne var langt fra beregnet til en dansker, en lille kineser kunne sidde her – men ikke meget mere!

Sikkerhedsvideoen i flyet var ikke eksisterende, men efter en lidt skræmmende tur, hvor den ene motor slår ud, giver et ordentlig brav med den efterfølgende kommentar ”Vi har lidt turbulens, så spænd sikkerhedsselen” – dog ar min sele spændt unde hele flyveturen.

Det var en fornøjelse at se flyveren blive skiftet ud efter landing, om det var årsagen vides ikke – men det skulle oprindelige have været det samme flynummer, altså en ændring.

Vi havde en planlagt mellemlanding i X, hvor der skulle skiftes ud i passagerne.

Efter endnu en flyvetur, og en ankomst til Pudong International lufthavn i Shanghai tog jeg metroen ind til centrum, hvor jeg skulle bo på et 4-stjernes hotel, der lå lige midt i byens gågade, hvor der er liv næsten døgnet rundt.

I gågaden gik man som slid i en tønde, op og ned af hinanden, man gik oveni hinanden! Shanghai er noget anderledes, og allerede på førstedagen gik man mellem så mange kinesiske turister såvel som udenlandske, en uvant situation for mig i Kina – på denne aften, på min lille times aften gåtur mødte jeg på mere end 20 danskere, eller jeg overhørte deres danske, nogle vare mere glade end andre

– De fleste var sure over at de ikke kunne finde vej, men jeg smilte kun indvendigt for jeg havde ingen problem med at finde hotellet.

Jeg brugte den gode stedsans, og min nogle hukommelse fra Google Maps, hvor jeg planlagde ruten til hotellet dagen forinden.

Hotellet, der havde 4 stjerner på facaden skulle senere vise sig at være et u-isoleret hotel, man kunne i hvert fald følge med i alle naboerne samtaler og gøremål natten lang.

 

 

Sportsmeeting på det Olympiske Stadion

Tirsdag morgen skulle alle skolens elever samles foran hovedbygningen kl. 6:30. Eleverne skulle samles for først at gøre mandtal, og senere stille op i kolonner – sådan, at der kl. 07:00 (Og det var på sekundet!) kunne gås i samlet flok til det olympiske stadion, hvor der skulle være byens skolemesterskaber for universiteter inden for sportsgrenen atletik.

De helt morgenfriske elever møder en halv time før tid.
De helt morgenfriske elever møder en halv time før tid. Altså kl. 06 om morgenen!!

Kl. 8 startede en 2 timers lang åbningscermoni hvor det kinesiske militær. Det kinesiske militær gik forrest i åbningscermonien, og var de første til at give et show til publikum – Efter militærets opvisning og efterfølgende hejste det kinesiske flag. – Se billeder til sidst i indlægget.

 

Det olympiske stadion, så desværre meget forfaldent og slidt ud. – Men så er det generelle billede for Kina desværre. Kineserne gør meget ud af at bygge hurtigt og MEGET stort, men når kineserne først har bygget det færdigt, tager kineserne ikke højde for vedlighedholdelsesomkostninger og rengøring.

Det olympiske stadion så trist ud, også selvom man ser rengøringsfolk overalt på stadionet. Man bliver hurtigt skuffet og trist, når man ser det olympiske stadion idet det ser meget slidt og forladt ud.
Alle stolene er fuldstændig snavset og ulækre. Eleverne var forberedt, og alle elever havde taget plasticposer, aviser og rengøringsartikler med for at fjerne lidt snavs på de meget snavset siddepladser.

IMG_6040.JPG

Det værste, som der kan ske for en kineser er at vedkommende får sol, og at man deraf bliver lidt solbrun og får kulør i ansigtet – Det er en af de meget store kulturelle forskelle, hvor man i Danmark slikker alt den sol, som man kan og at man i Danmark anser solens varme stråler som en luksus. – I Kina er solens stråler forbundet med arbejderklassen, lavtlønnede og udendørsarbejderne, så eleverne dækker sig ind i masker, kasketter, solbriller og bruger paraply for at dække sig for solens farlige stråler.

