En uge tilbage

Under en uge tilbage: Der er ikke så meget tid tilbage, inden jeg sætter mig i flyveren på vej til det danske kongerige. Jeg glæder mig til at kunne indånde den friske luft, som vi har i Danmark! Luften som vi til dagligt ikke sætter pris på! – Men efter at have levet i Kina i godt 3 måneder, ser man anderledes på mange ting, ikke bare på den friske luft. Det gælder også de mange måder som vi håndterer vores dagligdag sammenlignet med en kineser.

 

Tirsdag var sidste afdelingsmøde inden jeg skulle rejse mod Danmark. Jeg kom ned til mødet som normalt med papir, blyant og en flaske vand i hånden, så man havde lidt at fornøje sig med under mødet, da mødet for det meste ender i tøsefnidder på kinesisk – sladder om eleverne og hvad ellers de kunne finde på.

Men denne gang var mødet ikke aflyst (stor overraskelse), dog rykket en halv time senere for mit vedkommende.

Det resulterede i at jeg blev overrasket, særdeles overrasket – mine arbejdskollegaer holdte Surprice party for den nu lille Alexander fra Danmark.

Det var noget af en overraskelse at komme ind til dem – mine kollegaer stod klar med dansk flag, kinesisk flag, sodavand og en masse dejligt kinesisk mad.
– Jeg fik et ekstra smil på læben, da de sagde at det var det mindste, som De kunne gøre for mig efter mange måneder hårdt arbejde, og godt socialt samvær.
Min leder spurgte noget forundret over hvordan eleverne kunne have et så godt forhold til mig på så kort tid, det var hun meget imponeret over.

De sidste dage har budt på mange afskedsmiddage, både til frokost og aften hvor mange siger tak for denne gang, og at de håber at jeg er tilbage indenfor den nærmeste fremtid.

De sidste godt 3 måneder, har jeg boet i denne lejlighed, hvor jeg ikke har skulle tænke på at lave mad eller gøre rent.
Det er meget anderledes at bo i Kina kontra Danmark. F.eks, når man ønsker at gå i bad skal man huske at tænde vandvarmeren et par timer inden, og det vigtigste er at slukke vandvarmeren inden man starter brusebadet, så man ikke kommer i stødet!
Vinduerne er utætte, og ikke noget der ligner termoruder – dørene er ikke isoleret, så det er muligt at høre samtalen på gangene.

Min lejlighed er er dejligt sted at bo, meget tæt på det hele. -men det bliver også godt at komme hjem til de vante rammer i Danmark, og ikke mindst mors kødgryder.

 

 

Efter godt 3 måneder i Kina kom dagene, hvor jeg skal tage afsked og vende snuden hjem! Dage, som jeg ikke kan komme uden om, men som man ville ønske man kunne – Kina 2014: Et arbejde som jeg senere vil og kan tænke tilbage på med en masse gode oplevelser, erfaringer og ikke mindst en masse nye gode venskaber, der kan bruges i fremtiden.

 

 

Dette ophold har givet blod på tanden, og det er bestemt ikke sidste gang jeg tager til Kina, men i hvilken forbindelse jeg tager til Kina næste gang er sidste uvis. Kina er et land meget anderledes end Danmark, men samtidig meget lig hinanden. Kina er et oplevelsesligt land, der gør tingene på deres måde.

Tiden flyver af sted

Tiden flyver af sted. Semesteret er ved at være ovre og skolen gør klar til at lukke ned i sommerperioden.
Den længe ventede sommerferie for både elever og undervisere står for døren – en ferie som alle eleverne ser meget frem til da de endelig får muligheden for at kunne rejse hjem til familien, og bruge en masse tid sammen med dem.

 

Men med sommerferie hører også en masse glade mennesker, der efter mange års slid endelig er færdig med studiet og at læse fra tidlig morgen til sen aften.
I skolegården er alle mennesker glade, og den anden dag var eleverne også ”klædt ud” inden deres afgangsbillede skulle tages.

Jeg fik fornøjelsen af at være med på både gruppebilleder, men også enkeltbilleder – De var helt vilde for at få en udlænding med på billedet.

IMG_7898 IMG_7878 IMG_7877 IMG_7876 IMG_7894

Det er desværre sådan at mange elever får en uddannelse, men får ikke senere muligheden for at bruge uddannelsen. Det skyldes at det ligger til den kinesiske tradition, at man skal sørge for sin familie og ikke mindst forældre – Så efter endt uddannelse rejser eleverne tilbage til hjembyen, og får det job som de nu kan finde – også fabriksarbejde, hvis det er det eneste ledige; dog er flere elever født til at skulle overtage familiens virksomhed.