 

Skolens hold, E&A College, deltog også med deres helt eget sportshold. På holdet var ene af mine studerende, som var en del af løbeholdet.
Det var en af mine engelsk-studerende kaldet Woods, som skulle løbe 100 meter. Han var inden løbet meget nervøs, og bad mig støtte ham ved sidelinjen, hvilket jeg gjorde under alle hans løb. – Så fik jeg også muligheden for en løbetur på det olympiske stadion, og at gå runde blandt alle deltagerne. Det bør dog nævnes at alle lagde mærke til mig, fordi jeg var en UDLÆNDING!! Så det var begrænset, hvor meget jeg kunne løbe. Holdet ville ellers gerne have jeg deltog på skolens hold, men jeg deltog senere i et lærerløb.

Om det var min støtte, eller de andre elevernes niveau, som gjorde udslaget for resultatet – ved jeg ikke, men Woods vandt alle sine løb og blev nummer 1 blandt alle deltagerne. 1. præmien, som jeg modtog sammen med den glade elev, var en dunke vaskemiddel. – Det bør dog tilføjes, at jeg synes ikke at tempoet var særdeles højt i løbende, men højt taget i betragtning at de sidder stille dagen lang.

 

Begge dage var der forskellige atletik disicpliner, og efter en afskedsceremoni onsdag over middag med efterfølgende præmieoverraskelse, havde alle elever en mindre ferie.

Den internationale arbejderdag bliver også fejret i Kina, hvor man holder en ferie fra torsdag til søndag, begge dage inklusiv.

 

Min 21-årige fødselsdag

Min 21-årige fødselsdag skulle afholdes på kinesisk grund, ligesom min 18-års fødselsdag også blev afholdt i Kina, dog i Beijing sammen med min familie. Denne gang skulle jeg holde den sammen med mine kinesiske venner.

Dagen er den 22. april – Dagen startede med lykønskninger over telefonen, WeChat og QQ – de to sidstnævnte er kinesiske sociale medier.

Både mine kollegaer og de studerende lykønskede mig dagen igennem, der kom gaver og fødselsdagskager fra alle steder – Det var en meget overvældende oplevelse.

Sidste lektion var kl. 17:00, hvor jeg havde fri efter. Klokken 18.00 havde jeg fået at vide at jeg skulle holde mig klar, og lidt i 18.00 kom der 8 gæster, der gerne ville fejre min fødselsdag sammen med mig.

Vi tog på en kinesisk restaurant, hvor man hver især bestilte den ret som man selv ønskede allermest.

Der er mange forskellige kinesiske traditioner, blandt andet at man skal spise nudler for et langt liv, og at man skal drikke en masse øl og ellers spise kinesiske lykønskningskager.

(Indlægget fortsætter efter billederne)

IMG_5691 IMG_5687 IMG_5685 IMG_5684 IMG_5679

Alt i alt havde jeg en rigtig god og dejlig fødselsdag, også selvom den blev holdt langt væk fra det lille danske kongerige og uden hjemmelavede boller og kagemand med dertilhørende varm kakao, men mon ikke jeg bliver fejret, når jeg kommer hjem til Danmark.

 




 
 

Familiens ophold i Qinhuangdao

Fredagen blev brugt som rejsedag mellem Beijing og Qinhuangdao.

Den oprindelige plan var at vi ville tage toget i samlet flok, alle 7 personer, men da alle D-train, de hurtige toge, var udsolgt – booket op blev planen straks ændret til at vi ville tage bussen.
Det betød at vi skulle tage metroen ud til lufthavnen, og fra lufthavnen tage bussen til Qinhuangdao.

Bussen, der skulle være lignende den som jeg havde taget til Beijing lørdagen forinden.  Billetterne blev bestilt, dog til den dobbelte pris af hvad jeg gav for at komme fra Qinhuangdao til Beijing, men der var ikke andre muligheder, så den tog vi.

Det viste sig senere, da vi kom ind i bussen, at vi havde fået Luksusbussen eller VIP-udgaven, idet der i bussen var installeret gamle 1. klasses flysæder i fuld læder, der var særdeles komfortable at sidde i. Den 4-timers bustur føltes lige pludselig ikke så lang. Mens nogle tog en lur, så andre på den store forskel mellem de kinesere, som bor i byen og dem, som bor på landet. De lever under ringe forhold, men kineserne er ikke vant til andet – så de klager ikke.

IMG_5256 IMG_5255

Efter at have installeret familien på deres hotel i Qinhuangdao, mødtes vi med Jenny og Sarah senere på aftenen, der gerne ville hjælpe os med at finde et godt spisested til os. – Den første aften stod på koreansk mad, efter anbefaling fra Nicolai.

IMG_5276 IMG_5307

Lørdag startede med morgenmad på hotellet, hvorefter vi tog mod centrum. I centrum blev de vist rundt, og fik set det meste af centrum, hvor jeg blandt andet viste dem hvor jeg handlede ind, hvor man kunne spise osv.

Først på dagen blev ligeledes til et besøg hos skrædderen, hvor der skulle syes tøj, et enkelt jakkesæt til mig.

Vi besøgte også det lokale fiskemark, der serverede lidt af hvert.

IMG_5292 IMG_5293

Middagen blev spist på en fin restaurant, hvor vi fik stærk mad. – Eller i hvert fald noget af maden var særdeles krydret.

IMG_1321 IMG_1317 IMG_5295

Med os hele dagen havde vi Sarah og Jenny som vores private guider og tolke.

Om eftermiddagen blev min arbejdsplads og deres skole vist frem: De fik hele skolen, og en fortælling om hvordan hverdagen fungerer, ligesom de så min lejlighed.

IMG_5301
Farfar der prøver min kinesisk nationaldragt.

Lørdag aften bød på hot pot, der fungerer i at der står en gryde på midten, hvor man putter alt mad i – det kan blandt andet være grøntsager og kød.

IMG_5325 IMG_5320 IMG_5313

Søndag tog vi til den kinesiske mur, hvor jeg nu på 3. gang besøgte den og derfor kunne fortælle lidt om stedet, men vi havde også Jenny med til at supplere med informationer om muren og dens funktion.
Dragens hoved, som muren så flot kaldes, da det er her muren startede i sin tid.

(Indlægget fortsætter efter billederne)

IMG_5431 IMG_5417 IMG_5416 IMG_5413 IMG_5408 IMG_5405 IMG_5402 IMG_5389 IMG_5381 IMG_5380 IMG_5376 IMG_5357 IMG_5344 IMG_5341 IMG_5335 IMG_5328 IMG_5332

Om eftermiddagen, efter besøget på den kinesiske mur var det endnu gang tid til en omgang byvandring.

Til aften havde Farmor, farfar og jeg inviteret til 3 x dansk fødselsdag på kinesisk grund.

Den lokale restaurant, Kings, blev offeret for invasionen af 9 sulte danskere og 2 kinesere. Lokalet blev pyntet op med lagkage og en masse danske flag både på bordet og i loftet.

Der blev bestilt 9 forskellige retter, og næsten alle retter blev spist op, inden den medbragte og meget flotte lagkage skulle spises.

Alle spiste lagkagen op undtagen den mindste fra Mikkelsen-klanen, der måtte overgive sig og se sig slået af Sarah, der endda blev ved med at spise lagkage efter Nicolai havde hejst flaget – Sikke en skændsel for familien, vores værdighed er forsvundet…

IMG_5516 IMG_5515

Mandag morgen blev det til en strandtur, der ikke ligger andet end 5 minutters gang fra min lejlighed inden at vi skulle til middag hos en af mors tidligere kolleager, og min nuværende kollega Ada.

Mandag eftermiddag blev familien sendt retur til Beijing, hvor de om tirsdagen skulle flyve mod Danmark igen, 4 taxier blev bestilt, så der var plads til bagage og følge. – Både Jenny, Sarah og jeg følte dem sikkert til toget, også helt ud til den rigtige kupe, så vi var sikker på de ikke tog toget mod Rusland.

IMG_5507 IMG_5499 IMG_5487 IMG_5483 IMG_5472IMG_5537IMG_5536IMG_5634IMG_5532IMG_5638

IMG_5433
Kommunalt arbejde når det er bedst, 3 til at kigge og en til at arbejde.

 




Livets gang i Kina