 

Med de afsluttendes elevers sidste eksamen, og dermed enden på deres skoledage er der efterfølgende blevet meget tomt på skolen – Der er kun 1.,2. og 3. års tilbage på skolen, men mange af disse har dels travlt med deres egne eksamen men flere er også blevet færdig og derfor rejst hjem. Skolen begynder langsomt at lukke ned i takt med sommerferien kommer nærmere.

De dimitterede elever sover stadig på skolen, men bruger tiden på at drikke sig gylden hvilket betyder mange rigtig mange slagsmål og ikke mindst politi.

 

Med sommeren kommer også det varme vejr, de sidste par dage har jeg haft fornøjelsen af at have mellem 35-40 grader, så det bliver hurtig meget meget varmt! Det bliver ikke bedre af at man som lærer skal have lange bukser på, og klasseværelserne ikke har noget, der ligner aircondition, isolering eller udluftning. Det eneste udluftning der er i klasselokalerne er 2 meget små vinduer, som kan åbnes en lille smule. – Forestil dig 40 grader, 70 elever og en lærer, som skal undervise – Ingen klager, for de har intet valg Men varmt er det!

Men med 40 grader udendørs ser man mange busser som står helt af, og derfor har mange buschauffører åbnet ind til motoren for at få lidt ekstra luftkøling, som på billedet nedenunder.

IMG_8298

Andre bruger stadig heste som transportmiddel – Et bevis på at Qinhuangdao stadig er i udviklingszonen, der sker meget udvikling for at få byen til at fremstå pænere, men de fattige og det gamle Kina findes stadig i byen. Der er stor forskel mellem rig og fattig.

IMG_7575

Sommeren byder sig velkommen sammen med at der begynder at komme mange kinesiske turister, dette betyder at byen får sig en gevaldig ”makeover”. Der kommer nye blomstre, gaderne gjort rene osv.

IMG_7884IMG_8307IMG_8078IMG_7956IMG_7940

Billedet er fra en tidlig morgen, hvor smoggen er meget tidlig – Det kan nemt forveksles med tåge.

IMG_7851

Da skolen er ved at lukke ned, og der ikke er så mange timer tilbage, tog en af mine elever og jeg ud på en 6-timers lang cykeltur rundt i Qinhuangdao for at opleve andre sider af byen end dem som man ser fra bussen, taxier og med de andre elever.  Det første stop blev dog ikke særlig langt væk fra skolen, da den ene cykel var punkteret – Det tog 10 minutter, hvor slangen blev lappet og en ny ventil blev sat i – Prisen for dette: 3 Yuan!!! Nedenfor er billeder af cykelhandleren og hans forretning.

IMG_7888 IMG_7891 IMG_7889

Vi tog senere  bussenud til The First Pass under Heaven – Shanhaiguan Ancient Town, hvor der er ved at blive bygget en turistby med alle de ting, som man ikke vidste man havde brug for.

IMG_7990 IMG_7992 IMG_7993 IMG_7995

 

Se alle billederne med dertilhørende tekst i galleriet nedenfor:

 




 

Yansai Lake

Søndag var vejret desværre meget tåget, og lidt køligt kun omkring de 20 grader.

Søndagen blev brugt på at besøge Yansai Lake, der er en sø, og de omkringliggende bjerge.

Yansai Lake ligger i et meget naturskønt område, godt oppe i højderne omgivet af bjerge med floder, hvor vandet er utrolig rent.

Søen blev menneskeskabt af kineserne i 1974, da de mange dæmninger blev bygget for at beskytte det meget rene vand, som var og stadig er i området.

Området er et meget attraktivt sted for kinesere, der kommer for at se bjergene, floden, nyde den friske luft og ikke mindst besøge fuglereservatet.  Fugleparken (Fuglereservatet) har mere end 2.000 forskellige varianter af fugle – I sommermånederne er der flere fugle, idet mange fugle immigrerer til området.

I området er der utrolig mange fugle både dem der er fanget i et stort bur, men også mange frie fugle. Fuglene i burene havde meget beskedne levevilkår, og har ikke rigtig mulighed for at udfolde sig – Dyr har generelt meget dårlige leveforhold i Kina, hvilket vi også kunne se da vi besøgte en egernpark og en rådyrpark, hvert dyr har sit eget lille bur, og havde ikke mulighed for at bevæge sig rundt.

 

For at komme op til søen tog vi en svævebane, der let og elegant fik os over bjergtoppene – Sikkerheden var begrænset, og inden man kom ombord kunne man se en masse ødelagte vogne, der allerede var faldet ned – Vedligeholdelsesposten er minimal i Kina!

 

Udover en tur i svævebanen, tog vi på en tur i lystbåde, som sejlede os rundt i området i den store flod, udsigten var desværre begrænset på grund af den meget tætte tåge.

På sejlturen var det muligt at se hvordan store mængder vand falder ned fra dæmninger til den store sø, og ellers var det muligt at få et overblik over søen: langs Yansai Lake er mange forskellige formede klipper, natur, træer – både grantræer og frugttræer, specielt kirsebær.

 

Yderligere bød dagen på bjergbestigning og bjergvandring.

 

 

Changli og Wufengshan

Søndag drog Jenny, Sarah og jeg fra morgenstunden ud på bustur. Bustuen, der var en godt 50 kilometers lang og varede en god time.
Vi kørte ad nogle mindre kinesiske landeveje – nogle steder, var der kun grusvej, men for det meste var vejen asfalteret – Det var en spændende oplevelse, ikke mindst fordi buschaufføren kørte bussen som var han professionel racerkører!
Chaufføren kørte som var han hævet over færdselsloven, han foretog alle de forbudte trin! – Busturen bød på både overhaling højre om / indenom, og også kørsel imod færdselsretning – de modkørende bilister trak længere ud til højre, så der var plads til 3 biler. – Kørestillen virkede meget normal for chaufføren – og pga. bussen var højere end 2 meter, havde den mange steder problemer med at kommer under bomme, og igennem tunneler
Hvad er løsningen på dette? Tjah, i Kina bruger man grøften –Så halvdelen af bussen i grøften, mens resten af bussen kører på vejen, vel at mærke i modsat færdselsretning! Alt sammen meget underholdende, og ikke mindst hjertepumpende… På turen fik man det ene adrenalinkick efter det andet, selv for de garvede kinesere.
Dagens første destination var Changli – på vejen fra Qinhuangdao til Changli så jeg en masse mindre landsbyer, hvor en dansker aldrig kunne drømme om at bo! De levede under kummerlige forhold, ingen elektricitet, og kun et beskedent toilet og bad.
– Det er stadig hverdagen for mange Kinesere. Der er mange kinesere, som lever under ”fattigdomsgrænsen”, men som de selv siger: de har det godt, de nyder livet, og er glade for det de har – De ”fattige” kinesere er lykkelige for hvad de har, og de er ikke vant til andet, så de anser ikke sig selv som fattige men rige, ikke på penge; men rige på andre ting f.eks. lykken over at leve, og kunne få mad hver dag.

Changli, der er en forstadsby til Qinhuangdao – Qinhuangdao er hovedbyen ”Kommunen”, ligesom Hirtshals hører under Hjørring Kommune. Changli er et landbrugsområde i den nordøstlige del af Hebei provinsen, lidt væk fra kysten, tæt på bjerge.
Changli er en kendt kinesisk by, ikke på grund af at byen lægger nær kysten, eller fordi byen ligger i et kuperet område med masser af bjerge, men fordi det er Chinas største vinområde. I Changli produceres der vin overalt og i meget store mængder!
Changli sammenlignes med Frankrigs Bordeaux region, idet mere end 80 % af de dyrkede områder er af Cabernet Sauvignon druen, heraf navnets Kinas Bordeux område.

Grunden til at vi besøgte Changli skyldes at Sarahs familie bor i Changli. Familien bor i byens største boligfælleskab, hvor udlændinge er et væsen fra et andet planet – Sarahs familie havde ikke haft udenlandsk besøg før, så det var meget stort, ikke bare for familien, men også venner og bekendte – Der alle kiggede en ekstra gang, selv da jeg fik en rundvisning i området, blev jeg beluret noget.
Sarahs familie, der foruden Sarah består af Lillebror, far og mor, havde lavet en ordentlig middag, mere end nogen af os kunne spise op. Middagen var rigtig traditionel kinesisk mad, lavet med mors kærlighed, og det smagte alt sammen rigtig godt!
Efter at have besøgt familien, og spist en god middag – Snakket en del om Danmark under middagen, Danmark er et stort emne i Kina, ikke mindst efter Dronningen og Prinsgemalens besøg. Deres besøg kommer der en opdatering om inden længe.
Kinesere er meget nysgerrige om den danske velfærd, hvordan alle mennesker kan have et godt job, og alle er rige – Det er i hvert fald deres opfattelse, men det er vel også rigtig når en kinesisk lønning og dansk kontanthjælp sammenlignes.

Efter en god middag, kørte vi alle tre op i bjergene i Sarahs bil, en Nissan QQ, helt ny – I Kina er de studerende ikke så glade for at vise sig frem, så de siger hellere til medstuderende at de kommer fra en normal familie end realiteten – det ses også mange gange på forskellen fra kinesernes tøj, når de går på skolens område, kontra når de går rundt i centrum eller hjemme i privaten – Kinesere gør meget ud af at vise at de er ”fattige” og ikke vise deres velstand frem – I hvert fald, når de er studerende. – I Kina er det vigtigste ord ”Be Modest”.

Vi besøgte Wufeng-bjerget (Wufengshan på kinesisk), der ikke ligger særlig langt fra Sarahs bopæl. Wufeng—bjerget er velbesøgt af kineserne, der valfarter hertil både i foråret og i sommermånederne. Kinesernes valfarten skyldes at området er ankerkendt nationalt og bedømt af Kinas Turistcenter til at være et særdeles attraktivt sted at besøge.
Men hvorfor er det så attraktivt at besøge? Det skyldes at netop her; Støder tre bjerge sammen med en flod i midten, og et tempel, der samlet giver et meget flot landskab. Templet tilhører taoisme, og templet er i kinesernes øje et helligt land.
Den højeste top er 395 meter over havoverfladen og vi var et godt stykke op, men nåede aldrig toppen af det øverste bjerg, men vi vandrende et godt stykke op til toppen af det ”Bjerg”/klippe, som vi befandt os på.
På toppen kunne man se ud over det flotte landskab, og skimte Sarahs hjemby.

Aftenen blev tilbragt på en lokal vestlig/amerikansk inspireret restaurant med et twist af kinesisk mad – Meget anderledes, men maden smagte meget godt – det bedste var at de normale spisepinde var byttet ud med kniv og gaffel!

 

 

 

Kina uden Facebook, Twitter og SnapChat

Er man i Kina, og ønsker man at bruge sin telefon eller computer til at tjekke de seneste nyheder fra vennekredsen på Facebook, Twitter eller SnapChat vil man hurtigt blive skuffet!
Disse vestlige sociale medier er simpelthen ikke eksisterende i Kina, og besøger man hjemmesiden
www.facebook.com vil man få svaret: Siden kunne ikke findes, ligesom på billedet nedenfor.

IMG_8037

 

Generelt er det utrolig besværligt at bruge internettet fra Kina, da man både skal tænke over Kinas censur, tidsrummet, som man anvender internettet, og om hjemmesiden er vestlig eller kinesisk.

Selv tidspunktet på dagen, hvor man ønsker at anvende internettet har indflydelse på hastigheden af internettet. Dette skyldes blandet andet at mange af de 1.400.000.000 kinesere har frokostpause samtidig nemlig kl. 14 – hvor de fleste ønsker at surfe efter seneste nyt, ligesom der samme problem er gældende ved 18-tiden, hvor kineserne får fri og skal til at spise. Har man muligheden, er det ventetiden værd – Efter kl. 23 får man en væsentlig bedre hastighed, da alle Kinas skoleelever skal sove på dette tidspunkt – Gælder for hele landet. Al elektricitet slukkes, så det bliver begrænset hvor meget de kan udnytte nettet.

 

Alle vestlige hjemmesider kører generelt med skildpaddefart, men lige så snart man besøger de kinesiske sider er forbindelsen derimod stabil og hurtig, nærmest som skruet op på haren, når man bruger plæneklipperen.

Internettets begrænsninger giver desværre vanskelige vilkår at arbejde under, da man helle tiden skal bruge ekstra tid på at finde materialer, selv simple sider som Google tager en krig at hente.

 

Kina er præget af censur, en frihed som vi i de vestlige lande tager forgiven, men søger man efter ting som Kinas et-parti systemet ikke bryder sig om, eller er imod deres officielle retningslinjer, så bliver ens internet og computer meget underlig! – Det kan endda ske at dit internet forsvinder i en dag eller to, og efter dette er man sat på observationslisten, og så har man kun ganske få muligheder tilbage. Dette betyder også at man kun kan foretage begrænset søgninger, som er imod de officielle retningslinjer inden nettet ryger for en længere stund.

 

Hvad er grunden til at de vestlige medier som Facebook, Twitter og YouTube er blokeret i Kina? Det skyldes blandet andet den kinesiske censur, som jeg ikke vil skrive så meget om på nuværende tidspunkt, men også Kinas frygt for den amerikanske dominans i Kina.
– Overhovedet ønsker den kinesiske regering ikke at der kommer for mange vestlige input, og slet ikke fra amerikansk side.

Kinesernes ønsker selv at vise hvad de kan, og de har også lavet deres helt ”egne” versioner af Facebook, Twitter og YouTube, der ligner utrolig meget – De har alle de samme funktioner, men de er tilgengæld 100% kinesisk.

The Great Firewall har eksisteret i godt 10 år, og er i dag meget effektiv. – Flere end 1.000 hjemmesider er blokeret, hovedparten er amerikanske men mange danske hjemmesider er også blokeret.

Blokeringen af hjemmesider er geografisk bestemt, nogle hjemmesider som er blokeret i Beijing, er ikke blokeret i Shanghai, og omvendt.

Danske hjemmesider som f.eks. DR, Jyllandsposten, Nordjyske, Ekstra Bladet, en del regeringssider (primært, der hvor der står demokrati) er blokeret i Kina.

 

Mange kinesere bruger smutvej til at komme på Facebook, YouTube og Twitter i form af en VPN. Alle kinesere ved at brugen af en VPN ikke er lovligt, men de gør det alligevel ligesom at alle udlændige, der ønsker at besøge Facebook, Twitter, YouTube eller SnapChat bruger det samme. – Den kinesiske regering gør alt for at blokere disse tjenester, og mange er allerede blokeret, men der kommer hele tiden nye, bedre og endnu mere sikre VPN’er.

 

Hvad bruger de kineserne så tiden på, Unge som ældre?

Kineserne har få, men meget gode muligheder når de ønsker at bruge tid på sociale medier. Kineserne kan bl.a. besøge disse tjenester:

 

QQ, der er kineserens direkte konkurrent til Facebook. På QQ der for det meste foregår online via computeren, men også har muligheden for at hente noget indholdet fra QQ over på mobilen.

Fra QQ på mobilen er det muligt at kommunikere med sine venner. Det er gennem QQ muligt at sende beskeder, billeder, video, videoopkald, taleopkald, et billede som forsvinder efter x-antal sekunder, filer – skoledokumenter o. lign. og meget mere.

 IMG_8067 IMG_8068 IMG_8071

WeChat er en app til telefonen med mere end 355 millioner månedlige aktive brugere, og WeChat har eksisteret siden 2011. WeChat findes kun på telefonen, og det er derfor ikke muligt at bruge WeChat fra din computer.

WeChat bruges til at sende beskeder, og tale til hinanden over telefonens dataforbindelse, og er derfor ikke så dyrt som en sms eller et opkald og dermed grunden til hvorfor WeChat er meget populært i Kina.

Gennem WeChat er det muligt at danne gruppechats, sende videoklip, billeder, videoopkald og spille spil med ens venner.

Jeg synes WeChat er en meget hurtig, og særdeles brugervenlig måde at kommunikere på – Det er nemt og ikke mindst hurtigere at sende billeder og video end på en almindelighed via computer, IMessage eller telefon.

 IMG_8041 IMG_8042 IMG_8043

 

Der findes mange millioner kinesere der i dag er bloggere. Den kinesiske regering har lukket ned for udenlandske blogsites, men har åbnet to kinesiske hjemmesider, hvor brugerne ”frit” kan diskutere om hverdagens nyheder, og hverdagens problemer under hensyntagen til Kinas censur.

Det er dog tilladt at sige dumme ting om Kina, hvorfor den kinesiske regering også har adskillige ansat til at forklare brugerne at de nu er opmærksomme på problemet og hvis indlægget er for kritisk fjerner de simpelthen ens indlæg. – Et indlæg er en blog, ens emne: Det man skriver om.

Men overordnet bruges kinesernes utrolige lyst til at blogge for at komme ud med deres vrede og sige en masse bandeord både om bydelen, byen, provinsen og landet.

 

Fælles for alle de kinesiske hjemmesider er at de er 100 % kinesisk produceret, men de fleste af funktionerne stammer fra udlandet (De er i hvert fald tydeligt inspireret fra udlandet), hvor f.eks. SnapChats funktioner findes i både QQ og WeChat.

 

Men når vi i Danmark siger at Facebook er blokeret i Kina sammen med en masse andre hjemmesider, og dernæst tænker hvad mon de går glip af i Kina, når kineserne ikke har Facebook? – Jeg forsøger at hjælpe med et svar: Kineserne går glip af intet, de har deres egne versioner af Facebook, som fungerer endnu bedre! De kinesiske sociale medier er så udbredt, at man kan kommunikere med alt og alle.
Jeg synes at det fungerer meget bedre end Facebook, dog er den eneste ulempe at det hele fungerer på Kinesisk, eller i hvert fald det meste af indholdet – det er begrænset, hvad der er oversat indtil nu.

IMG_8040

Et udsnit af de mange forskellige sociale medier på min telefon. – Der kan være travlt til tider!

Kinesisk Bryllup

Der er en brudgom og en brud, et kinesisk bryllup har ved første øjekast intet tilfælles med et dansk bryllup. – Vi befinder os ikke inde i en kirke, præsten er ikke eksisterende, vi sidder derimod inde i et stort rum, fyldt med en masse runde borde og en stor scene. Det er ikke unormalt, at der er mellem 200-500 til et kinesisk bryllup, og det er heller ikke unormalt at der er dobbelt så mange gæster – Antallet af gæster viser hvor ”kendte”, respekterede og rige, det nye par og deres familie er, derfor des større des bedre.

 

Den første tanke som jeg fik, da jeg ankom til brylluppet var en fornemmelse af at man er kommet til en koncert. Der er kameraer overalt, flere store højtalere med en toastmaster/speaker, der opmuntrer publikum, og fortæller en masse vittigheder om det nye brudepar. Toastmasteren er til for at sikker en god stemning under brylluppet.

 

Vi er i Kina, langt væk fra Danmark. Maden er anderledes, deres levevilkår er anderledes, så hvorfor skulle deres bryllup ikke også være anderledes? – Der er i dag mange europæiske traditioner og ritualer til et kinesisk bryllup som følge af globaliseringen, i dag kalder man et traditionelt kinesisk bryllup for et kinesisk bryllup med et twist af europæiske inputs.

 

Bruden, brudens forældre, gommen og gommens forældre er de eneste, der har formelt tøj på. Gæsterne har taget det pænere hverdagstøj på, så når man som dansker forventer, at man skal have jakkesæt/smoking på, får man sig noget af en overraskelse, når de andre til bryllup kommer i cowboybukser og trøje.

Gommen bærer sin smoking eller jakkesæt hele dagen, mens bruden har to kjoler i løbet af brylluppet:

  • Den traditionelle vestlige brudekjole, som Bruden har på fra morgenstunden og til efter ”ceremonien”
  • En traditionel kinesisk kjole, som hun skifter til efter ceremonien.

Bruden ankom sammen med sin far, der viste datteren vejen op til scenen, hvor brudgommen ventede. Bruden er klædt i hvidt, og gommen klædt i sort med et rødt slips.

Gommen, der stod klar med en buket blomster, tog imod bruden, hvorefter en mindre ceremoni begyndte med høj musik, et musiknummer valgt af parret begyndte, ofte et romantisk stykke musik – en af gangene spillede de ”Bruno Mars – Marry You”, mens bruden gik op af ”catwalken”. – Des højere et bryllup er, des bedre er brylluppet ifølge kineserne.

Indgangsmusikken kan være hiphop, popmusik eller sågar rock musik. – Det er ene og alene brudeparret, der bestemmer valget af musik. Valget af musik er ofte engelsk, der dog giver problemer for flere af gæsterne, idet de fleste kinesere, både yngre og ældre, ikke forstår Engelsk.

Under selve ceremonien gør brudeparret blandet andet dette:

  • Brudeparret læser et stykke papir op for hinanden, der handlede om lykke, held og deres fæles fremtid.
  • Brudeparret skulle give den andens ring på.
  • Efter ringen er givet på, spilles der rigtig HØJ festmusik, folk klapper og der kommer sæbebobler ned fra loftet – Der klappes generelt rigtig meget under et bryllup, og som udlænding følger man bare kinesernes klap, da det hele foregår på kinesisk.
  • Først bunde et glas rødvin foran hinanden, dernæst drikke et glas rødvin over hinandens skulder.
  • Hælde perler i et glas, to forskellige farver (Lilla og hvid, farven bestemmes efter festens tema): Man skulle helst følges af, og blev den ene farve dominerende øverst betyder det et dårligt ægteskab.
  • Tænde en masse lys i fællesskab for at symbolisere at brudeparret nu er ”gift”.
  • Brudparret får forældrene op på scenen, for at takke dem for at de måtte gifte sig med hinanden og for at takke for festen (Forældrene betaler gildet). – Brudeparret skåler sammen med forældrene.

 

Når man arrangerer et bryllup køber man en færdig pakke hos en af byens bryllupsbureauer, hvor man frit kan vælge mellem ti forskellige menuer, maden er forskellig i hver enkelt pakke og også mængden af mad.

Bryllupsindustrien er kæmpe i Kina, og man ser bryllupsbutikker overalt! I det lokale storcenter findes alene tre store bryllupsbutikker, hvor man kan sammensætte sit drømmebryllup.

Det forekommer stadig at bryllupperne er direkte arrangeret af forældrene. Arrangeret ægteskab er meget traditionelt i Kina og stadig eksisterende, men flere og flere forældre giver deres børn chancen for at finde en partner selv – Den barnet, selv ønsker at gifte sig med, men finder barnet ikke selv den eneste ene, vil forældre automatisk begynde at søge efter en partner til deres barn – Det kan blandet andet ske ved at hænge skilte op i den lokale park: Min datter på 25 år, brune øjne, 1,70 meter høj og har en god uddannelse og denne stilling søger mand, matcher din søn? Ring på dette nummer, hvorefter en forhandlingsproces går i gang, der bliver spurgt ind til familiens rigdom, hvilken uddannelse, fremtid m.v. Frokosten er hovedaktiviteten under brylluppet. – det er frokosten, alle gæsterne er kommet for, og som altid har man ikke sin egen tallerken, men en masse fælles tallerkner midt på bordet, hvor man selv tager, hvilet mad man end ønsker. – Al mad kører rundt på et bord, så alle kan smage alt.

Til et bryllup er der ofte 14 store retter – hovedparten består af fisk, der er en luksus spise i Kina. Middagen, som skylles ned med store mængder Baijiu, der en den stærke kinesiske risvin – ca. 67 % – Alle gæsterne drikker Baijiu som om det er postevand! Baijiu er lige så kendt i Kina, som vi drikker sodavand og postevand i Danmark – Baijiu drikkes dagligt af alle, især forretningsfolk.

På under to timer er brylluppet og middagen overstået. 10 personer har delt to flasker Baijiu (70 cl. Flasker), hvorefter de tager tilbage til arbejdet, og arbejder videre. Gæsterne har ikke mere end to timers middagspause, og mange har ikke råd til at bede om fri – så et bryllup er hurtigt overstået! En stor forskel, og en mindre skuffelse for mig som dansker, inden det overhovedet var begyndt var folk klar til at gå igen, man nåede knap nok at spise sig mæt, og der var er generelt et enormt madspild til disse bryllupper!

Under frokosten går bruden, brudens forældre, gommen og gommens forældre rundt og skåler med alle bordene, de drikker Baijiu med alle! Hver eneste gang tømmer de glasset, så de bliver noget beruset! Der holdes en masse takketaler, men alle har travlt med at spise, for de ved at festen snart er ovre.

Brudeparret og deres forældre får ikke mulighed for at spise med eller smage på maden, da de har travlt med at tage sig af gæsterne og er derfor meget sultne efter brylluppet. Der er heller ingen brudevals, sang eller taler fra gæsterne og den gode stemning er til stede så længe man har mad på bordet, hvorefter man kan fornemme kinesernes mangel på hygge er til stede, og alle smutter. Som udlænding til et kinesisk bryllup er man anderledes, mest fordi det stadig er sjældent at se en udlænding i Qinhuangdao, så alle kigger og man får altid det bedste bord – Lige foran scenen, og man har den bedste udsigt, og alle kan se en. – En af grundene er at man under ceremonien hives op på scenen foran alle gæsterne, og så bliver der ellers taget billeder af dig og bruden.

Udlændinge er et statussymbol, og noget der kan få ens fest til at fremstå mere eksklusiv og noget som gæsterne ligger mærke til.

Som udlænding er det også svært at få lov til at give en gave, der skal nærmest ligges en kamp i at skjule ens hensigt. – Brudeparret vil gerne have gaven, men efter god kinesisk skik bliver de meget flove, og siger helst nej. – så det gælder om at liste gaven frem til den rette, der er et kontantbeløb, helst igennem andre kinesere – så ingen opdager noget, senere kan det også ske at man får listet gaven tilbage, så gives den bare på ny. – Sådan er kinesisk kultur.

 

Når man overrækker en gave til et kinesisk bryllup er det altid kontanter, og der langes mange kontanter over disken denne dag, en gave er fra 200 Yuan og opad – Forældrene giver flere tusinde i 100-yuan sedler, alle samles i en papæske og samtidig skrives man i en slags gæstebog hvor alle registreres af to damer og efterfølgende får man en slik æske som kvittering for sin gave.
Brylluppet bliver afholdt i gommens hjemby, hvorfor brudens familie bliver bragt til byen, også selvom de skal på en længere rejse. Et af de bryllupper hvor jeg deltog, havde brudens familie lejet en hel bus for at transportere familien frem og tilbage til hjembyen.

Brylluppet begyndte dagen inden selve ceremonien, idet familien blev samlet i byen, og en mindre fest blev holdt for den tætte familie, hvorefter man morgenen efter havde morgenfest, bruden blev gjort klar, der blev fyret en masse fyrværkeri af for at fejre den store dag.

Efter morgenfesten, blev en masse billeder taget, og ellers blev brudgommens familie besøgt. Dette var for at byde familien velkommen, men også for at man kunne se hvor brudgommen var vokset op – Brudgommens mor stod klar til at tage imod den tætte familie, hvor der også blev fyret fyrværkeri af for det nye par.

Ved middagstid begyndte selve bryllupsceremonien for alle inviterede gæster, her stødte alle til, mens der om aftenen var en mindre lukket fest for de tætteste familiemedlemmer.

 

 

Til et kinesisk bryllup lejes der biler for at vise befolkningen hvor rig man er, der lejes ofte store Audi A8L, hvis man kommer fra en mere velhavende familie for at vise familiens status, mens for de mindre velhavende kører rundt i røde lejet Mazada’s serie 6. Det er også set at Brudeparret kører rundt i Rolls Royce.

Fælles for begge korteger er at de skal se ud at noget, så der kan nemt komme mere end ti biler efter hinanden.

Hele bryllupsdagen bliver optaget på video, så selv kortegen bliver videooptaget af en kameramand, der sidder i en bil foran brudeparret – Det virker voldsomt, men hver eneste sekund er videooptaget af en af de mange kamerafolk, der ligeledes tager RIGTIG RIGTIG mange billeder – Der skulle nødig glemmes noget, jeg lyver ikke hvis der er mere end 15 kamerafolk til brylluppet. Under bryllupperne har jeg flere gange haft fornøjelsen af at have et videokamera i ansigtet, så man kunne vise udlændingen, der var med til brylluppet.

 

Selve bryllupsscenen er sat op inden gæsterne kommer, men i det samme som ceremonien er færdig bliver den hurtigt pillet ned, og bryllupsarrangørerne gør klar til at rydde op. – også inden maden er spist!

 

Brudeparret er gift før dette bryllup, det bliver de på byens rådhus længe inden brylluppet. Kinesere bliver ikke viet, men blot registeret på rådhuset, og så holder de brylluppet for at vise kærligheden til familie og venner.

Det er forældrene til både brudgommen og brudeparret, som betaler for hele brylluppet, mens gaverne går til brudeparret. – Det er ligeledes forældrene, der skal sørge for at det nye par får et sted at bo, og derfor køber de brudeparret nye fælles lejlighed.

 

Jeg var også til et bryllup hvor bruden var kinesisk, og brudgommen var amerikansk. Amerikaneren fortalte, hvordan bryllupsarrangøren havde aflyst brylluppet på forhånd, hvis han havde vist at bruden skulle giftes med en udlænding. – Så det er ikke altid lige nemt at være udlænding i Kina.

Til det amerikanske / kinesiske bryllup hjalp jeg til, da hans familie fra USA så jeg hjalp til med forberedelserne, hvilket kan ses på billederne. Brudeparrets nye fælles lejlighed skulle blandt andet friskes op efter kinesiske traditioner.

 

Livets gang i Kina